Viser opslag med etiketten selvgjort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten selvgjort. Vis alle opslag

7. november 2014

Ny jakke med fejldeklarering

Selma har fået denne her helt fantastiske jakke af Oma og Opa:

Jeg plejer ikke at vælge pink, men farven går godt til farven af mudder, og til gengæld har jakken snefang med knapper på maven, og et materiale der er både varmt og ret vandtæt og ret tyndt. Jakken har en hætte der i modsætning til alle andre hætter sidder helt tæt og ikke glider rundt.  Faktisk er hætten så god at Selma insisterer på at få den op hver gang hun skal gå henover en P-plads, eller ud i bilen!  Jakken kom også med skibukser, så den sparer os for flyverdragthelvedet rigtig mange gange.  God jakke!  Elsker dig, jakke!
Der er bare lige sket en lille fejl, da den underbetalte syer i Bangladesh skulle sætte label på jakken skrev hun "Princess" i store snørklede bogstaver henover brystet. Det må være lidt af en fejl at jakken er gået i masseproduktion, for såå mange prinsesser er der da ikke, og mig bekendt plejer de ikke at handle deres tøj i Lidl.
FOr at ingen skulle få den fejlopfattelse at Selma er et ikke-regerende kvindeligt medlem af en kongelig familie, rettede jeg lige fejlen:


14. oktober 2013

Grønne tomater

I morges kunne man se mig stå og gruble fortvivlet foran en stor frostsprængt tomatplante. Nu står der på vores køkkenbord seks glas fantastisk stærk og skøn chutney af havens grønne tomater, æbler, og nyligt rødmet chili.

Desværre glemte jeg at spørge familien om der overhovedet er nogen der bryder sig om chutney. Så nu kan man så passende se mig stå og gruble foran seks glas havechutney.

9. februar 2013

Doktor Tiblittle!

I min familie har vi en lang tradition for fantastiske fastelavnsudklædninger.  Bedstemor, som er ferm med en symaskine, kan lave klovnekostumer som verden aldrig før har set dem.  Vi brugte min Schultüte, beklædt med stof og pompom'er, som hat!  Det var fabelagtigt. Hun syede mig til en engel, og næste år til en lady fra 20'erne med lilla hår og cigaretrør.  Jeg var sigøjner og Robin Hood.  Kristian var en pirat med en maske så grum at han var lidt bange for sig selv.  Og han var prins Hamlet, med et rigtigt abekranie i hånden.

Åh det er sjovt at forvandle sig!  Og det er lige så sjovt at forvandle sine børn.  Sidste år var Tib en marsmand, til sine forældres store fryd!  Jo mere vi fandt på, jo mere fandt vi på!  Han skulle have emblemer på.  Og et flag!  Og en mars-rover, i form af hans motorcykel.

I år har vi haft lidt for meget influenza om ørerne, og lidt for få penge mellem hænderne, til at leve op til detaljekravene.  Men inspireret af at Tib har fået briller, og af influenzaen, og af bedstemors stetoskop, fandt jeg på at forvandle ham til en lille doktor i år:

Doktor Tiberkulose!

Og, ja.... jeg ved ikke lige hvad der skete.....men fredag morgen kom den der "STAKkels David"-fornemmelse op i mig da vi skulle i børnehave.  Jeg forestillede mig hvordan de andre KÆMPEstore drenge ville flå hans stetoskop fra ham, og flænse hans kittel (som han havde øvet så ivrigt at udtale rigtigt).  Jeg fandt et gammelt lusket skeletkostume frem som jeg havde fundet i en genbrugsbutik, for jeg kunne bare ikke bære tanken om at han ville miste sine plastre, sit stetoskop og sin barnetro til de små, stygge, hårdhudede monstre.... Okay, jeg er måske en lille smule til den bekymrede og overbeskyttende side.....

Torben rystede så indtrængende på hovedet at jeg næsten kunne se hvor latterlig jeg var, og doktor Tib fik lov at vove sig ud blandt mennesker.
Og som for at sætte mit hoved ordentligt på plads besluttede Doktor David sig for at smadre den fastelavnstønde så eftertrykkeligt i jorden at han blev kattekonge over alle de kæmpestore hårdhudede drenge i børnehaven!


I virkeligheden  har du jo altid været Kong David



9. januar 2013

Tog i farver

Her er et tog, David og jeg har lavet. Torbenfar udviklede og konstruerede hængslerne, da David skånselssløst afviste resultatet fordi togvognene ikke hang sammen.

12. december 2012

Tusind traner...


Venter på lillesøster, uge 1:
Jeg skynder mig at nyde livet i fulde, men hurtige drag.  Men når maven hopper holder jeg vejret, for jeg vil så gerne nå at sove længe..








Venter på lillesøster, uge 2: 
Julepyntet hænger, teaterbilletten er indløst, chai'en er drukket og cafeen lukket..... David har holdt så mange spontane fridage at hans stemme runger for mit indre øre.  Vi har bagt, pakket, pyntet, festet, sunget, strikket, og svunget (julefro)kosten.
Der er julegaver alle steder!
Jeg ligger vågen om natten, og fortvivler om morgenen....



Venter på lillesøster, uge 3:
Jeg kan da også lære julesangene på klaver...
...jeg har fundet lidt flere julegaver....
..og jeg kunne også give alt mit julebag et chokoladeovertræk (så matcher de min konto!)
..jeg har læst TO romaner!


Venter på lillesøster, uge 4:

..folk tager telefonen lidt for hurtigt når jeg ringer.
...Den tredje roman (Alan Sillitoe) er deprimerende.
Og hvad fik mig egentlig til at tro at man kan sove længe når man ikke har prøvet det i hundrede (tre) år? Jeg prøver skiftevis strategierne med at holde mig vågen til efter klokken 22 og ligge vågen den halve nat.





Venter på lillesøster.   Foldningen af papirstraner har på zenagtig måde lært mig at hvis bare man gør alt rigtigt i starten, så bliver resultatet perfekt.  Bare!
Terminsdagen kom og gik.
Snestormen kom, og gik.
Torbens bil gik bare, i stykker.  Humøret gik dermed også i kælderen, og fløjten.
Sillitoe har nu alligevel fat i noget, og forsøder de små timer.




(Overskriften refererer til denne fantastiske børnebog om...ja, atomvåben, kræft og krig.  Eller...jeg syntes den var fantastisk da jeg var ti (dengang jeg også have lyserøde vægge tapetseret med hesteplakater). Dansk oversættelse: Her

  

11. december 2012

Det nisser

David har fået den bedste julegave man kan få.  En lille skovnisse og dens træstub flyttede ind på legeværelset den 1. december....


Vi ved ikke så meget om den, for den viser sig kun ved de spor den efterlader: hver morgen lægger den en lille juleglæde ud til David, og et brev til ham.  Det er store spor for en lille nisse!
Vi ved at Nis elsker duften af julebag i skoven.  Og at han er meget gammel. For lang tid siden boede han som bynisse hos Davids bedstemor, og hilste hende med sin lille røde lampe når hun kom hjem fra børnehave (tanken om bedstemor der går i børnehave gjorde David meget stille af evighedsfornemmelse!).




Hvem mon Nis er?  Hvorfor har han kastet sin kærlighed på David? "Hvornår må jeg snakke med ham?"  David finder gerne brugbare forklaringer på det uforklarlige for at kunne lege videre med fred i sindet (se f.eks. HER). Nissespørgsmålet blev spontant lagt på hylden under et afsnit af "Jul på Slottet" (den gamle TV-julekalender der spiller på Rosenholm):  "Jeg tror det er far Magnum der er min nisse!"


En lillelillelillebitte mejse er flyttet med nissen ind.  


1. april 2012

Ninja-skater gynge

Nu har du fået en ninja-gynge -doneret af vikinge-Niels, og bygget af dine piratforældre!  Hvad der skulle have været et torsdag eftermiddags projekt udviklede sig til et torsdag-til-søndags projekt for viderekomne pirater.  Mors piratevner blev nemlig sat på en hård prøve, da hun skulle kaste de to 8m lange liner over den ophøjede (4m) og grinende (i vinden) egegren.  Hun måtte involvere far-piraten.  Det så meget latterligt ud, og vennernes smarte råd på facebook hjalp heller ikke.  "Bind noget tungt i enden!"; "spørg ninjaen!".  Somom jeg ikke havde prøvet begge dele forlængst! Togpassagerer, joggere og på anden vis forbipasserende kunne høre eder og forbandelser, skiftevis over brændenælderne for vores fødder, tovets kludren, din pludren og kæpvægtens lethed.  Jeg tror ikke du synes det var det sjoveste projekt vi nogensinde har lavet, for dig gik det nemlig primært ud på at holde dig på afstand og din mund.  "Ti nu stille dreng, vi er ved at bygge en gynge til dig!!  Liige om lidt kan du gynge på den!"  Njah.  Lige om et par dage.

Men:  Resultatet er blevet overjordisk, overordentligt, fantastisk, hylende sjovt! (Især takket være de lange liner)  Nu kan joggerne høre far hyle "Ich fliiieeege!", og han må bruge al sin selvbeherskelse for at lade dig komme til din (opsparede) gyngeret, som du gladeligt gør brug af, hylende og flyvende...enkelte gange hyler og flyver du i en høj bue ned...der skal stadig noget gyng-geniørtænkning til før gyngen er ordentlig udbalanceret.





25. februar 2012

Forventetid...

Baby kommer for tidligt:

Baby kommer lige til tiden:

11 dage efter termin, og faster triller tommelfingre:


19. februar 2012

First man on Mars!

De første meldinger er netop gået ind om, at det første menneske har betrådt Mars!

Den dansk/tyske astronaut David Eifstrong Bach skrev historie da han råbte "Min!!", og dermed erklærede den røde planet for indtaget.  den ESA-styrede "Man.On Mars" mission startede i fredags, og kan nu stolt offentliggøre det første billede:

Conspiracy-teorier betvivler billedernes ægthed, da de påpeger at Eifstrong har et dansk flag på ærmet af sin high-tech dragt, men et norsk på brystet.  Da Norge ikke har været involveret i MoM programmet kan der kun være tale om en forfalskning.

2. februar 2012

Til Keb :)

Så, NU kan Kristian og Evas baby godt komme, for NU har faster strikket færdig.  Da jeg startede på projektet i august (se "Opskrift på slangehud", og uldunder version 2.0.) syntes man nok jeg var ude i rigeligt god tid, men nu kan jeg med rette sige at det er et fremragende eksempel på fremragende planlægning; den lille spirrevip forventes om en 10 dage!  Jeg troede på et tidspunkt at jeg var færdig, men så tog to par skarpe bedstemødre bestik af resultatet, og befandt ærmerne for snævre.  Jeg tror jeg har strikket de ærmer om 5-6 gange....... men NU, også efter at have tilføjet et par bukser, er det blødeste sæt undertøj i den bedste babyuld klar parat til februarstart.
Eva har fortalt at hun var noget af en bamse da hun blev født, så det har jeg taget højde for i målene:


(Dog håber jeg , at barnet har et lidt mindre hoved end (æld)gamle bjørn....!)
 
 

16. januar 2012

Bagparti-hængeparti

Vi har alle sammen hængepartier.  Se dig om, i din stue eller din hjerne, og prøv at komme i tanke om noget der står og venter.  Venter på at du får tid, eller lyst, eller råd.  Til du får øje på det, eller brug for det.
Til du en dag finder den dér stige der er høj nok (enten falder den ned fra himlen eller du har to hængepartier), eller et frimærke.  Eller venter på at du tager en beslutning.

Min rekord for udskydelse ligger på omtrent tyve år.  Ja, det er så længe at jeg i begyndelsen ikke engang kunne tage ansvar for at få det gjort.  Men det har jeg sandelig heller ikke gjort siden!

Nogen besluttede en dag i et åndfuldt øjeblik at vores klaverbænk trængte til et nyt betræk.  Der blev købt noget pænt stof til formålet, og i mangel på en møbelrestauratør ved hånden blev stoffet foreløbigt foldet et par gange og lagt løst på stolen.  Og der har det ligget nu igennem tyve år, fire flytninger, en eksport til Danmark.

Det var sjovt at snurre bænken rundt og rundt da jeg var lille.  Gjorde man det hurtigt nok blev stoffet centrifugeret mod midten, og blev liggende.  Men for det meste fløj det af.  Denne leg har David nu opdaget, og for at sætte en effektiv stopper for den lirkede jeg søm og skruer (84stk) ud af forskellige dele af mit hængeparti, slagtede en af vores stolehynder, et smørgult håndklæde, og en rest af stoffet fra Davids vendebukser, og klippede og regerede lidt.  En eftermiddag, eller to. Bankede også langt de fleste søm og skruer på plads igen bagefter.

Jeg er henrykt over at man ikke kan se på resultatet at jeg hverken klipper lige eller banker lige, og har siden solet mig i titlen kand.selv.møbelrest.!!  .

Gamle ben i nye klæder!

Muligvis ville en fagmand have nægtet at bruge æblestof.

David synes det er ret genialt at hans æblebukser smitter af.


20. december 2011

Bygmester Tib

"Så mor, flyt dig!"  (det sagde du virkelig!)
 
Når jeg skal samle seks IKEA reoler (med et uendeligt antal skruer) og du har juleferie, så ligger krisen ligesom i kortene.  For hver skrue der skal i reolen finder du en ny konstellation af distraherende spørgsmål,  behindrende placeringer af dig selv og mit værktøj, og interfererende "hjælp".

Det bedste jeg kan gøre er at dømme mig selv til julefred, hente kameraet, og lave det til et af de såkaldte og såopreklamerede "fællesprojekter".

Nu er dine spørgsmål lige pludselig kloge og meningsfulde, og din hjælp er virkelig rørende og kær.
Se bare her:

"UUuuuhhh, jeg...bliver altså...nødt til....

"..at hjælpe mor med de her skruer!"

"såådan ja.  Hov, der var hul igennem!"
"Mor så skal man også lige stramme NEDEFRA..."

"..og trykke skruen ordentligt på plads med fingeren.  Se sådan klarer man DET mor!"


Frida Kahlo er med på en kigger fra sidelinjen.  En dynes penge er okay som sikkerhedsafstand idag.

4. november 2011

Peace, love & Dalai Lama





Tag en stor gryde med 9 kopper vand.  Kog  det op og skru så næsten helt ned for varmen. Tilsæt så 20 poser sort te, eller noget lignende, fx. en nogenlunde tilsvarende håndfuld tesmuler af forskellige sorte arter, som du finder i dine te-gemmer.
2 stænger kanel, hvis længde ikke er defineret i nogen EU-norm og derfor overlades til din egen smag.  Meget stor frihed dér.
1 stort stykke hakket ingefær, som jeg kunne definere nærmere hvis ingefær ikke var komplet uforudsigelig og unik.
14 hele kardemommefrø som du åbner med en spids kniv efter at have opsøgt en tilfældig eksotisk butik for at bruge din opsparing på de uanselige frø.
 4 stjerner anis, selv hvis du hader smagen.  Det ser pænere ud i gryden.
20 hele nelliker.  Ikke flere.  Helst ikke færre.
1/2 tsk friskkværnet peber, eller lignende.  Jeg brugte lignende i mangel af bedre.
1 teske malet muskatnød.  På dette punkt er opskriften alligevel blevet så upræcis at jeg vil ændre dette til:  et rundhåndet strint muskatnød.
og 2 rundhåndede strint appelsinskral. Jeg brugte mandarinskral, og savnede appelsinaroma sidenhen.

Lad denne heksekedel brygge og simre i 15 minutter (erfaringen siger mig at hvis du glemmer den og først vender tilbage efter 3 kvarter gør det ikke noget.) Si den brune bryg igennem et kaffefilter og tilsæt så 1 kop rørsukker, muscovado, brun farin, et eller andet sødt.  Og 2 spiseskeer honning (dito) og: 2spiseskeer vanille.  Eller mere.  Gerne mere.  Hov nej, det var ikke krydderierne du skulle tilsætte det til!  Det var det brune vand!  De udkogte krydderier måtte du gerne smide ud sammen med kaffefilteret. 

Hvis du nu varmer 1 del heksebryg og 1 del mælk, og lister dig ind på din lille smukke venlige kærlige sjove søns værelse og lytter til hans Norah Jones CD sammen med ham, mens i deler en kop himmelsk chai, så har du det mest fredfyldte og dejlige vinterøjeblik jeg kan give dig.  Det var så lidt. 


2. november 2011

Fyrre dage og fyrre nætter


Her er summens dele.  Fremfor lige dele har jeg valgt en lille fra Java, en lang fra Madagascar, en massebitte fra Brasilien, en rund fra Sydafrika, og en hel (del) fra Nordjylland.  Delenes sum er en helt anden sag.  Den bliver forhåbentlig mere end summen af dens dele.  Det får vi at se om 40 dage. 


1. november 2011

Spaghetti a la Léttlopi

Islandsk spaghetti i farverne:
Ljósbrúnn, Gulur, Gulgrænn, Hærusvartur, Fjólublá samkemba, Hafblár, Granatrauð samkemba.

Hvorfor der ikke er kendte islanske spaghettiretter?  Jo, fordi islændingene traditionelt bruger deres egen spaghettiproduktion i tekstilindustrien.  Muligvis har det noget at gøre med den uldne smag der kendetegner islandsk spaghetti, muligvis er det også dens gode isolations- og transpirationsevner.  
Selvom kogetiden er ekstremt lang så håber jeg at der snart vil komme en islæandsk sweater op af kogegryderne.

Istex Léttlopi

9. september 2011

Efterår i ovnen

Ting der kan fremme glæden over september-værende måned i den kalenderlige og vejrbidte realitet:

Der er krystalklart solskin som udløser forårsforsinket pudsning af vinduer.

Der er mandariner i Netto.

Folk går i sennep og aubergine. (Denne sætning giver bedst mening for fashionofre)

Alle politikerne får rynker (på valgplakaterne).

Torben tænder terrassevarmeren på altanen.

Der er æbler i ovnen.

15. august 2011

Opskrift på slangehud

Her er opskriften på denne flotte aflagte slangehud, i den blødeste thermo uld:

Brug et par aftener på at nedsurfe internettet efter en strikkeopskrift på en babybody. 
Drop det, og find en af Davids gamle 56'er bodyer nede i kælderen.  Tag alle målene.  Lav en strikkeprøve (strik 10x10 cm med det garn og de pinde og den teknik du vil bruge).  Tæl hvor mange masker der går på ti cm, og omregn det til bodyens mål.  Nu burde du vide hvor meget der skal slås og strikkes og tages og vendes op og hen og ind og om og videre så. 
Begynd at strikke.  *Tæl forkert.  Start forfra.  Strik op.  Smid en maske.  Lad den løbe ad helvede til.  Trevl op.  Start igen.  Få en genial idé til en ændring.  Trevl op.  Start igen.  Strik derud af*
Gentag fra * til * så tit du ønsker. 
Find endelig rytmen og brug et par hyggelige sommeraftner (dem med regnvejr) på at strikke forsiden.  Luk af.  Kravl op på dit piedestal.

Fugt bodyen og spænd den op til tørring (så den ikke snor og vrider sig).  Vent en nat.  Pil den ned, og undr dig.  Check med babybody-modellen og erkend at den er blevet alt for stor.  Check på din søn og erkend at han ville kunne passe den hvis du hev og pressede lidt.  Kravl ned fra dit piedestal.
Tag og skyd i tågen og gør hvad man aldrig må gøre hvis ens uldtøj skal overleve: vask den på 40 grader. 

Krads din dyre thermould af vaskemaskinens inderside og prøv at trække den ud i en genkendelig form.  Sæt dit piedestal til storskrald.

24. maj 2011

Nye rammer

Jeg er elsker træ, men hvad indretning angår er jeg på det seneste blevet rigtig træt af at se på de gule, brune og gamle farver.  Trætræt. 
Til gengæld elsker jeg stof.  Blomstret, mønstret, foråret, pænt, vaskbart, udskifteligt, stofligt, stof.  Jeg sætter stof på alt!  På skotøjsæsker.  På væggene.  På min krop selvfølgelig.  På sofaen (jeg har en plan om at betrække min sofa med et pænt dynebetræk -billede eller fejlrapport følger).  På mit chatol.
Stof er skønt.

Hvad der også er skønt er "no more nails" lim.  Det holder ALT.  Undtagen vores knagerække når vi har mere end fem gæster, om vinteren.  Man skal ikke bruge no more nails hvis man er ubeslutsom!

Hvis man -som på denne smukke antikvitet- ønsker et design der kan fortrydes, kan man bruge posterstrips eller vandbaseret lim. Så forgængeligt og kønt som foråret selv, synes jeg!
 

10. april 2011

by Ingersting

Det har taget lidt tid, men det flotte vilde stof er blevet til noget!

Det er første gang siden folkeskolen jeg har syet noget efter mønster (mønstret kan fås hos MiniKrea), og allerførste gang uden Fru Borups overvågning.  Det gik virkelig bedre end frygtet!!  Nok fordi der med mønsteret fulgte en meget idiotvenlig og ingersikker -illustreret- guide.  Og fordi jeg aftalte med mig selv at holde mig til denne guide.  Og fordi jeg næsten holdt denne aftale.
Det gik så godt at jeg endda vovede mig ud i en lukning med strækstof i anklerne -det var det sværeste!


Så har jeg også fået mine egne mærkater til det tøj jeg selv laver /re-designer.  Det gør hvert enkelt stykke så meget mere mig, og så meget mere troværdigt!