Wave goodbye

Farvel busspottested!

Farvel trætteopgang!

Say hello and wave goodbye

Nu har vi besluttet at skifte vores rummelige ghettoliv ud med landliv efter den gamle opskrift!  Det har længe ligget os begge på hjertet at give dig en barndom i og med naturen, alligevel har det taget os lang tid at blive klar til virkelig at kunne slippe byen.
Nu får vi skoven til nabo, og det ser ud til at du kan komme til at starte i
Naturbørnehaven Mosegården (<--Mor klik, det er et link til deres hjemmeside :))

Forventningens glæde byder mig at lave en serie om alle de ting vi glæder os til at sige farvel til, og de ting vi glæder os til at hilse velkommen:

Farvel udbrændte containere...

Hej bålplads i haven!

Farvel lyskurve...

hej landevej!

Okay, denne serie kunne meget hurtigt blive meget urealistisk og forudsigelig. Derfor:

Farvel, hjælpsomme varmemester Yussef...

Hej gør det selv!

Soldreng, dræberhjorte og svampegilde

Der er indian summer over Århus, og vi tilbragte så meget af lørdagen som muligt i selskab med solen. Vores trang til action fik vi stilnet ved et besøg i skoven og dyrehaven, hvor fede brunstige obsternasige dræber-hjorte gik til angreb på fede børn, og Torben måtte kaste sig imellem og jage de blodtørstige (eller kiksesultne) uhyrer på flugt med sit specielle trussels-tramp.
Vores solsult dulmede vi på altanen, i bedste selskab med palmer, kakao og vigtige aviser.
Og det var godt at vi ikke gik på svampejagt, for Rimmy havde været ude og tømme skoven for svampe dagen før -gudskelov blev vi inviteret på resultatet her til aften!

Gode råd til min guddatter, update #2

Sov lige så tungt og tag overraskelser lige så let som da jeg passede dig igår!

Hjejlen

En toårig hvirvelvind, en 89årig fisker, hans datter,  en forelsket morfar, en elsket onkel og tante, en endnu ufødt fætter eller kusine, far, mor, og verdens ældste endnu sejlende hjuldamper. Det var ingredienserne på søndagens tur ud på Silkeborgsøerne.  Selvom det nissede var skovene omkring os venlige og smukke at se på; træerne var ved at skifte til efterårstøj, og det dampede lunt fra de mange små øer og afkroge i det gamle landskab.  Du gik især meget op i Henning Lofts tykke hund Plet, og den endnu tykkere dampmaskine, og de mange lappedykkere der var ude at bade.

Fisk og en havørn

Lørdag, det er eftemiddag, de voksne sidder bænket i Inges stue og spiser Matjes.  I børn gør ikke!  Du løber rundt om og under og på bordet.... du spiser også lidt Matjes, og morfar ser lykkelig ud.  Men da mor fortæller hvad hun og du og far og mors fætter Anders lige har set fra bilen på vej herud, forstummer de velvilligt fredelige stemmer rundt om bordet.  Folk ser nysgerrige ud, og meget skeptiske.  "Kan det virkelig passe?!"
Gudskelov er mors fætter Anders fotograf, og havde fået mors kamera rettet mod himlen i rette øjeblik.  Mor er overbevist om at billederne herunder kan fordrive enhver tvivl.  Selvom man ikke kan tage et skarpt billede af en havørn på en grå i grå himmel, ikke engang med en dygtig fotograf ved hånden:

  Torben har radarøjne, hvad fugle angår.  Han havde spottet den store fugl da den kun var en plet over skoven.  Men der var noget galt med pletten, så galt at han mente det var værd at pege på og få os til at kigge opad.  (Mor er begyndt at vente med at vende sig efter hans begejstrede udbrud til hun er sikker på det ikke er en palme i en forhave han har opdaget...)
Hvad er opskriften på at skelne en ørn fra en hvilken som helst anden stor fugl? Er en ørneplet mere aflang?  Eller bevæger den sig hurtigere over himlen?  Torben bed mærke i at vingerne var så store at de svang meget igennem, ligesom tæpper, snarere end ligesom to brætter, men fætter Anders og mor gættede stadig på skiftevis hejre eller ravn.
Det ville den ikke lade sidde på sig, så den dykkede ned og fløj nu lige 20-30 meter over hovedet på os.

Den fulgte bilen næsten en kilometer.  Lige over vores måbende ansigter.
En gigantisk fugl med to store tæpper som vinger.

Det er dejligt at have en far som kan vise dig det utrolige.

onsdags ordbær

Det startede med at du begyndte at kigge nærmere på forholdsordene.  Det gik der selvfølgelig jævnligt ged i, og i den forbindelse indførte du den faste vending "for stykker".  For noget der er i stykker.  Men "for" har åbenbart vundet indpas, så derfor udvides "fortimentet" nu også til:
"For ked af det" (når der virkelig skal trøstes)
"For dumt" (når du skælder ud på dig selv)
"For mærkelig" (jah...vi ved ikke rigtig hvad du mener.  Det bruges tit om solen, men jeg tvivler på at du aner HVOR mærkelig solen er)

Agent Nul-Nul-Tib

David og jeg har en fælles hobby:

vi kigger på folk! I al hemmelighed tjekker vi dem ud fra top til tå, og så fører vi lange og forhåbentlig uhørte samtaler om dem bagefter:
"Det er en dame" "ja det er det.."
"Hun er også ude at gå tur," "jah..."
"hun har ikke gummidøvler på," "nej sørme nej..."
"hun er lidt for mærkelig," "nå....?!"

Efterår i ovnen

Ting der kan fremme glæden over september-værende måned i den kalenderlige og vejrbidte realitet:

Der er krystalklart solskin som udløser forårsforsinket pudsning af vinduer.

Der er mandariner i Netto.

Folk går i sennep og aubergine. (Denne sætning giver bedst mening for fashionofre)

Alle politikerne får rynker (på valgplakaterne).

Torben tænder terrassevarmeren på altanen.

Der er æbler i ovnen.

En mega-fon

David Prøver sig med en karriere som kæmpestor mobiltelefon....

Lille grønne ged

På øen Avernakø, hvor bedstemor Mettes lille sommerhus ligger, bor en flok geder.
De fjoller rundt på store marker med alle deres gedevenner, og bruger både klippesten og læhuse som legeplads hele sommeren.  Og det er jo egentlig hyggeligt nok i sig selv. 


Men Gittes geder har en helt speciel betydning for os, fordi de bor i haven på Skolen, hvor jeg selv har fjollet rundt i ferierne indtil min tante og onkel flyttede ud derfra.  De elsker at gnave barken af det samme træ som vi sad på hug rundt om dengang katten Kisser havde valgt at få sine unger der. 
Og da Gitte ikke har gederne for sjov, men forstår at få det bedste ud af dem, kan man i hendes lille gårdbutik købe ALT hvad geder kan levere.  Skindtasker, skindpunge, skindluffer, skindsko, hornsmykker, gedepølser, gedekøller, gedefrikadeller, uldkyser, uldsokker, uldsko, eller bare uld!  Eller bare skind,  Eller bare ged.

Det der "bare uld" var jo en fristelse for mig......
Jeg havde allerede forelsket mig i den grønne striktrøje med knapper og hætte.  Trøjen havde den mest utrolige lysende grønne farve -som høje bøgetræer sidst i maj med solskin ned igennem bladene. Den havde noget skovmagisk over sig, noget skovtroldemagisk. Måske ville du blive usynlig når du fik den på.
Og hvis nu jeg bare købte garnet, og så talte maskerne, og så målte efter på en af dine andre jakker, og så kunne jeg jo lige lave to sekskantede trekanter og hæfte sammen til en hætte, sådan lidt på tværs henover i den anden retning, og så montere på kraven, som jeg så forinden lige måtte strikke lidt sammen......og ærmerne --
......gudskelov kender Gitte en ferm strikkerske inde i Faaborg, som påstod at kunne strikke trøjen færdig på et par dage!  Tænk sig at nogen kan sådan noget, når jeg bruger en hel sommer på en undertrøje, det er næsten ikke til at bære.
Men NU, har jeg endelig fået ringet til Gitte og givet hende min adresse (andre strikker hurtigere end jeg tænker...!), og halvanden dag senere lå DENNE højtelskede mohairtrøje i posten:

Bladene ser helt falmede ud ved siden af David skovtrold

Det krøller.  Lige som et lille gedekid. Mohair bouclé kaldes det, og jeg tror bouclé er fransk og betyder "for viderekomne

Trøjen kan bestilles via Gittes hjemmeside. (<--klik nu på det!) Den koster 245 kr inkl forsendelse(!!), og fås i alle størrelser (den er lille i størrelsen, Davids str. 92 passer som skræddersyet selvom han mest går i 86 stadigvæk).  Udover farven bøgetræer-sidst-i-maj-grøn fås den også også i fyldig-fransk-vin-om-aftenen-rød, flødeskum-i-dagslys-hvid, tavlen-i-skolen-der-aldrig-blev-helt-sort, den-farve-som-en-bjørn-kun-har-i-børns-fantasi-brun og mange andre. 

Små sensationer

Det har været en helt ekstra dejlig og kærlig weekend, for vi har haft bedstemor-besøg, og så er familielivet bare lige lidt mere fantastisk.  Masser af jubel over alle de skøre ting du finder på, og masser af hænder til at læse bøger, og køre futtog, skifte bleer, og pudse næser, og lave morgenmad.  Masser af enighed om at du bare er så helt igennem utrolig sød og glad og dygtig og klog og smuk og......

Weekenden startede tidligt med en hyggelig torsdag aften i selskab af en veninde fra Val' d'Aosta, som du nægtede at sige "Ciao Bella" til, men som til gengæld var sjov at være på festugen med.  Der var cyklende klovne og folk der gik rundt på åen.

Fredag kom bedstemor så på besøg, og mor her fik også lige en aften i byen med de gamle veninder.
Og det blev en weekend med drøn på.  Så meget drøn på at bedstemor gik frisk i byen lørdag aften, mens forældrene gik kolde hjemme på sofaen!  Det må være en udsøgt glæde at tage til fest mens ens børn dabber i seng, det glæder jeg mig allerede til.
Vi tog en tur ud at besøge Gravballemanden på Moesgaard, men desværre var hans hjem så overrendt af gæster at vi ikke rigtig fik lejlighed til at hygge os sammen med ham.  Det mindede mere om en gående reception med masser af folk der ikke ved hvordan man gebærder sig.
Til gengæld var der muffins og kaffe hos din kommende fætter eller kusine bagefter, og det hjalp på de sultne maver, for vores ellers virkelig lækre picnik i skoven blev lidt overskygget af at du valgte at sove begivenheden ud, samt at brødet havde valgt at tage den der virkelig upopulære grønplettede kjole på, som man først opdager når det er for sent og man sidder ude midt i fuglesang og blomsterkitsch.   Vi hørte forresten nogle sjove fugle som lød lidt ligesom små ænder, bare mere flok og flugtagtige.  

Bedstemors gode energi fik så også lige pottetræningen til at gå i næste liga, så nu tør vi igen håbe på at vi snart kan vinke farvel til bletasker og alt det lir!