Fire år....

Det er derfor børn ikke selv må vælge deres tøj: 

Ordbær

David har helt styr på menneskerettighederne, og tilføjer gerne sine egne.

cykelfrø lejren

Weekend.  Tid til afslapning og nærvær... langstrakt morgenmad og simremad til aften... ...hygge i haven og fodbold på plænen...  fester om aftenen og danse hele natten og have tømmermænd og spille matador og se serier...

Eller regnvejr.
Og huskøb, med lange tråde af hverdagstyranni og beslutninger.
Og arbejdsdag på Ågårdsarealet.
Og den dér halvmaraton på søndag.

Alt sammen mere end grund nok til at pakke sine sydfrugter så hurtigt man kan og flygte på sheltertur i stedet for.

Weekendhygge med natbukser på hovedet!

Brunebjørn skal også med

Torbenfar ville hellere blive hjemme og slå græs - hver mand sin egen afslapning. Personligt synes jeg jo det er langt mere afslappende at cykle igennem regnvejret op ad bakker ned ad bakker bag mine børn der slingrer langsomt ud ad landevejen og råber om vi snart er der mens bilerne sjasker forbi os med 100km i timen.

For bagefter at puste tre latterligt tynde liggeunderlag op, pakke 6 soveposer ud og proppe dem ind i hinanden, skifte de våde bukser på datteren, hælde sprit på trangiaen og koge noget kakao (efter Torbenfar redningsklippe er drønet forbi med den mælk og den sprit vi havde glemt derhjemme!!), drikke kakao af mugs mens vi tænder op i bålet i regnvejret, får børnene med på at lede efter brænde, lave aftensmad med  tre par hænder, to dolke og ét lillebitte skærebræt på et møgbeskidt vådt træbord, få det hele kogt og grillet samtidig over bålet der modvilligt holdes i gang...
...tage en rimelig kontant afregning med den trodsige fireåriges forestilling om at køre på frihjul... ...og til sidst sidde rundt om bålet og guffe halvt grillet/halvt sodet butternut græskar, tomatsauce og majskolber....
...skumfiduserne bagefter er i hvert fald både rendyrket  OG velfortjent afslapning!

Cykelninjaer

Kakao til de kolde cykelninjaer

David fandt en frø på vej herud, som han nænsomt har holdt i sin hånd mens han cyklede de sidste 7-8 km.  Nu sætter han den fri helt af sig selv - også det er ren afslapning.

Regnvejrsfjæs

Efter regnvejret!

Vi får tændt vores bål og holder det i gang selvom alt er drivvådt. Jeg havde 5-10 tørre grene spændt på rygsækken hjemmefra, og selvom de var bøvlet at transportere, giver det mig totalt weekendoverskud nu at jeg kan tænde mit eget bål i regnvejr.

Elsker bål

Vi læser godnathistorie ude ved bålet og Selma peger op i himlen der så småt er ved at lysne og spørger "Mor, er den lysende prik en stjerne der kigger frem mellem skyerne?"
Næste morgen blinker og ånder landskabet funklende rent i en smule morgentåge og skarpt efterårssolskin.

Morgenfunkl

Vi finder en perfekt gammel fodbold og sparker til hinanden i det varmende solskin.
Vi haster hjem for at nå Rosenholmløbet og kommer 40 minutter for sent.  Børnene er lidt skuffede, men de lader sig formilde af udsigten til pandekager derhjemme på terrassen i stedet for. De synes turen hjem var meget mindre hård end turen derud.
Jeg er ganske imponeret af mine to seje børn (...og beslutter i mit stille sind at den næste lejr kun skal bestå af fodbold i solskinnet, frøer i vejkanten og skumfiduser ved bålet).

Ugen gav...

...David på tur med skoleklassen.  Det bedste ved turen?  "At vi fik chokoladekiks.  Og at vi fik molsbolcher.  Og at vi fik slikkepinde af Margits mor.  Og at vores paradis-is ikke kom i små bægre, men i store.  Vi fik brombæris, og kirsebæris, og hyldeblomstis, og karamelis, og vaniljeis.  To kugler af hver.  Det giver ti kugler, cirka. 

Og at vi skal på tur igen i morgen!"

Selma til første svømmetime.  Det bedste ved svømning?  

"At vi lærte at svømme ligesom en burger!  

Og springe i vandet ligesom en giraf!  

Og forældrene skulle også med i vandet, men far havde ikke noget svømmetøj med, og så sagde svømmelæreren "Alle springer i - EN - TO -" ... og så sagde far "øhhhhh.... jeg har stadig tøj på", og så sagde svømmelæreren "Nåja!""

Hahah!

Torben graver palmer op og henter ejerskifteforsikringer hjem og bygger papegøje-luftslotte. Vi får nemlig snart et papegøjehus-problem.  Ikke fordi vi mangler plads ellers. Vi var også på losseren for at komme af med skrammel. Torben fik røde knopper da jeg tog dem her med derfra: 

Inger 

Har lidt travlt på arbejdet og er bogstavelig talt begyndt at flyve fra møde til møde...

"Den meget gode lejr" - med ninjaerne og børnene i Vrads

Det var Ursus-træf, hvilket i teorien betyder at man mødes med alle dem man har være ude og prøve sin indre bjørn af med i løbet af året.  Så kan man genopvarme alle røverhistorierne over bålet, og varme sig ved dem én gang til.  Det var vist også tanken at vi skulle genopvarme hvad vi havde lært om kompashuset og nord-sydlinjerne, om tændstålet og træklatring.  Mit vinterhold var desværre blevet væk, så jeg mødtes bare med alle vildmarksninjaerne i stedet for. 

Og tog børnene med, fordi de er mit yndlingshold, og alting bare er sjovest når de er med.

Lejren startede helt genialt med et "Hej. Hvem skal op?"  To sekunder senere hang David klæbet til klatrevæggen i 5-6 meters højde, mens jeg lænede mig tilbage - både for at se ham selvfølgelig, men også fordi kaffe og frisk luft bare glider bedre ned når man læner sig tilbage.
Han vippede lidt rundt deroppe og skræppede og skulede ned til os, til vi artigt gav ham hans klapsalver.
Mens Alissa og David kragede den oppe i højderne, holdt lillebror Elias sig klogeligt med begge ben solidt plantet på jorden og kastede lidt med sin Spiderman. Selma legede hoppegynge i klatreselen, og det var de begge to uhyre tilfreds med.

Frokostbordet var en perfekt rekonstruktion af vinterfjeld-menuen: rugbrød frisk fra posen og makrel frisk fra dåsen.  Idag med smør som særlig luksus.
Det næste bliver vel at der også er mælk til kaffen.
Jeg spiste og kiggede op i klatretårnet og tænkte på  dejlige minder om dårlig mad.
Fx. hvor meget jeg savnede smørret oppe i sneen.  Og på alle barndommens rugbrødsmadder på landevejene, på far der skar spegepølse med sin Löwenmesser, og hvordan køleboksen altid sørgede for at stanken af hans klamme stærke ost trak jævnt ind i brød og pålæg.

Resten af dagen gik med at ninjaerne skød til måls og lavede ild og kastede med knive og alt det som ninjaer nu laver, så det var en ren fornøjelse. Børnene fangede græshopper og klatrede i træer, legede gemmeleg og slog lidt på hinanden - det var også en fornøjelse.

---

Kronhjortetur igennem skoven. Det går ud på at skræmme alle kronhjorte så langt væk man overhovedet kan ved at snakke og pjatte en masse. Alissa og David beslutter at slæbe et udgået træ med sig hjem, og skuldrer det stædigt gennem hele turen. Imens forældrene har meget svært ved at undertrykke deres stolthed.  Efter nogle kilometer får de seriøse kronhjortekiggere held til at hænge børnefamilierne af, og vi vender snuden tilbage mod teltene.  For hver meter vi går mindsker vi chancerne for at se en hjort - lige indtil vi finder på at lege stilleleg. De næste ti minutter trasker vi magisk stille igennem skoven, mørket sænker sig, børnene kigger op i træerne..... og David ser en hjort.  Han kan ikke fortælle det, for han vil ikke tabe stillelegen, men nævner det i en sidebemærkning et par dage senere.

Vi skal sove i tentsiles. Tentsiles kan næsten få mig til at tro på fremskridtstanken - den med at udviklingen går fremad, og at ting bliver bedre, des mere vi opfinder. Fint nok at vi besinder os og husker hvordan vi tænder bål med to pinde, men tentsiles er bare alletiders geniale opfindelse.
Vi pakker os rundt om udgangshullet i midten, og da jeg kravler i seng ligger begge børn ikke længere rundt om, men oveni indgangen - med røven i skovskorpen. Selma fryser, og får min sovepose.  Så ligger jeg et par timer og fryser.  Så kravler jeg ned til hende, og opdager hvor meget plads der egentlig er i min sovepose, og hvor dybt Selma egentlig sover.  Da hun vågner et par timer senere smiler hun saligt, Jeg tror først det er fordi hun synes det er hyggeligt at ligge i ske med mor, men så siger hun kærligt "Mor......   her dejlig varmt, kan du mærke det?  Det er fordi  jeg lige har slået en prut i soveposen, måtte jeg godt det? ... ?"