Lørdag med sol og gin

Fredag aften var der rødvin og rundbordssnak i mødregruppen. Samtaleemne nummer et er, nærliggende nok, vores store frække dygtige unger.  Sjovt nok har vi i min mødregruppe været så heldige lige præcis at få verdens 13 aller sødeste børn. I hele verden.

Emner der fylder ved 5-års runden: hvordan gør vi de dødkedelige madpakker mindre dødkedelige?  Hvornår er det bare to søskende der leger og udvikler deres sociale færdigheder, og hvornår bliver det livsfarlig slåskamp?  Hvordan i alverden skete det at vores børn pludselig blev skoleparate?  SYNES vi egentlig de er skoleparate?!  Hvis man er skoleparat, kan man så også lægge vasketøj sammen, eventuelt mens mor drikker kaffe på terrassen?  Og hvad sker der for at man i byplanlægningen i årevis har udstukket byggegrunde til familievenlige villaer, og nu er overrasket over at alle de dér børnefamilier man tiltrak også har BØRN!  Der skal i INSTITUTION!  Så man nu står og mangler 75 dagsinstitutionspladser i Hornslet til sommer! Og: Bliver der storkonflikt, og kan vi på én eller anden måde få fordele ud af en storkonflikt?

Det var hyggeligt, som altid, og sunde forårsruller og rødvin endte med gin og chokolade til langt ud på natten. 

Næste morgen.  Ja, jeg har taget et billede af min opvasker, for sådan her ser der nemlig ud efter en fest med 6 mødre, der bare lige vasker op efter sig inden de går hjem.  

Så ud at samle morgen æg.  Én af hønerne har vist fået lidt for meget gin.

Det her er Selmas plan for dagen.  Først er vi hjemme, så stiger vi i bilen og kører i svømmehallen (det blå), så kører vi hjem igen, og så kører vi til Reepark.  

Det kan godt være jeg er 5 år og skoleparat, men JEG KAN PÅ INGEN MÅDER SELV FINDE UD AF AT TAGE SKO PÅ!

God igen efter svømmetur.  Det kan godt være snapchat er latterligt og får os til at tage alt for mange selfies, men man kan da kun blive glad over at få sådan et kærlighedsbillede med sin femårige.  Især fordi vi er rene og pæne.

Familieselfie - alle er rene og pæne. Samtidigt.

Vi har spontanfundet en shelter ved Astruplund at spise picnic i. Den har vand, bålhytte, brændeskur, læ og toilet. Tæt på en lille vej, god til klassetur.

Sol og lur

Forårshimmel

Hjemme igen er jeg på vildsvinejagt med bue og pil.  Jeg er kommet til at tilmelde mig IHS Adventurerace om en uge, så jeg må lige finde ud af hvordan man skyder med en compoundbue når man er venstrehåndet...

Jeg ramte svinet! Så er der vildsvin til aftensmad!

1, 2, 3, værktøjsvæg!  

Selvopfundet holder til skruetrækkere. Patentet er frit.

Absolut sidste spas på after-gin-lørdag: en træningstur til Skødstrup - nu med pandelampe!

På havet

Min kloge mor sagde engang at når man har en mand der arbejder på havet, så er det bare med at stå klar ved kajen når han lægger til land.  SÅ må man trække i søstøvlerne og smøge ærmerne op, men det er også vigtigt at håret flagrer og man er der til tiden, så man kan stå og vinke fra land når manden damper af igen.  Og SÅ kan man så komme videre med alt det andet, der har måttet vente. 

Sådan er det i store træk stadigvæk. Selma og Davids morfar arbejder stadig på havet.  Nu er han firs, og han sejler stadig mennesker rundt om i de indre danske farvande, og prøver at vise dem hvor helt igennem pragtfuldt naturen er, betragtet fra dækket af et træskib.  Det er ikke en livsvej med de store penge i, men en væsentlig frynsegode er jo selvsamme natur som arbejdsplads, og at man efter forgodtbefindende kan hive sin familie med på arbejde.  Så da fars skib skulle forhales fra Marselisborg over Tunø og Samsø til Als i forrige weekend, takkede børnene og jeg pænt ja til tjansen som matros, skibsdreng, skibsjomfru og smut og ferierende gaster.

Pirattørklædet vajer i vinden, fiskestangen blinker og fjällrävenjakken er vist også engang blevet vokset. Selma er SÅ klar ved kajen.

Gad vide om ur-skriget "HØJERE!" egentlig nedarves genetisk?  Selma kan ikke få bølgerne høje nok.

Det her ser hyggeligt nok ud, men virkeligheden er at sådan dér sad jeg i halvanden time med begge børn på skødet i døren og holdt os alle tre fast i 14m/s vind forfra, for at få mest mulig frisk luft til det søsyge pigebarn, mens vi helst skulle holde varmen og skøjte mindst muligt rundt på dækket

Ind under fastlandet faldt havet til ro, og provianten kom frem.

Magnetisk skakbræt under ekstra svære betingelser

"Hvis du finder denne her post så send den videre" skrevet med førskole-søbogstaver

Flaskepost på vej ud i lillebælt

Landgang på søben 

Tunø landhandel

Middagslur på agterdækket i medbragt sørøverkøje

Min hipster-sømandsfar og lillebæltsbro

Wo gehobelt wird....

...da fallen Späne. David får plaster på af skibslægen

"Festmacher" til kaptajnen, skibsdrengen fisker og skibsjomfruen snitter

Han fiskede ved hver eneste lejlighed.  Jeg må snart binde ét eller andet levende på den pirk - indtil nu har han kun fanget to dødsyge skaller og en måge.

God vin og fremragende italiensk mad ved havnen i Middelfart.  Forplejningen har KLART oppet sig siden jeg var barn på Dagmar Aaen!   Børnene lagde sig i øvrigt til at sove under bordet - den del er uforandret.

Niels Bach har skrevet kontaktoplysningerne ned på vores Bed&Breakfast....  ..flot far.  

1 styks træt sømand

For tiden #3

Torbens ultrakorte sammenfatning af de sidste 4 uger:

Påskesne

Solen er en elsket ven der altid kommer uanmeldt på besøg. Vi smider alt hvad vi har i hænderne for at byde den på kaffe i haven, og vi nyder hvert øjeblik, for somme tider forsvinder den bare.  Forleden kom hun tilbage efter flere måneders tavshed.

Oooog haveåret går i gang!

Her er de små øjebliksbilleder af hvad der er sket hos os, mens æbletræet bare har stået i ude gården og blomstret. Det går stille og roligt.

Ja, jeg er jo efterhånden ved at have vænnet mig til at Selma har lært at gå.  Hun taler også ret meget nu. Det kom alligevel lidt bag på mig da hun startede i skole forleden.  

Kadi fik også lige en baby forleden....

Årrrhhhh altså.  Nye lille Clara og tante Inger.  

Forrige weekend var vi på havet.  Med morfar.  Selma skreg af fryd i bølgerne "HØJERE!!"  og brækkede sig derefter bravt. 

Førstefødte og Frejka er begyndt at lave tricks.  "Mor, gider du tage et billede og sende det til mig bagefter?!"    

En gang om året skal vi lige ind og se St. Georgs drage blive dræbt og David love højt og helligt at han vil finde sin egen tro og have respekt for andres, værne om naturen, være en god kammerat, være hensynsfuld og hjælpe andre, være til at stole på, høre andres meninger og danne sine egne, og at han vil tage medansvar i familie og samfund

Somme tider må vi jo her forbi, fx når jeg kommer til at blive ramt af en bus under en løbetur. Der skete ikke noget, det plejer der jo gudskelov ikke, så vi er godt løbende igen!

Bare en mandagsfest

Der går høns rundt i vores have - somme tider tænker jeg stadig forskrækket "Hvor fanden kom de lige fra?!?"

Det samme med de her gigantiske østershatte, der med jævne mellemrum pludselig skyder op af vores kaffegrus-svampefarm som vi har fået af naboerne

Der flyver også pludselig sommerfugle omkring.

Påskeøen

Til påske tager man til Avernakø. Det har man gjort siden man var helt lille, og det bliver man ved med - voksenliv og verdensrejser frem eller tilbage. Og når man får børn, så kommer de også med for at fortsætte legen dér hvor man selv har sluppet engang.

Fætter Jens-Christian og jeg, 1984. Jeg er den med skibe på!

Påsken starter planmæssigt med at mor bliver helt overrasket over at vi godt vil komme til påske, og jeg  svarer i samme tone som da jeg var 13 år gammel at "Mor, det gør vi hvert år, hold nu op!" og så siger hun "Neeej, i plejer at have så mange planer så jeg ved jo aldrig om i kommer, men hvor DEJLIGT at i vil komme i år!".
Eftersom jeg arbejder med systematisk dokumentation til hverdag og faktisk har en blog, atombomber jeg diskussionen og siger: "Mor. Jeg har billeder!". Og hun svarer som om hun ikke lige har været vidne til tvivlens totale udslettelse: "Jeg glæder mig i hvert fald til i kommer!"

Her er billedbomben, bare fordi jeg kan:
Vandretur hen til Påskeøen 2017
Påskeøen 2016
Påskeøen 2015
Påskeøen 2014
Påskeøen 2013
Påskeøen 2012
Påskeøen 2011

Når man så skal afsted, skal man tjekke færgeplanen, for igennem 34 år har man aldrig lært den udenad. I år har ø-folket så også indført ø-pas til Avernakø.

Det lyder jo som noget Kristian Thulesen Dahl eller Trumpo kunne have fundet på, men ø-passet er ganske inviterende 

Selma går rimelig meget op i mængden af påskeæg og bedstemor hun skal høste. David er begyndt at være lidt mere cool og indelukket, men både udsigten til chokolade og bedstemor kan sagtens lokke slet skjult glæde frem i hans øjne.
Han har modsat sig en påskevandring i år, fordi han synes det er for KOLDT og LANGT, og jeg er knust, men håber at det bare er en fase, og at ideen med ø-pas kan vække hans vandrelyst igen.

På Avernakø er der onkler og tanter og brødre og fætre og kusiner, og fætres koner og kusiners mænd og alles børn.

Fætter-kusine disneysjov

Langfredagsudsigt

Det er en syg høne der har lagt det æg...

På lakrids- og bibliotekstur med David

Selmas snemand ser lidt bekymret ud

Lørdagsudsigt

Påskehare

På Avernakø er der traditionelt altid et børnebord.  Og alle børn vil traditionen tro helst sidde ved voksenbordet

Til tante Trines legendariske påskefrokost i år var vi 14 voksne og 10 børn. Jeg plejer ikke at tælle, men et af de store fornyelser og satsninger i 2018 var at jeg fik lov at lave desserten. Det er et tillidshverv, som kræver fuld dedikation. Fx en tur til Faaborg med færgen om lørdagen for at opdrive rålakrids og lemon curd.

...og sådan blev mine lakridsmarengs... De ligner da meget godt billedet på pinterest?!

Nå men vi fik citronfromage, med bedstemors lynkøbte nødmarengs, og der var den store æggejagt i haverne, og  vi var NOGLE der skulle beherske os for ikke at blive fornærmede over at vi måtte opføre os voksent og afleverede dem vi selv fandt til vores yngel. Der burder være en Robin Hood, som stjæler påskeæg fra børn og giver dem til de voksne.
Og vi fik vi også, som så mange gange før, en overdådig cirkusforestilling af Dikte, Julian, Lucia, Ida, Selma og David.  Forestillingen 2018 var en rimelig nøjagtig gentagelse af forestillingen 1988. I de samme kostumer. Med det samme chokoladeskæg.

Cirkusbørn

BRAVISSIMO - de stolte akrobater.  Halvdelen af forestillingen består af buk og klapsalver, og af spontant opfundne ekstranumre

Mr "flest påskeæg" 2018: Laurits. Han gik til højre hvor vi andre gik til venstre. Det må jeg huske til næste år.
Mr "stor nyhed" 2018: onkel Kristian der er startet på uddannelse, og fætter Jens-Christian & Maria som har købt olde-momses hus.
Mr. "dårlig taber" 2018: Torben i vendespil:

Andre lader deres børn vinde for at børnene ikke mister lysten til at spille.  Torben her har netop udtalt at han IKKE GIDER SPILLE MERE, fordi han er træt af at tabe til sin 5-årige datter

Miss "hysterisk anfald" 2018:  Julie på to år, over at der var kødsovs på hendes pasta, eller over at der ikke var kødsovs på hendes pasta (det fandt vi aldrig helt ud af).

Miss "mest nuttede barn" 2018: også Julie, fordi hun bare smiler som selveste solen. Og Lucia fordi hun var klædt ud som påskekylling. De to vindere var dog hjulpet ved at baby Dagmar valgte at sove i sin barnevogn hele påskefrokosten og derfor udgik af konkurrencen.

"Hvad fanden er det barnet laver", siger far Marks blik:

"Ja du ER altså kær!"  Lucia snakker med Torben

Og ja, også i 2018 stressede bedstemor os til afgang med at vi var for sent på den og ville ende med at misse færgen! Og også i år måtte vi i det åndsforladte ventehus sande, at man altid har rigelig tid på Avernakø.

Skilt på færgen der beder folk om at slappe af

Den traditionelle børneopmåling

Ja.  I år har jeg seriøst fået grå hår.  Tiden går!  I baggrunden ser vi min datters hoved og bule, som hun fik af at hoppe på stenene ved havnen.  Avernakø fik lige sat et stempel i panden på hende!