Sommerdrømme fra Sverige

I det seneste halve år har jeg fået mulighed for at lære et lillebitte hjørne af de uendelige svenske skove at kende.  Et lille hjørne fuld af småfjelde, den smukke flod Klarälven, sæterhytter, sheltere, svensk provinsforladthed, elge, bjørne, ulve, og så langt til den nærmeste by, at jeg har virkelig svært ved at forklare hvor det ligger henne.  "Ude i skoven......tæt på Norge...dér hvor der endnu er træer på fjeldene" er min mest præcise beskrivelse.

Torben var mildest talt tvivlende overfor konceptet at smide ungerne i bilen og drage ud i den svenske skov.  Og han har helt ret.

  De svenske skove er på mange måder et stort ensformigt ingenting. Et grønt, mønstret lærred med sorte plamager.  Plamagerne er horder af myg, og myggene er de eneste, der opdager at vi kommer.  De roterer rundt om menneskeprikkerne i koncentriske ottetaller.

Men ligesom stilheden har skovens ingenting den fantastiske egenskab at den får det frem, som er. Følelser og tanker der har været kørt ned af hverdagens hektik får lov at blomstre. Nye og virkelig kreative lege skyder op dér hvor ethvert stykke legetøj ville have knækket deres vækst.  

Indre larm, vrede og personlige grænser får lov at flyde frit, ligesom elven og ligesom sneen der bare får lov at dale om vinteren.  

Ja, det er jo ikke disse ting, jeg siger til Torbenfar for at overbevise ham, vel.
Han blev faktisk slet ikke rigtig overbevist, men tog med fordi han er så dejlig at han risikerer en uge i ingenting, bare fordi det gør mig glad.

Rejsen derop kom bag på os.  Når man rejser i Sverige er det lidt som at rejse i det ydre rum. Det grønne, mønstrede intet strækker sig uendeligt. Der er virkelig, virkelig, virkelig langt mellem planeterne, og selv når man prøver at regne på det, og tror man har fattet hvor langt der er, så fatter man det ikke rigtigt.  Vi syntes så også at det var skidesmart at tage en natfærge.  Jeg vil ikke spilde mere tid på at beskrive hvor dum en beslutning det var helt at droppe to nætters søvn i den utrolige antagelse at det var der nok ingen der opdagede.

Det første der skete som virkelig hjalp på Torbens skepsis, var derfor ikke selve det at komme derop, men at han kunne læse i nyhederne at Gardasøen druknede i regnvejr, mens den svenske skov bød på 30 graders varme og høj sommersol hele ugen (stort sverigesplus: "Hele ugen" betyder heroppe "Næsten uden afbrydelse", for solen var kun lige nede og vende under horisonten mellem 12 og 03. )

Sveriges skov har blåbær når man kigger nærmere efter. Og det fik David til at gå ud og plukke, styret af sin usædvanlige slikmund. Og da han begyndte at fatte HVOR mange blåbær der er i den svenske skov, kom han tilbage til sine døsende forældre og delte ALLE sine blåbær ud, hvilket fik mors og lillesøsters hjerte til at smelte.  

Det der voksede ud af skovens store grønne ingenting var hundredevis af små, helt fantastiske øjeblikke. At se David klokken 7 om morgenen skovle sine havregryn ind, og råbe "jeg går lige over til drengene", hvorefter han strøg ned til min søde kollega som logerede i hytten ved siden af.  Hun havde taget tre legekammerater med, og flitsbuer.
...At se Selma hvine op og løbe med ham, med sine sko i hånden fordi hun ikke selv kan tage dem på.


 At løbe fra et spontant tordenvejr ned i en fjern sæterhytte og sidde dér med andre vejrflygtninge og se ud på de våde dampende heste og køer, og snakke halvsvensk med en gammel kone, der kastede sin kærlighed og saftevand på David og Selma...

Ransbysæteren - tyve minutter i tordenvejr

 ....At padle gennem blinkende klart aftenvand i solnedgangen (!!) med David, på jagt efter bævere.

på Klarälven

at spørge guiden huller i maven.....og finde ud af at bæverjagt kunne ligge i stjernerne for mig:  Den tidligere terapeut på AW er nu vicevært og konge af hyttebyen.  Den tidligere konge af hyttebyen er nu skoleleder på byens lokale skole.  Den tidligere skoleleder roer nu turister, og mig, rundt på Klarälven å jagt efter bævere.   Den svenske skov er stor, men verden er lille.

....vi så ingen bævere, og heller ingen bjørne og ulve, men det der opstod ud af dette tomrum var at høre både brølet af en meget farlig bjørn gjalde ned fra fjeldet på den anden side af floden.  Og lyden af en stor syg elg, hylet af en overstadig ulv, og lyden af det jeg forestillede mig må være en lods, og sjovt nok også en lille drengs hysteriske latter...der var en hollandsk familie der kæntrede i den blanke flod, og selvom vi padlede dem til undsætning, kunne man mærke at enhver hjælp kom for sent til at redde deres feriestemning....

....at hænge ud med hyttebyens konge, et par gode kolleger, og så er én af dem tilfældigvis gået i folkeskole samme med Torbenfar...

...at vågne før fanden får sko på fordi børnene er varme, og åbne døren ud til en mur af morgendufte fra skoven...

...at tage ned og fiske aftensmad med David i floden med hans nye fiskenet...og komme hjem med nettet fuld af elgelort til aftensmaden i stedet...

..i fællesskab at lave en lille vejrstation til hyttebyen, bygget af sten og træ og kærlighed, som minde om et besøg af tre familier med op til flere vejrnørder iblandt.

Det er selvfølgelig farligt at tage med sin familie op i et rungende tomrum og se hvad der opstår. Den stakkels familie der kæntrede på floden stank langt væk af småskænderier og kedsomhed. (Og jeg tror den stank tiltrækker myg.)
Men hvor er det så bare ekstra skønt, at det der opstod var at vi kom glade og forelskede hjem, og Torbenfar fortalte mig at han sad og savnede sine børn hele den lange første arbejdsdag efter ferien.

Pilfinger

Selma har fået fletninger: 

...og hun har selv hjulpet med at lave dem:

(No, it doesn't!)

Verdensmestre

Hvert fjerde år, når 11 millionærer fra hvert land verden over samles for at spille fodbold, tager jeg en grundig afvejning med mig selv om jeg gider følge med i det.  Der er ingen fidus i kun at sidde og se finalen mellem to ukendte, ligegyldige hold, så tricket er at følge med fra starten.  Helst også alle gruppespillene. VMs slogan er faktisk "All in or nothing!"
Pga Brasiliens mærkelige tidszone og mine mærkelige arbejdstider, plus sporadisk overmenneskelig træthed, betød det nu at jeg hverken fik set >Tyskland spille sig igang, eller Spanien ryge ud.  Til gengæld fik jeg set Algerien mod Syd-korea - en meget bizar og kejtet kamp - ligesom at se på skildpadder der prøver at snave.
Men senest da Tyskland slog Brasilien i en historisk 7-1 sensation (lige så bizart), vidste jeg at vi måtte sætte alt ind på at komme i byen og juble sammen med flest muligt andre glade mennesker.  Det er -kort sagt- VM's højeste formål, set i mine øjne: at juble sammen med flest mulige mennesker. Torben og jeg var så heldige at Michelle og Nicolaj er verdensmestre i børnepasning, og selvom de skulle op og på arbejde næste morgen, ville de gerne have Selma og David overnattende.
Gudskelov fandt vi en parkeringsplads, og en bar, og en siddeplads, i det mest tilrøgede rygerlokale i hele Århus, og Kadi kom gudskelov også med, og vi fik øl, og Tyskland vandt, og det var en fest.  Indtil tre-fire minutter efter kampen, hvor Torben strøg ud af døren, for nu skal vi hjem!  Han er fremsynet, manden.  Det er jeg ikke, så vi strøg lige ind på en anden bar, sang en sang, og strøg ud igen.  Hvem ved hvornår vi igen kommer til VM.
Næste morgen betalte vi prisen.  De fleste mennesker får tømmermænd - vi får børn.  Klokken kvart over seks hentede vi ikke mindre end fire små skidtspredere, der var mere end klar til morgenmad.

Torbenfar bespiser ALLE ungerne, og katten. Bemærk at han smiler!

 Derefter sagde det bummmm, og vores hus lå i ruiner..... nåja næsten, i hvert fald gjorde Selma, Maloucca, David, og Trisstan alt hvad de kunne for at splitte det hele ad.

De ser så blide ud.....

....og uskyldige...

...takket være Torbenfars i-Pad!

Imens kom håndværkerne og prøvede at presse sig ind, for at reparere det hele igen.  Efter at have gnubbet skuldre med håndværkerne i et par timer tog vi i Reepark.

"One down, three to go!" Torbenfar smider et barn ud i bilen mens et andet står og roder i brændeovnen .  

 Annette og Emmanuel samlede vi også op undervejs og masede dem ind i bilen.  Og selvom jeg virkelig ikke fik set så meget som skyggen af et dyr den dag i Reepark, havde vi en fantastisk hyggelig dag, og kom tilbage med alle -de rigtige- børn, og voksne, og klapvogne. 

Det var lige før at det umulige skete og Torbenfar glemte sin pung, men det var selvfølgelig falsk alarm. Antallet af børn havde kun påvirket hans evne til at kunne sige helt præcist hvor den var.

98 mm

Det plejer jo at regne når jeg hænger vasketøj ud. Så da jeg nu hængte MEGET vasketøj ud, regnede det meget. Men 98mm på et døgn var alligevel en hån fra vejrgudernes side, føler jeg. Det betyder nemlig rent fysisk, at der faldt 98liter vand pr kvadratmeter. DET betyder rent fysisk 98kg vand pr kvadratmeter vasketøj.

Og, rent fysisk, er dét mere end tøjsnoren kan klare. 

Ordbær

David:
Mig, uskyldigt: "Skynd dig ud og få tøj på, så vi kan få lækker morgenmad!"
David, uantasteligt: "Nej."

(Jeg kører lidt hurtigt rundt om et hjørne)
David: "Oh my God!"

Selma:
Hest: "Ihhiihhii!"
Charlottes Christianiacykel: "Ihhiihhii!"

"Kan du sige far?"
"Papaaaaa!"
"Kan du sige David?"
"Daviiiiii!"
"Kan du sige mad?"
"Mam maaaaam!"
"Kan du sige hund?"
"Vov vov!"
Kan du sige moar?"
"Papaaaa!"

I Ikea

Vi var i IKEA.  Anledningen var at IKEA er flyttet, og mor er flyttet, og mit arbejde er flyttet, og far flytter også snart.  Egentlig flytter alle, undtagen vi.  Så det giver jo masser af IKEA-støv på vingerne. For eksempel når der falder en ny sofa af bedstemors flyttevogn.  Så må man jo indrette sig efter det.

Sofaen der fik lavinen til at rulle.

Vi købte masser af/nyttige ting -
flotte nye tallerkener (med ballonflyvere på)
Overtræk til vores nye sofa (egentlig det vi kom for.  Men det havde de ikke.  (Wtf?!)  Så vi endte med at købe et stort grimt sengetæppe.  (Det er brunt.))
nye pudebetræk (der kan matche både en brun sofa OG Torbens papegøjefarvede malerier),
en juniorstol til Selma (som hun kun er faldet ned af én gang (og kun på rumpen)),

Selma prøver at stikke af med en lyserød stol

en ny vandkande (Vi har kun fire i forvejen....)
Nye vasketøjskurve (som har revolutioneret hele vores vaskerutine fra tøjvask efter lean metoden/market pull metoden/bunkemetoden til tøjvask efter planøkonomisk model/specialiseringsmetoden/kassemetoden)
en ny bakke til at tage med ud på terrassen (Torben: "Det har vi megameget brug for!" Inger "Men det har vi mega-meget ikke plads til!  Hvor skal vi dog gøre af EN BAKKE?!!"),
udendørs deko-lamper (fordi man køber deko når man er i IKEA)
Opbevaringsløsning til køkkenet (fordi man køber opbevaringsløsninger når man er i IKEA)
Køttbullar (fordi man køber køttbullar, når man er i IKEA)

Det ny service. Jeg kalder det ballonmusel.

Vi købte ikke en kæmpestor hund der gik David til skulderen.  Men vi aede én for nyligt.

Midsommerforsæt

Midsommerforsæt 2014:
1) Tage flere billeder.
2) Med det rigtige kamera.
3) Frede billeder af oplevelser sammen med venner fra at blive offentliggjort på bloggen.  Fordi der ikke er nogen nem løsning på det, og jeg vil i hvert fald ikke have at mine venner trækker maven ind, når vi sidder og hygger os.

Det kan sagtens lade sig gøre.

Fx:
Ting vi gjorde:
Babysittede Sebastian sammen med Michelle, mens hans mor blev gift.

Sankte Hans, sankte Hans

”Ikke noget særligt, bare lidt mandagsvenlig bålmad og alle vores børn.” sagde jeg som invitation til et lille Sankt Hansbål i gryden nede i haven. 

Gæstelisten blev lidt selvkørende i dagene op til.  Alle ved nemlig: der er ikke noget så godt som mandagsvenlig bålmad, og gode venner smidt i gryden for at spise det.  Og sådan blev det.  Vi elsker vort land og ved midsommer mest - solen stod lavt på himlen hele aftenen, fuglene pippede og papegøjerne gokkede, der løb børn rundt mellem benene på os, og vennerne sad og stod og lå i græsset og snakkede om politik og pølser og job og hverdag, og om at det var sommer og om at børnene bliver store.  Jeg var så henrykt at jeg holdt en tale.  David var så henrykt at hans smed tøjet – han vil altid helst løbe rundt i bar mave når han rigtig hygger sig, så jeg måtte diskret hive ham til side og pakke ham lidt ind til den kølige aftenluft.  Selma dansede og fnyste, Yamunaven OG Malouccaven var på besøg, og der var mad nok til at hun godt turde dele lidt.  Hun gik på jagt efter kopper halvfulde af saftevand og boblevand, og tog sig betuttet til halsen.  Hun bundslattede også et glas økologisk havtorn-vin, og vraltede lykkeligt over til mig med glasset og bad om mere.  Jeg stak hende en skumfidus som alternativ, og bad til at den blev godtaget! Det gjorde den gudskelov.  

Skidt med at vi sover på sofaen på femte uge, og at selv de ny vinduer er helt grå af murstøv.  Skidt med at det er mandag, skidt med at børnene stadig mangler skiftetøj i deres kurve, og skidt med at der er travlt på arbejdet, og at hestene stadig ikke har sko på, skidt med Europaparlamentet, og skidt med at sommeren er kort – til gengæld er den lys!  Og Annette er kommet hjem fra sydhavsøen, og Tanja har slået sit telt op i haven.  Snart flytter bedstemor til Danmark, og Onkel Michael til Flensborg . Og hey, snart kommer Oma og Opa med bedstemors sofa til os – så har vi da i det mindste en rigtig sovesofa at sove på!