25. marts 2012

Det er søvn og det er sol og det er søndag!

Min søndag morgen så sådan ud at jeg vågnede på Nettys behagelige, men uvante sovesofa.  Ved siden af mig så jeg Bines bedårende (men uvante) fødder.  Jeg tog en rap beslutning om at finde min egen seng, og kravlede ud i dagen, ned igennem byen og dens en betagende solopgang over kranerne.  På østbanetorvet slog jeg mig midlertidigt ned på en MetroExpress.  Den dårligste seng dagen skulle byde på.  Ude i Hornslet var der ingen kraner, til gengæld hang lærkerne allerede ud. 
Din morgen begyndte få minutter efter ved at du vågnede i din både elskede og vante seng, men tog en rap beslutning om at skifte den ud med vores.  
Omstillingen til sommertid tog altså mere end en time i mit hoved.  Det gjorde nat til dag og dag til nat, så jeg tilbragte hele søndagen i forskellige mere eller mindre aktive sovestillinger.  Sovende plantede jeg med Torben et par magnolier,  mens du skældte lidt ud og sørgede for godt med plantestarter.  Brændenælderne forekom også i dagsdrømmen, selvsagt.  Det blev til en lille trillebørfuld fra en koloni der havde gemt sig under en hindbærranke.  Du rev lidt i hindbærranken og trillede med trillebøren, og var svært tilfreds.  
Om aftenen vinkede vi farvel til far som skal ud og sælge larm til Hamborg og Bruxelles.  Han havde ekstra svært ved at slippe den solsmækre David-dag.  
Og nu, et halvt århundrede efter, klokken ti om aftenen er jeg ved at vågne efter at have spist en halv ørred, et brød og en kop sojasovs.  Du gik i seng klokken halv fem, men overvejer efter lydene at dømme om du skal vågne op og lave lidt ballademarmelade.  Somom jeg kunne vækkes.


Der sidder en papegøje og en dreng ovenpå mig....mærkelig drøm.

Du har nakket mors tømmermænds medicin. (Og den passionerede/søvnige morfotograf vælger at tage et hurtigt snapshot fremfor at skride ind)

23. marts 2012

stilfuld stil om forældrestil

Torben og jeg har været lidt uenige om, hvorvidt det er afgørende for Davids udvikling, at vi tager med til kreativ formiddag på Mosegården på søndag.  Ikke sådan hovedet-mod-muren-og-søvn-på-sofaen uenige, men sådan diskutere-over-en-kop-varm-kakao-mens-vi-holder-hånd-henover-spisebordet uenige.  Jojo, det er ikke engang løgn.  Konstruktiv dialog og højhellig varm kakao kan forekomme selv i de bedste familier. 

Position 1:  David kan ikke selv fortælle os, hvad der foregår i hans hverdag.  Hvis vi ikke selv tilbringer tid sammen med hans venner, disses forældre, samt de voksne han tyer til i børnehaven, så går vi glip af en sjælden lejlighed til at deltage i den del af hans liv, og de misser muligheden for at lære Davids baggrund at kende.
Position 2: Det er altså bare en kreativ formiddag.   David har det fint i børnehaven, og hvis ikke skal vi nok få det at vide.  Han er i den børnehave syv timer hver dag, er det nu så afgørende også at komme derned på søndag? Trangen til at være med kommer snarere fra et pres udefra, end et behov indefra. 

 Torben og jeg har lidt forskellig forældrestil, og det kan være en god idé at gøre sig det klart.  En model som jeg har haft meget glæde af i den forbindelse stammer fra denne her artikel af Baumrind, helt tilbage fra 1971. 
Jeg advarer: Nu går jeg over til at være både hæmningsløst nørdet, frelst, og totalt kedelig for alle der ikke lige har gang i noget opdragelse. Eller er psykologi-nørder.
Teorien beskriver fire typer af forældre, baseret på om de scorer højt eller lavt på de to variable "Control" (altså hvor høje krav man stiller til barnet) og Warmth/Acceptance (hvor involveret man er i barnet).
"Autoritarian parent" er den gammeldags "strenge" forælder,der ikke involverer barnet i beslutninger, men forventer at barnet underordner sig helt generelt, ikke på baggrund af argumenter, men på baggrund af at det er den voksne der er ældst, klogest, har ansvaret, betaler regningerne osv. "Ryd op på dit værelse -NU!"
"Indulgent parent" kan sammenlignes med antiautoritære forældre, der løser konflikter demokratisk.  Børnene skal have lov til at være børn sålænge det varer, og forældres opgave er først og fremmest at give børnene kærlighed, tryghed, og nærvær. "Nå du har ikke lyst til at rydde op på dit værelse? Tror du du får lyst senere?" 
"Disengaged parent" kan sammenlignes med en total afvisning af opdragelseskoncept, i en form for laissez-faire forældreskab.  Barnet skal udvikle sig til den person, det har i sig, og forældrene skal ikke ødelægge denne udvikling ved at trække deres værdier og holdninger ned over hovedet.  Det berømteste og reneste eksempel på denne tankegang er Rousseaus "Emile". Det kan også bare være en opgivende "det-er-nemmere-at-parkere-ungen-foran-fjerneren-og-gøre-det-selv holdning, der ligger bag.
"Hvis du har behov for orden skal du nok rydde op"

Den "autoritative forælder" stiller høje krav til barnet, men engagerer sig også aktivt i hvordan barnet lærer at leve op til disse krav.  "Kom, nu skal vi have ryddet vi op på dit værelse.  Så putter du alle legoklodserne i denne her kasse, og bøgerne herop i reolen..."
Den autoritative forældrestil fremmer generelt børn som er mere selvstændige (læs: de har lært hvordan man gør ting), har højere selvværd (læs: de tror at de er værd at se og høre, og tage alvorligt), har bedre sociale kompetencer (læs: de kan følge regler), og ryger mindre (læs: er mindre rebelske?!? Jeg ved det ikke, det er de skøre amerikanere der elsker at måle alting i rygning, overvægt og teenagegraviditeter). Videre læsning om forældrestile: 
Strenge forældre får umulige børn
Politiken synes at forældre bør kende deres forældrestil
De fleste forældre er ikke en "ren" type, og man kan godt skifte stil med tiden, eller alt efter situation, stressniveau, osv.  Jeg tror det er en rigtig god idé at snakke sammen om hvor meget man synes man skal involvere sig, f.eks. når børn leger.  Og hvor mange regler man synes, ens børn skal overholde.
Jeg tror også at næsten alle forældre udmærket godt ved, at deres børn har brug for både at de er kærlige og følsomme overfor børnenes behov, men også at forældrene sætter grænser og er konsekvente.  Men i sin spagat-agtige forvirring over at prøve at gøre begge dele kan man komme til at springe fra den eftergivende (sålænge man har overskud) til den urimelige, skrappe (når man bliver desperat) og tilbage til den eftergivende (når man så får dårlig samvittighed), for til sidst at ende på sofaen som den uinvolverede (når karussellen har kørt længe nok), bare på en enkelt eftermiddag. 



20. marts 2012

Gule, runde babypopo

Bare rolig, det er ikke din egen private popo jeg lægger ud på nettet, men et eller andet reklamebarns, hvis forældre synes at deres barns numse er et fremragende bevis for at libero giver smukke jævne runde numser. Mig får det mest til at tænke på marcipan æg, og solskin...og lidt på tomater, og kartofler. 

Og hvem kan tænke på runde lækre ting uden at få den idé at lave en rund gang mad? Okay.. alle, undtagen din mor som er begyndt at blive lidt påvirket af at bo langt ude på landet, i et Pippi Langstrømpehus. I vintermørke. 4 km fra Mørke. 


En rund kartoffelkarrysuppe med masser af tomater til, solskin på stilke aka. basilikum. Og lidt mere solskin som drys, aka. solsikkekerner.  Der er nemlig grund til at fejre solen. I dag klokken 06.14 skiftede Solen - set fra Jorden - fra at befinde sig syd for vores ækvatorplan til at befinde sig nord for. Og dermed er døgnet jævnt; faktisk mere end jævnt ifølge min astronomkæreste.  Lyset fører nemlig allerede med tretten point. Tak min jord, fordi du er så rund!
Og velkommen på vores side, varme gule solkugle. Glædeligt jævndøgn, allesammen. Hav en sol dag!
  

16. marts 2012

Festuge

Hvordan er en uge, hvor det bare er dig og mig og katten?  Torben var nede i Europa og sælge lyde, til elektromobiler.  Spørg mig om han sælger sand i Sahara, og jeg vil svare at han sælger larm til lufthavne.  Vi har haft lange og også somme tider uendelige konflikter om antallet af hans månedlige rejsedage.  De er både lange og uendelige, fordi de kan stå på i timevis, uden af den grund at komme til nogen afslutning.  Konflikterne, men også rejsedagene.
Men det er også ret herligt at være monark. Og du er en fantastisk undersåt. "Det ved jeg ikke" er for dig lige så fint til aftensmad som "pasta".  Hverken dig eller katten ladge mærke til at far var blevet skiftet ud med Annette torsdag aften og fredag morgen.  Og heller ikke at Annette igen blev skiftet ud med far fredag aften.  Gudskelov. 

14. marts 2012

Håndbog i landliv # 3

1.  Bliv ude på landet.  For hvis du tager til byen risikerer du følgende:

At du glemmer noget ude på landet, f.eks. dine solbriller.  At du går ind i en Tigerbutik, hvor du udover to par solbriller køber for 290kr ti-kroners varer, fordi du har glemt hvordan man omgås uendelige muligheder (og fordi Tiger er et genialt sted, man finder altid evigglade klassikere som f.eks. et kaleidoskop, en porcelænsbuddha, eller snor).

At solen forsvinder alt for tidligt bag ved skyskraberne just som du kommer ud af Tiger.  At din byveninde troede jeres aftensmadsaftale var i morgen, fordi hun er lige så distræt som dig, og dertil bor i byen hvor alting går så hurtigt!  At du går helt i informationschok da du skal tage stilling til hvor i så skal spise aftensmad henne, fordi der er så mange muligheder.  At i ender på McDonalds på banegården fordi du ikke kan tage stilling, og det skal gå hurtigt.



At McDonalds glemmer jeres ordre, sikkert fordi i taler med landlig accent.  At David som undskyldning får en gratis cheeseburger.  De tror måske det gør mig glad at se min dreng spise cheeseburger.

At du opdager at David har skidt i bleen netop som i bagefter kommer op i bussen hjem.  At busturen hjem tager tre kvarter fordi i bor på landet.
Og jo, det kan godt blive værre endnu: at Davids bleindhold vokser og vokser, fordi hans mave ikke er vant til bymad.  Vokser, og vokser, og breder sig til hans uldbukser, og hans uldtrøje, og mors uldjakke. Den hvor der står "P" på vaskeanvisningen, hvilket betyder "Aflevér på nærmeste vaskeri (=i byen)!"
At der på vej ud af lortebussen kommer en gammel dame helt,  -helt!- , hen til jer og siger "nå, du skal hjem i seng hva' lille ven!" fordi folk på landet er så venlige.



David i kaleidoskop

11. marts 2012

Sort jord, og spirer, og grand cru

Vi har besluttet at pynte lidt op indenfor, og derfor har vi fået lidt sort jord ind i stuen.  For at have noget at kigge på....
....vi har sat os for at kigge på jorden i et par uger, indtil der stiger ærter, artiskokker og lavendel op af den sorte jord.  (Ja, den dér basilikum dukkede op helt af sig selv...)


Jo, og dagene er selvfølgelig også gået med at fræse rundt på min nye lille ghettopony!  Jah, det er jo en pony der har op til flere heste.
.....okay, et par heste.
...Okay, jeg indrømmer det:  jeg ved ikke hvor mange heste min pony har.  Den er rød, og i midten har den en sofa som man bare hygger sig på mens man drejer på håndtaget og ser verden snurre forbi én i adstadigt tempo.  Lidt som på en ældgammel filmrulle. Rrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr..:

Die rasende Reporterin...jeg er solgt!
Fars kommentar derimod: "Jah, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af benene...."
Besøg af godt- og jægerfolk om eftermiddagen

Du soler dig

 Her kæmper Torben et vigtigt slag mod sin skjorteknap

"I wear my sunglasses at night!".... Morgenmad med solfaktor


9. marts 2012

Hvad vi elsker..

Det er ved at være tid til en rigtig opdatering, én med højt fiberindhold, mere end "aktuel syssel", "Se lige den her sjove ting", "I går sagde David noget sjovt", eller "se hvad vi fik til aftensmad".

Selvom: det er jo de småting, som vores liv består af.  Tusindvis af små oplevelsesfibre, der er snoes sammen til dage, weekender, uger, liv.   Den der røde tråd er altså ikke tykkere eller længere end de andre.  Og den røde tråd er ikke min alene, somme tider er den også andres, og jeg kan jo ikke bare altid væve andres tråde her ind i mit kludetæppe.  Kludeblog.  Rødeklud.

Her er vores farver.

Vi elsker:  Kusineniece Lea MayBach, Davids rumhjelm, og Ingers nye pony.
Ingers pony
Vi savner:   Vores Thai take-away i Århus. Og onkel Kristian.
Vi spiser: Sushi (med bedstemor!), og jomfru-i-det-grønne frø.
Vi ser: døde palmer, forårsblomster, og forhåbentlig snart "The Artist"
Hvad vi ikke ser: nordlys, pga træerne og trætheden
Vi hører: græsset gro, og Gotye ("Somebody that I used to know")
Hvad der driver os til vanvid: Fridas kattejammer og græsset der larmer.
Vi fortryder alligevel:  at have givet Frida Kahlo p-piller (man er ikke klog bare fordi man har en blog)
Vi håber: at Lea May snart forstår betydningen af og fordelene ved "dagsrytme".  At Ingers computer (og opvaskeren, og Ingers pony, og brændeovnen, og katten, og græsslåmaskinen, og ....) holder lidt endnu, til vi har råd til reparaturer.
Vi kan stadig ikke helt kan fatte:  hvor den skønne surprise-pakke kom fra (Jo, den kom fra Julia, men vi fatter ikke hvordan universet kunne få hende til at sende den bare sådan lige, midt i en kedelig februartid!!)
Vi planter: artiskokker, og ærter, og kappuzinerkresse, og pastinakker, og forårsløg, og stokroser, og lavendel.
Vi griner af:  Mads og Idas idé:  www.haridafoedt.danquah.dk , og

...og denne her andeged



Hvad der keder os: fjernsynsprogrammet, og pasta
Vi glæder os til: påske, og august, og specialet, og weekender, og spirer.




6. marts 2012

Ordbær

David går tur med bedstemor:
"Oppe i træet sidder jordbærdronningen, hun laver lækre honningkager!"

Når David trænger til at få pudset næse:
"Moar, jeg har slotlæse!"

Et par dage efter Lea May blev født:
"Jeg skal ha morgenmad, Comflakes med kusiner!"

Mor: "Kom så skal vi ud og børste tænder!"
"Nej, faar stemmer deeet!"

Næste dag:
Far: "Kom så skal vi ud og børste tænder!"
"Nej, mooor stemmer deeet!!"