Åh det er sjovt at forvandle sig! Og det er lige så sjovt at forvandle sine børn. Sidste år var Tib en marsmand, til sine forældres store fryd! Jo mere vi fandt på, jo mere fandt vi på! Han skulle have emblemer på. Og et flag! Og en mars-rover, i form af hans motorcykel.
I år har vi haft lidt for meget influenza om ørerne, og lidt for få penge mellem hænderne, til at leve op til detaljekravene. Men inspireret af at Tib har fået briller, og af influenzaen, og af bedstemors stetoskop, fandt jeg på at forvandle ham til en lille doktor i år:
| Doktor Tiberkulose! |
Og, ja.... jeg ved ikke lige hvad der skete.....men fredag morgen kom den der "STAKkels David"-fornemmelse op i mig da vi skulle i børnehave. Jeg forestillede mig hvordan de andre KÆMPEstore drenge ville flå hans stetoskop fra ham, og flænse hans kittel (som han havde øvet så ivrigt at udtale rigtigt). Jeg fandt et gammelt lusket skeletkostume frem som jeg havde fundet i en genbrugsbutik, for jeg kunne bare ikke bære tanken om at han ville miste sine plastre, sit stetoskop og sin barnetro til de små, stygge, hårdhudede monstre.... Okay, jeg er måske en lille smule til den bekymrede og overbeskyttende side.....
Torben rystede så indtrængende på hovedet at jeg næsten kunne se hvor latterlig jeg var, og doktor Tib fik lov at vove sig ud blandt mennesker.
Og som for at sætte mit hoved ordentligt på plads besluttede Doktor David sig for at smadre den fastelavnstønde så eftertrykkeligt i jorden at han blev kattekonge over alle de kæmpestore hårdhudede drenge i børnehaven!
| I virkeligheden har du jo altid været Kong David |