Ordbær

Selma: "blblblblblblbbbb!!"

David:
"Mor, nu er det snesommer!"

Under aftensmaden: "jeg tror lillesøster græder fordi hun ikke må få pasta.."

"Far, må jeg låne dine sko når jeg bliver voksen?"

David: "Jeg kan spise tusind pandekager!"
Torben: "hvad er det største tal du kender?"
David: "Hmm...Syv!!"

Kirsten og Sofie kommer på besøg efter deres tur i skoven:
Kirsten: "Tillykke med din lillesøster David!"
David: "Tak..... ..tillykke med jeres skovtur!"

David sidder på ø-færgen og kigger ud på bølgerne:
"Havet folder sig ligesom et tæppe!"

Man ved at ens barn er jysk når man føler sig tiltalt når han snakker om "måger"....

Nye kig uden ord

Påskeferie stikker internettet, så derfor kun i al hast et lille kig igennem nøglehullet:

Popcorndyr

Den anden dag kom der nogle dimser til Torben med posten. Men de dimser Torbens dimser var polstret med var næsten endnu bedre, se bare hvad vi har lavet af dem:

Øverst, fra venstre.: morlavet skorpion og et Davidlavet 5-tal (der ligner et 4-tal til forveksling!)
Nederst, fra venstre: en davidlavet flue og en fælleslavet kattekilling med seks ben

Eva velsigne os og være os nådig

Igår var familien i kirke.  Altså inden vi sneede inde.
Anledningen var at Mariae bebudelse i år blev varetaget af tante Eva, der som præstekandidat skulle holde sin første prædiken.  En handling og et setting der er så langt fra den Eva vi plejer at kende, at både hun og vi ikke rigtig kunne forholde os til det før aftenen inden.  Og det var først da vi stod i Vor Frue kirke med det enorme kors, de himmelråbende loftshvælvinger og svulmende træsnit, uhyggelige ornamentorgier af engle, helgener, slanger og lam, det var først da omtrent 200 par øjne rettede sig mod vores klassekammerat, rejsefælle, saufbruder, og svigerinde, at det sådan for alvor dæmrede for mig.  Det dæmrede for mig at disse 200 par øjne faktisk forventede en seriøs prædiken af hende.  Og hvad værre er: forventede det med rette!  Ingen var overraskede over den lange hvide kåbe hun bar, og ingen råbte op i protest da hun betrådte den forbudte zone foran alteret.  Jeg regnede da med at hun i det mindste ville begynde at fnise en lille smule når hun skulle forkynde for menigheden, hvordan det gik til at Maria blev med barn!

Jomfru Maria: "Jamen jeg har jo aldrig været sammen med en mand?!"
Gabriel: " Helligånden vil komme over dig, og den hellige kraft skal gennemstrømme dig......tihihihihi!!!"

Eva var stoisk, og hun fik 200 par øjne til at labbe hvert et ord i sig.  Da hun var færdig var alle enige om, at livet er et mirakel -ligemeget hvordan det bliver til.

Imens sad David og blev helt rørstrømsk over livets mirakel og over at være omgivet af sine helt egne disciple, nemlig Selma og Lea.  Han overøsede dem med nåde og velsignelse, og blev helt hellig af bare kærlighed.  Imellem præstens og Evas forkyndelser kunne man høre David hviske "nååååårh", og "Ihhhh hvor er du dejlig!" og "såsåsååååå" til højre og venstre.  Jaja.... Gud elsker alle børn.  (Det gør David også.)

Håndbog i landliv #8

1.  Vinterforråd af havens gaver er én af de største glæder ved landlivet.  Vi fik æblemost på flasker, æblegrød i fryseren og æblechips i kagedåser.  Vi fik tørret oregano og pebermyntete, frosne ribs og frosne kirsebær uden sten, frossen persille og frossen purløg, for ikke at nævne den frosne grønkål som vi slet ikke kan lide.
Men nu spirer den friske persille i vindueskarmen, og vinterforrådens markedsværdi rasler ned! Spis! Spis! Spis! Råber fryserens børshajer.

2. Og så alligevel.... Selvom det er marts er det nu alligevel en god idé at have vinterforråd af brød og mælk og bleer.  Man ved aldrig hvornår der lægger sig en snedrive på grusvejen og låser bilen fast i sin kvælende dyne:

"Hej hej bil...... vi ses til foråret!"

Myggestikket

Livet er som et myggestik: først klør det, så er det væk.

En flok små piger med kirsebærformede hårdutter i deres fletninger render rundt i Kadis køkken.  De spiser Minidickmanns, og hviner, og siger "Aaaadd!!" når det er deres tur til at få dryppet Tabasco på tungen for at gætte hvad det er.  Én af dem har aldrig hørt om Tabasco før, men hun lader somom, for det skulle nødigt hedde sig.
Pigerne tér sig tosset, for de er til børnefødselsdag, og om lidt skal de have kage.  Én bestemmer at nu skal de ind og høre musik, måske skal de høre Spice Girls.

Men da de kommer ind i den flisebelagte stue er de blevet til tre voksne damer, der behersket smiler og siger goddag og hvor er det længe siden til de ældre søskende, der sidder i Kadis forældres store hjørnesofa.
Den ene af damerne holder diskret øje med barnet ude i barnevognen, hvis babyen ikke sover nu bliver hun bare overtræt i aften.  Den anden dame spørger høfligt om nogen vil have mere kage, spis endelig, der er også mere af den med kirsebær!

Dér på hjørnepladsen skulle hendes far egentlig sidde i sin lænestol, tyk og mægtig, og med et skeptisk, vurderende blik over brillekanten. Egentlig skulle vi være små piger der forstummer, og lidt forlegne nærmer os ham for at give hånd og sige pænt goddag, og måske endda neje lidt for at være sikker på at det er pænt nok.  Men i stedet må vi gå hen til de voksne mænd og deres koner henne på sofaen og kondolere.

"Nu lyser stjernerne forventningshvide

og glemte minder træder tavse frem,

som dunkle skygger står de ved vor side

hjemløse gæster i et barndomshjem

Erindringsåbne standser vi og griber

i stormens sus en sang der går igen
(...)
Og børnene hvis hjerter har en viden
som vi har glemt og sjældent helt forstår
de klipper stille glanspapir af tiden
og sætter månesølv i deres hår"

Jeg kigger på familiefotografierne på kaminhylden. Hunden dér på det billedet, er det Quasso eller Gianna? Damen dér på det andet billede, er det Kadi eller hendes bedstemor?

For et øjeblik siden: Kadinisse, Binefendrik og prinsesse Ingermor...  

Så så man lige os....

spise lækker aftensmad, en hyggestund hvor hele familien er samlet:

Vi skal have kikærter.  De er ved at blive kolde. Torbenfar står foran døren ind til legeværelset og holder en tale om at man ikke må slå.  David står bag den og skriger, mens han kaster tilfældigt legetøj mod den lukkede dør.  Han sigter efter Torbenfar.
Jeg står ude i køkkenet og sigter efter Selmas mund med sutten.  Den bevæger sig i hurtige ryk fra side til side.  Til gengæld er den et stort hul.  Hun brøler nemlig.

David ville ikke samles med familien, han ville have vand til sin sandkasse.  Derfor begyndte han at skrige.  Hvilket fik Torbenfar til at holde tale.  Det foranledigede David til at slå, og skrige endnu højere, så Selma vågnede og begyndte at brøle.  Det er derfor jeg gik ud for at sigte efter hendes mund med sutten, og derfor David blev lukket ind på legeværelset. Vi håbede han ville finde sit glade, blide jeg derinde, så vi kunne hygge omkring aftenbordet.  I stedet var det, han begyndte at tage sigte med en stor, fed Playmobil-flodhest... 

Et maleri fra epoken urealisme.

 

Davidbobler

Dette bliver et langt og overproppet indlæg.
Ikke fordi jeg ikke kan vælge billeder fra.
Overhovedet ikke.

 

Badenymfe

"Dum di dum......bade bade plaske sjaske sparke sprøjte....

...prøve at lave sæbebobler med munden.....

....ahhh, jeg elsker at bade!...

UAH?!

Ehm.....hvad LAVER du her mor?!

Ej. Ingen billeder.  Det mener du ikke.

Hvad sker der for din situationsfornemmelse mor?!  Pil af!"

To søde unger