Viser opslag med etiketten Tøj-ting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tøj-ting. Vis alle opslag

27. maj 2015

Sort tyl -stadiet

Selma har arvet en hel pose lækkert tøj af en rødhåret prinsesse, som tydeligvis ikke bare er et par tøjstørrelser ældre, men også liiige dét mere voksen at hun har nået udviklings-stadiet "tyl" (se Piaget for detaljer).
Mens Lucia nemlig stadig følte så stor og ulykkelig kærlighed for sin aflagte kulsorte, goth-inspirerede tyl-fest af en kjole at hun fik hikke af ømhed da jeg hev den op af posen, blev Selma nærmest bange for den.
Jeg lovede Lucia at hun ville få en ny sort kjole, og det var et ret genialt træk, for nu kan jeg shoppe sort goth-inpireret tyl uden selv at skulle "bære konsekvenserne"!  I love it. Men den eneste pæne sorte kjole til småpiger på nettet lige nu er en Ralph Lauren til næsten 1300kr, og jeg tror alligevel det er lidt i overkanten.

Den er jo faktisk bedårende, inkl tyl.  Men desværre er min smag og min løn fuldstændig ude af kontakt med hinanden.
 Imens slanger Selma sig i sin nye blå bluse og tulle-bukser.  I sikker afstand fra alt tyl.  Lad os se hvor længe det holder!




10. oktober 2014

Ny bil

Der er sket noget stort i Torbens liv.  Vi har fået ny bil.  Ja jeg ved ikke hvad der skete.
Det var noget i retning af at jeg fik skiftet olie på den gode gamle, og så sagde mekanikeren at det godt nok var imponerende hvor godt den kører, og så sagde jeg at "ja, manden min er vist i al hemmelighed lidt træt af hvor godt den kører, for han mangler en undskyldning for at få en ny", og så var der én eller anden mekaniker-mande-bil-sammensværgelse der begyndte at rulle, for ugen efter gik bilen i stå på motorvejen, og selvom den godt kunne tænde igen så havde Torbenfar jo lige pludselig undskyldningen, og så diskuterede vi lidt konstruktivt frem og tilbage om penge, men mekanikeren gav ham ret, og bilen haltede lidt for at være mere overbevisende, og hvem kan hamle op mod en mekaniker-mande-bil-sammensværgelse, og så fik jeg en masse mails i min inboks, men jeg svarede ikke på dem, for de handlede om finansieringsforslag, addd (-ja, det er så modent jeg forholder mig til finansieringsforslag). Det tror jeg så til gengæld Torben gjorde, så i fredags tog vi til Viby og byttede vores gamle bil til en ny.



Den kan både varme den ene side og den anden side af kabinen, og den kan overhale og den har alt muligt flot lys foran og bagpå, og så kan man snakke med den.  Man trykker bare på sådan en knap, og så lytter den til mine kommandoer, og så gør den hvad jeg siger.  Så nu kører jeg frem og tilbage mellem Hornslet og Silkeborg og overhaler folk, mens jeg siger til min bil: "Navigation!"  "Karte!" "Radio!" "Menü!" "Preset drei!"  Preset eins!" "Preset drei!"  

Og nu kommer det.  Det jeg ikke må sige.  Den har anhængertræk.  Nu ved i det, hvis i en dag får brug for nogen der har en bil med anhængertræk.  Den kan jo ligeså godt gøre gavn, nu den er der. 




21. september 2014

Society

Ting jeg gjorde: sendte bilen til olieskift, betalte mine regninger, hørte nyhederne, købte for tusind kroner børnetøj på nettet, og glædede mig til næste gang jeg får lejlighed for at komme en tur i vildmarken:

It's a mystery to me
We have a greed with which we have agreed
You think you have to want more than you need
Until you have it all you won't be free

Society, you're a crazy breed
I hope you're not lonely without me

When you want more than you have
You think you need
And when you think more than you want
Your thoughts begin to bleed

I think I need to find a bigger place
'Cause when you have more than you think
You need more space

Society, you're a crazy breed
I hope you're not lonely without me
Society, crazy indeed
I hope you're not lonely without me

There's those thinking more or less, less is more
But if less is more how're you keeping score?
Means for every point you make your level drops
Kinda like you're starting from the top, you can't do that

Society, you're a crazy breed
I hope you're not lonely without me
Society, crazy indeed
I hope you're not lonely without me

Society, have mercy on me
I hope you're not angry if I disagree
Society, crazy indeed
I hope you're not lonely without me

Eddie Vedder - Society

Skøn sang.  Her er en liveoptagelse.  Og så gør det jo ikke noget at det er Johnny Depp der spiller anden guitarstemme:



9. februar 2013

Doktor Tiblittle!

I min familie har vi en lang tradition for fantastiske fastelavnsudklædninger.  Bedstemor, som er ferm med en symaskine, kan lave klovnekostumer som verden aldrig før har set dem.  Vi brugte min Schultüte, beklædt med stof og pompom'er, som hat!  Det var fabelagtigt. Hun syede mig til en engel, og næste år til en lady fra 20'erne med lilla hår og cigaretrør.  Jeg var sigøjner og Robin Hood.  Kristian var en pirat med en maske så grum at han var lidt bange for sig selv.  Og han var prins Hamlet, med et rigtigt abekranie i hånden.

Åh det er sjovt at forvandle sig!  Og det er lige så sjovt at forvandle sine børn.  Sidste år var Tib en marsmand, til sine forældres store fryd!  Jo mere vi fandt på, jo mere fandt vi på!  Han skulle have emblemer på.  Og et flag!  Og en mars-rover, i form af hans motorcykel.

I år har vi haft lidt for meget influenza om ørerne, og lidt for få penge mellem hænderne, til at leve op til detaljekravene.  Men inspireret af at Tib har fået briller, og af influenzaen, og af bedstemors stetoskop, fandt jeg på at forvandle ham til en lille doktor i år:

Doktor Tiberkulose!

Og, ja.... jeg ved ikke lige hvad der skete.....men fredag morgen kom den der "STAKkels David"-fornemmelse op i mig da vi skulle i børnehave.  Jeg forestillede mig hvordan de andre KÆMPEstore drenge ville flå hans stetoskop fra ham, og flænse hans kittel (som han havde øvet så ivrigt at udtale rigtigt).  Jeg fandt et gammelt lusket skeletkostume frem som jeg havde fundet i en genbrugsbutik, for jeg kunne bare ikke bære tanken om at han ville miste sine plastre, sit stetoskop og sin barnetro til de små, stygge, hårdhudede monstre.... Okay, jeg er måske en lille smule til den bekymrede og overbeskyttende side.....

Torben rystede så indtrængende på hovedet at jeg næsten kunne se hvor latterlig jeg var, og doktor Tib fik lov at vove sig ud blandt mennesker.
Og som for at sætte mit hoved ordentligt på plads besluttede Doktor David sig for at smadre den fastelavnstønde så eftertrykkeligt i jorden at han blev kattekonge over alle de kæmpestore hårdhudede drenge i børnehaven!


I virkeligheden  har du jo altid været Kong David



Jeg vil male verden lilla!

Jeg har farvet tøj.  Den plettede bluse, den blå yndlingsdavidskjorte, de fårede uldbodies, alt det falmede og blegede og skjoldede og drengede.  Og da det hele kom væltende ud af vaskemaskinen og var dryppende lilla blev jeg helt vild med lilla.



Snart!


Spændende lilla litteratur
Kan man godt være en farve til fastelavn?! (bemærk manglende sok som vaskemaskinen har spist)


5. februar 2013

Tøsefornærmet!

Dengang jeg ventede David fandt jeg ud af at Noa Noa laver det SØDESTE børnetøj -til piger!  Kun til piger?  For mig var det noget nær en kønsdiskriminering, og jeg kiggede jævnligt i deres vindue om ikke der var noget af det der godt kunne gå an til en dreng.  Men de der kender Noa Noa ved, at jeg aldrig ....aldrig, ALDRIG vil have held med dét!  Noa Noa uden flæser og blomster og blonder og broderier.....det er lige så usandsynligt som sne i juli.  Nej, endnu mere usandsynligt, nu jeg kigger ud.  Sne i juli OG hedebølge på samme tid. Og sted.  Ja altså bare for at vi er helt enige om hvor usandsynligt det er.

Så en af de delikateste glæder ved at få en lille pige i julegave er, at jeg kan købe tøj til hende fra Noa Noa.  Ja altså for de penge vi ikke har.  Sandsynligheden for at jeg får råd til Noa Noas style inden Selma skal konfirmeres vil jeg ikke komme yderligere ind på.

Men hvad er så sandsynligheden for at jeg får en bodystocking foræret, og at den passer.....  og hvad, om jeg må spørge, er så sandsynligheden for at den unge dame ikke kan LI´   Noa Noas style?!?!

9. januar 2013

Tog i farver

Her er et tog, David og jeg har lavet. Torbenfar udviklede og konstruerede hængslerne, da David skånselssløst afviste resultatet fordi togvognene ikke hang sammen.

12. december 2012

Tusind traner...


Venter på lillesøster, uge 1:
Jeg skynder mig at nyde livet i fulde, men hurtige drag.  Men når maven hopper holder jeg vejret, for jeg vil så gerne nå at sove længe..








Venter på lillesøster, uge 2: 
Julepyntet hænger, teaterbilletten er indløst, chai'en er drukket og cafeen lukket..... David har holdt så mange spontane fridage at hans stemme runger for mit indre øre.  Vi har bagt, pakket, pyntet, festet, sunget, strikket, og svunget (julefro)kosten.
Der er julegaver alle steder!
Jeg ligger vågen om natten, og fortvivler om morgenen....



Venter på lillesøster, uge 3:
Jeg kan da også lære julesangene på klaver...
...jeg har fundet lidt flere julegaver....
..og jeg kunne også give alt mit julebag et chokoladeovertræk (så matcher de min konto!)
..jeg har læst TO romaner!


Venter på lillesøster, uge 4:

..folk tager telefonen lidt for hurtigt når jeg ringer.
...Den tredje roman (Alan Sillitoe) er deprimerende.
Og hvad fik mig egentlig til at tro at man kan sove længe når man ikke har prøvet det i hundrede (tre) år? Jeg prøver skiftevis strategierne med at holde mig vågen til efter klokken 22 og ligge vågen den halve nat.





Venter på lillesøster.   Foldningen af papirstraner har på zenagtig måde lært mig at hvis bare man gør alt rigtigt i starten, så bliver resultatet perfekt.  Bare!
Terminsdagen kom og gik.
Snestormen kom, og gik.
Torbens bil gik bare, i stykker.  Humøret gik dermed også i kælderen, og fløjten.
Sillitoe har nu alligevel fat i noget, og forsøder de små timer.




(Overskriften refererer til denne fantastiske børnebog om...ja, atomvåben, kræft og krig.  Eller...jeg syntes den var fantastisk da jeg var ti (dengang jeg også have lyserøde vægge tapetseret med hesteplakater). Dansk oversættelse: Her

  

31. juli 2012

Logbog fra en krimi med happy end

8/7
Kan jeg skabe en krimi i mit eget liv, med vilje, uden selv at kende historiens slutning?
Kan en krimi have en happy end, lige meget hvordan den ender?  Eller taler vi så om et drama..
Fra læsesalen af ringer jeg til scanningsklinikker i hele landet.  Scanningsjordemødrene er på ferie -kun jeg står her og har brug for overspringshandlinger.

10/7 En scanner i Fredericia har tid til mig i dag.  Annette har også tid, hun har nemlig ferie og har intet mod en lille krimi.  Scanningsklinikken ligger i et meget praktisk industrikvarter lige ved motorvejen, over et autoværksted.  Jeg har hørt fra nogen, at det er det hyggeligste sted I VERDEN, men det må være en fejltagelse, eller vedkommende må leve et meget lidet hyggeligt liv.
Men hvad der ER hyggeligt er, at vi skal ind og se den lille frø der hopper og danser inde i min mave.  Godt nok på en stor fladskærm, men til gengæld i et stille rum, kun med os tre kvinder, der trods fladskærme og industri aldrig mister vores evne til at opfange og udstråle det ny livs magi.  Vi kan ikke lade være.  Vi er tre sensitive sattelitskåle, der spreder en lille højtidelighed og urgammel glæde i det lille rum, fordi vi ser på billeder af et ufødt barn, der hilser os med spjæt og spark fra en meget fremmed og fjern planet, lige derinde i min mave.


Men nu til det praktiske.  Har den lille frø en tap, eller har den ikke?  Jeg vender mig beslutsomt bort og kniber øjnene sammen så hårdt at jeg overbeviser mig selv om, at ingen overjordiske stråler kan komme ind, og ingen ubændig nysgerrighed kan komme ud.  Annette og scanningsjordemoderen får styr på de kolde facts, og efter ti sekunder er de klar til at skifte emne, og synsvinkel.  Det er jeg ikke!  Men jeg må vente....

11/7  Jeg kan ikke vente!  Jeg drømmer at det bliver en dreng.  En legekammerat til dig David.  En bror, som du kan have et hemmeligt rum med, som ingen hønemor kan røre ved.  Et rum der vil være jeres eget og give jer sikkerhed og selvtillid, og én at drikke en øl med.


21/7  Vi får fem høner og en hane til familien. Dermed står det 8 til 5 for pigerne.  Men jeg tvivler på at jeg kan få hønerne, Frida og den vrisne papegøjedame Lori til at synge salmer med mig til jul og flette blomsterkranse om sommeren, så indtil videre er det stadig dig David, der må stå model i mine fremtidsscenarier.


24/7 Jeg kan stadig ikke vente. Det er Torbens fødselsdag, og jeg afslører alt hvad jeg ved, nemlig at at jeg har set vores barn i et industrikvarter i Fredericia, at han eller hun ser sund og dejlig ud, og at Annette bærer på en nyhed så brandvarm, at hun må holde sig flere kilometer fra mig.  Hun er taget på surflejr til Anholt, den kloge pige. Jeg begynder at blive bekymret for vejret, for hvad hvis min hemmelighed (og Annette) blæser inde på Anholt?!

25/7 Solen skinner.
26/7 Solen skinner. 
27/7 Solen skinner, og hemmeligheden (og Annette) står trygt og i god behold hjemme i hendes køkken og bager en kage.
28/7 Det står ned i stænger.  Men da himlen lysner om aftenen sidder vi spændte rundt om Annettes kage. Tadikante, Unikris, Olke Baggebak, Sørne, Sofus og Bjørne, Mette og Jonas,  Tanja, og selvfølgelig os tre. Eva og Lea, der måtte tage hjem lidt for tidligt er hos os i tankerne, og Tante Bine og Torbento, Jens og Lars er på vej fra Tyskland.  Leefke sidder i Tønder og venter (alt for længe!) på en MMS.
Vi gætter.  Mens jeg hopper på stedet.  Mange gætter på en pige, blandt andet Torbenfar.  Men, det forsikrer han, det er ikke et gæt men en vished.  Torben opfanger sine helt egne stråler.
Du og jeg, vi gætter på en dreng.  Du fordi du selv er en dreng, og hvad skulle det så ellers blive?!
Jeg på grund af min drøm og Annettes tøvende "jah..." til scanningen.  Hun havde godt kunnet se løsningen på den sorte fladskærm.  Og gad vidst om ikke drømmen og mit gæt kom til mig for at hjælpe mig med at kunne glæde mig over begge dele, også hvis der bliver hemmelige rum i stedet for salmer og fletterier?

Torben skærer ned i kagen.  Jeg husker det ikke, men jeg gætter på der var meget stille.  Krimi-stille.  Han løfter kagen op.  Nej, først skærer han igen, ellers bliver det noget rod.  Så han skærer altså igen, og så løfter han kagestykket op.  Jordbærrene vælter ud.  Torbens vished bliver til vished, alle jubler, og jeg hopper op og ned.


David du er fri, vi venter os en datter som jeg kan flette julehjerter med, og synge sommersalmer.  Ja, krimien fortæller os jo at alt nok alligevel kommer til at gå helt anderledes end vi forestillede os, men det er nu alligevel dejligt at forestillingerne nu kan følge en vis logik. 

Stakkels Bjørn gættede også på en dreng.  Nu må han nøjes
med et enkelt blåbær fra toppen
.

15. juni 2012

Speciale

Så David, nu skal din mor til at skrive speciale. 
Indstil dig på en tid hvor jeg enten er fysisk eller mentalt borte, en tid hvor vores måltider kommer som tilfældige overraskelser, hvor vores nattesøvn er ophøjet til eneste fritidsbeskæftigelse, og hvor der kun kommer usammenhængende fagord ud af min mund hver gang jeg prøver at sige noget. 
En tid hvor husets eneste tilgængelige legetøj er mine fagbøger.  Forslag: jorden brænder på de tykke mobbedrenge om social arv.  Puslespil med forskningsrapporter i forskellige farver.  Bygge hule i de lange afhandlinger om god praksis i erhversuddannelserne.  

Nu skal jeg skrive speciale. 

Speciale.


...Det var da ikke så slemt, vel?!

1. april 2012

Ninja-skater gynge

Nu har du fået en ninja-gynge -doneret af vikinge-Niels, og bygget af dine piratforældre!  Hvad der skulle have været et torsdag eftermiddags projekt udviklede sig til et torsdag-til-søndags projekt for viderekomne pirater.  Mors piratevner blev nemlig sat på en hård prøve, da hun skulle kaste de to 8m lange liner over den ophøjede (4m) og grinende (i vinden) egegren.  Hun måtte involvere far-piraten.  Det så meget latterligt ud, og vennernes smarte råd på facebook hjalp heller ikke.  "Bind noget tungt i enden!"; "spørg ninjaen!".  Somom jeg ikke havde prøvet begge dele forlængst! Togpassagerer, joggere og på anden vis forbipasserende kunne høre eder og forbandelser, skiftevis over brændenælderne for vores fødder, tovets kludren, din pludren og kæpvægtens lethed.  Jeg tror ikke du synes det var det sjoveste projekt vi nogensinde har lavet, for dig gik det nemlig primært ud på at holde dig på afstand og din mund.  "Ti nu stille dreng, vi er ved at bygge en gynge til dig!!  Liige om lidt kan du gynge på den!"  Njah.  Lige om et par dage.

Men:  Resultatet er blevet overjordisk, overordentligt, fantastisk, hylende sjovt! (Især takket være de lange liner)  Nu kan joggerne høre far hyle "Ich fliiieeege!", og han må bruge al sin selvbeherskelse for at lade dig komme til din (opsparede) gyngeret, som du gladeligt gør brug af, hylende og flyvende...enkelte gange hyler og flyver du i en høj bue ned...der skal stadig noget gyng-geniørtænkning til før gyngen er ordentlig udbalanceret.





19. februar 2012

Uldover, version 3

Stor var glæden, da denne her smukke sweater og hue kom flyvende fra strikken.dk:


Det vil sige: mors glæde var stor.  Din glæde var sådan nysgerrigt-ligeglad.  Fars glæde var rent ligeglad.  Forståeligt nok, for i to elsker jo ikke uld.  Din glæde blev ret hurtigt irriteret, da du fik den over hovedet og sagde de ord, som i æoner har været alle børns (unisono) glædesudbrud når de fik en uldsweater på: "Det kløøør!!!" 
Som man kan se på billedet valgte jeg den helt igennem rare løsning på dette problem.  Jeg købte en vind- og uldtæt rullekravebluse til at have under.  Det fungerer rigtig godt, og din glæde blev nu forvandlet til glæde. 




Meeen:
"Mor sweateren er godkendt....."

"....Men HUEN KLØR STADIG!"
- Ideer modtages gerne, og spænder fra rullekraver der går helt op over hovedet (med glughuller) til underhuer i tynd og blød stof. 

6. februar 2012

Nyt uldlag tager form...

Strikkefeen har ikke bare allerede færdiggjort halvdelen af Davids sweater allerede, hun har også lige knipset et billede af processen og sendt til mig:


Jeg fik selv lov til at vælge mønsteret, og garnet (Lett-Lópi fra istex) var også mit eget forslag. Tænk hvis man kunne handle på den måde hver dag, sikke en fornøjelse. Hvis der er andre der får islandske fikse ideer, her er hendes hjemmeside: www.strikken.dk

4. februar 2012

K som i ulde

I takt med at fnuggene udenfor lægger lag på lag af hvidt fnuller over markerne, lægger din gamle mor lag på lag af spundet fårefnuller på dig.
Mors anbefalinger til alle som fryser om vinteren:  uld over det hele, især over bomuld. Føtex (af alle) har luret hemmeligheden bag det bedste uld undertøj i verden: bomuld inderst, til glæde for barnet, uld yderst, til glæde for de bekymrede bedsteforældre, og med en lap i siden hvorpå der står " 40° maskinvask", til glæde for den vaskeretarderede far, som skal bruge al sin vaske-motivation på at skelne lyst fra mørkt.

Så kommer et lag med en almindelig bomuldsbluse, og uden på den (til glæde for den årstalsretarderede mor, som tror vi lever i 70'erne) kommer fra idag af en islandsk sweater.  fra idag, og til du bliver konfirmeret.  Først på den dag -det aflægger hun et indre løfte om- vil din mor afgive retten til at trække en islandsk sweater over hovedet på dig.  (Det vil sige, det gør hun i den imaginære virkelighed hvor man bliver slank af slik og alle rider på enhjørninge i stedet for at køre i biler).

Jeg fik sporenstrengs kontakt til en strikkedine et sted på internettet, som i skrivende stund sidder og tryller på noget i denne her stil til David:



Men, det nytter jo ikke noget at landets hurtigste strikker drøner derudaf, når det er lige NU at Danmark er en del af Sibirien.
Derfor drønede jeg sporenstrengs ned til midtbyen. En af tjenerne på Café Slabberas er nemlig også en skjult strikkekone, som i al hemmelighed sidder og bliver millionær af at strikke de her fantastiske sweatere (klik for hjemmeside), nogen af dem med gamle sagnspundne mønstre, og nogen med biler på.  Hun havde lige denne her varme og bløde ven hængende, og den røg lige fra hylden og ned over hovedet på dig.  Jeg tror faktisk den bare lige hang og ventede på dig:

"Hmm..gad vide om man bliver artig af sådan en sweater..."
"Åh, gudskelov ikke!!"


16. januar 2012

Bagparti-hængeparti

Vi har alle sammen hængepartier.  Se dig om, i din stue eller din hjerne, og prøv at komme i tanke om noget der står og venter.  Venter på at du får tid, eller lyst, eller råd.  Til du får øje på det, eller brug for det.
Til du en dag finder den dér stige der er høj nok (enten falder den ned fra himlen eller du har to hængepartier), eller et frimærke.  Eller venter på at du tager en beslutning.

Min rekord for udskydelse ligger på omtrent tyve år.  Ja, det er så længe at jeg i begyndelsen ikke engang kunne tage ansvar for at få det gjort.  Men det har jeg sandelig heller ikke gjort siden!

Nogen besluttede en dag i et åndfuldt øjeblik at vores klaverbænk trængte til et nyt betræk.  Der blev købt noget pænt stof til formålet, og i mangel på en møbelrestauratør ved hånden blev stoffet foreløbigt foldet et par gange og lagt løst på stolen.  Og der har det ligget nu igennem tyve år, fire flytninger, en eksport til Danmark.

Det var sjovt at snurre bænken rundt og rundt da jeg var lille.  Gjorde man det hurtigt nok blev stoffet centrifugeret mod midten, og blev liggende.  Men for det meste fløj det af.  Denne leg har David nu opdaget, og for at sætte en effektiv stopper for den lirkede jeg søm og skruer (84stk) ud af forskellige dele af mit hængeparti, slagtede en af vores stolehynder, et smørgult håndklæde, og en rest af stoffet fra Davids vendebukser, og klippede og regerede lidt.  En eftermiddag, eller to. Bankede også langt de fleste søm og skruer på plads igen bagefter.

Jeg er henrykt over at man ikke kan se på resultatet at jeg hverken klipper lige eller banker lige, og har siden solet mig i titlen kand.selv.møbelrest.!!  .

Gamle ben i nye klæder!

Muligvis ville en fagmand have nægtet at bruge æblestof.

David synes det er ret genialt at hans æblebukser smitter af.


8. december 2011

kalendergaver



I år har livet givet mig helt særlige kalendergaver:

1. december: Nøglen til et lille hus ved slottet, det er lyserødt og har en have i to etager
2. december: Nissebanden i Grønland!
3. december: Flyttehjælp og flytteøl og flytteild i ovnen og flyttevanillekranse med/af bedste/far og Inge

4. december:  For vores skyld er årets længste dag blevet flyttet til i dag.  Og dagen gav en flyvende sofa, en svævende reol, et lejet lig der døde ved solnedgang, og en gammel ven der kom og genoplivede det, og en søvn der var lige så tung som hele flyttelæsset

5. december:  vågne og mærke at der ikke er iskoldt i huset om morgenen. Sne på udsigten og 50 liter olie som varm velkomst af naboerne.
6. december:   Tak til og fra mit instruktorhold, som nu skal klare sig uden mig.  Og en flot, duftende buket blomster (som skabte til at stå på 8.decembers kalenderpakke!)

7. december: Annie Lennox: "The Christmas Carnicopia"og Kim Larsen julesange på Spotify.

8. december: Mit klaver kommer endelig rullende op af grusvejen og triller ind i en stue der er som skabt til det klaver.  Opleve at vi er kommet ud på landet:  Pizzamanden tager ikke Dankort, men giver os til gengæld pizza på kredit!

4. november 2011

Peace, love & Dalai Lama





Tag en stor gryde med 9 kopper vand.  Kog  det op og skru så næsten helt ned for varmen. Tilsæt så 20 poser sort te, eller noget lignende, fx. en nogenlunde tilsvarende håndfuld tesmuler af forskellige sorte arter, som du finder i dine te-gemmer.
2 stænger kanel, hvis længde ikke er defineret i nogen EU-norm og derfor overlades til din egen smag.  Meget stor frihed dér.
1 stort stykke hakket ingefær, som jeg kunne definere nærmere hvis ingefær ikke var komplet uforudsigelig og unik.
14 hele kardemommefrø som du åbner med en spids kniv efter at have opsøgt en tilfældig eksotisk butik for at bruge din opsparing på de uanselige frø.
 4 stjerner anis, selv hvis du hader smagen.  Det ser pænere ud i gryden.
20 hele nelliker.  Ikke flere.  Helst ikke færre.
1/2 tsk friskkværnet peber, eller lignende.  Jeg brugte lignende i mangel af bedre.
1 teske malet muskatnød.  På dette punkt er opskriften alligevel blevet så upræcis at jeg vil ændre dette til:  et rundhåndet strint muskatnød.
og 2 rundhåndede strint appelsinskral. Jeg brugte mandarinskral, og savnede appelsinaroma sidenhen.

Lad denne heksekedel brygge og simre i 15 minutter (erfaringen siger mig at hvis du glemmer den og først vender tilbage efter 3 kvarter gør det ikke noget.) Si den brune bryg igennem et kaffefilter og tilsæt så 1 kop rørsukker, muscovado, brun farin, et eller andet sødt.  Og 2 spiseskeer honning (dito) og: 2spiseskeer vanille.  Eller mere.  Gerne mere.  Hov nej, det var ikke krydderierne du skulle tilsætte det til!  Det var det brune vand!  De udkogte krydderier måtte du gerne smide ud sammen med kaffefilteret. 

Hvis du nu varmer 1 del heksebryg og 1 del mælk, og lister dig ind på din lille smukke venlige kærlige sjove søns værelse og lytter til hans Norah Jones CD sammen med ham, mens i deler en kop himmelsk chai, så har du det mest fredfyldte og dejlige vinterøjeblik jeg kan give dig.  Det var så lidt. 


2. november 2011

Fyrre dage og fyrre nætter


Her er summens dele.  Fremfor lige dele har jeg valgt en lille fra Java, en lang fra Madagascar, en massebitte fra Brasilien, en rund fra Sydafrika, og en hel (del) fra Nordjylland.  Delenes sum er en helt anden sag.  Den bliver forhåbentlig mere end summen af dens dele.  Det får vi at se om 40 dage. 


1. november 2011

Spaghetti a la Léttlopi

Islandsk spaghetti i farverne:
Ljósbrúnn, Gulur, Gulgrænn, Hærusvartur, Fjólublá samkemba, Hafblár, Granatrauð samkemba.

Hvorfor der ikke er kendte islanske spaghettiretter?  Jo, fordi islændingene traditionelt bruger deres egen spaghettiproduktion i tekstilindustrien.  Muligvis har det noget at gøre med den uldne smag der kendetegner islandsk spaghetti, muligvis er det også dens gode isolations- og transpirationsevner.  
Selvom kogetiden er ekstremt lang så håber jeg at der snart vil komme en islæandsk sweater op af kogegryderne.

Istex Léttlopi