Vi har alle sammen hængepartier. Se dig om, i din stue eller din hjerne, og prøv at komme i tanke om noget der står og venter. Venter på at du får tid, eller lyst, eller råd. Til du får øje på det, eller brug for det.
Til du en dag finder den dér stige der er høj nok (enten falder den ned fra himlen eller du har to hængepartier), eller et frimærke. Eller venter på at du tager en beslutning.
Min rekord for udskydelse ligger på omtrent tyve år. Ja, det er så længe at jeg i begyndelsen ikke engang kunne tage ansvar for at få det gjort. Men det har jeg sandelig heller ikke gjort siden!
Nogen besluttede en dag i et åndfuldt øjeblik at vores klaverbænk trængte til et nyt betræk. Der blev købt noget pænt stof til formålet, og i mangel på en møbelrestauratør ved hånden blev stoffet foreløbigt foldet et par gange og lagt løst på stolen. Og der har det ligget nu igennem tyve år, fire flytninger, en eksport til Danmark.
Det var sjovt at snurre bænken rundt og rundt da jeg var lille. Gjorde man det hurtigt nok blev stoffet centrifugeret mod midten, og blev liggende. Men for det meste fløj det af. Denne leg har David nu opdaget, og for at sætte en effektiv stopper for den lirkede jeg søm og skruer (84stk) ud af forskellige dele af mit hængeparti, slagtede en af vores stolehynder, et smørgult håndklæde, og en rest af stoffet fra Davids vendebukser, og klippede og regerede lidt. En eftermiddag, eller to. Bankede også langt de fleste søm og skruer på plads igen bagefter.
Jeg er henrykt over at man ikke kan se på resultatet at jeg hverken klipper lige eller banker lige, og har siden solet mig i titlen kand.selv.møbelrest.!! .
Til du en dag finder den dér stige der er høj nok (enten falder den ned fra himlen eller du har to hængepartier), eller et frimærke. Eller venter på at du tager en beslutning.
Min rekord for udskydelse ligger på omtrent tyve år. Ja, det er så længe at jeg i begyndelsen ikke engang kunne tage ansvar for at få det gjort. Men det har jeg sandelig heller ikke gjort siden!
Nogen besluttede en dag i et åndfuldt øjeblik at vores klaverbænk trængte til et nyt betræk. Der blev købt noget pænt stof til formålet, og i mangel på en møbelrestauratør ved hånden blev stoffet foreløbigt foldet et par gange og lagt løst på stolen. Og der har det ligget nu igennem tyve år, fire flytninger, en eksport til Danmark.
Det var sjovt at snurre bænken rundt og rundt da jeg var lille. Gjorde man det hurtigt nok blev stoffet centrifugeret mod midten, og blev liggende. Men for det meste fløj det af. Denne leg har David nu opdaget, og for at sætte en effektiv stopper for den lirkede jeg søm og skruer (84stk) ud af forskellige dele af mit hængeparti, slagtede en af vores stolehynder, et smørgult håndklæde, og en rest af stoffet fra Davids vendebukser, og klippede og regerede lidt. En eftermiddag, eller to. Bankede også langt de fleste søm og skruer på plads igen bagefter.
Jeg er henrykt over at man ikke kan se på resultatet at jeg hverken klipper lige eller banker lige, og har siden solet mig i titlen kand.selv.møbelrest.!! .
 |
| Gamle ben i nye klæder! |
 |
| Muligvis ville en fagmand have nægtet at bruge æblestof. |
 |
| David synes det er ret genialt at hans æblebukser smitter af. |
