Nogle geniale opfindelser jeg ikke er faldet over endnu:
1) en rejseseng til børn som ikke er en hel mobil kravlegård med metalstel og høje kanter, som fylder en bondegård og vejer en ton. Jeg tænker snarere noget i retning af en rullemadras med skumgummisider man kan klappe op, og måske med indbygget dyne?
2) Den rigtige klapvogn. èn man kan tage med til Cuba i en håndtaske, men som så alligevel lige har LIDT bedre hjul, og bare LIDT polstret i ryggen så også et større barn kan tage middagslur andre steder end hjemme i sin seng.
3) En autostol som man let kan tage ud af bilen......nej, nu VED JEG DET! En kombination af alle disse tre ting ville være: En autostol som, hvis man tager den ud af bilen, kan lægges helt ned i udstraks stilling. Sådan fungerer den som rejseseng. OG: så hører der et klapvognsstel til den, så man bare klikker den på klapvognsstellet og VUPTI: kan man gå en tur i skoven!
Jeg forstår ikke at ingen har opfundet sådan noget indtil nu??
24. februar 2011
22. februar 2011
flere ordbær
Dagens ord er "osseta", hvilket betyder ostemad.
Andre ord der var lige ved at løbe med prisen er
"fa'n" (elefant),"takkerleppa!" (tak for hjælpen), "marmi" (morgenmad), og "lappeta" (slappe af).
Andre ord der var lige ved at løbe med prisen er
"fa'n" (elefant),"takkerleppa!" (tak for hjælpen), "marmi" (morgenmad), og "lappeta" (slappe af).
20. februar 2011
En idé som jeg har fået et par år for tidligt
Her er en idé til en børnefødselsdag når du er lidt større:
En rulle tapet som dig og dine fødselsdagsgæster selv skal farvelægge, set hos Jon Burgerman:
En rulle tapet som dig og dine fødselsdagsgæster selv skal farvelægge, set hos Jon Burgerman:
19. februar 2011
Igår ved morgenbordet
Torben: "Tss, jeg bliver ved med at stille denne her creme på bordet fordi jeg tror det er mayonnaise! Men det er sgu da heller ikke nødvendigt at du stiller din creme i køleskabet Inger!"
(Inger: Hiihihihi)
(Inger: Hiihihihi)
18. februar 2011
Kom med til eventyrland
To ting jeg kan lide: sættekasser tapetseret i flotte kontrastfulde mønstre. Og forældre der bygger møbler og huler til deres børn. (For 50 år siden hed det "fædre der bygger huler til deres sønner", men de tider er gudskelov forbi, for Torben kan ikke slå en lort i et træ uden at ødelægge både sømmet, Faderen og Helligånden) (det passer faktisk ikke, han kan godt, men det interesserer ham ikke videre...og så lød det også sjovt at sige).
En ting jeg ikke kan lide: Tibs reol som engang var træfarvet, men nu mest ligner et rustent spøgelseskabinet.
Kombinér alt dette, og giv mig et par aftner med afklingende eksamensstress, hvor Torben er på forretningsrejse, og så får du dette:
 |
| Kom med til eventyrland.... |
 | |
|
 |
| Reolens hylder er beklædt med klæb-selv folie i bolsjestil |
 |
| Die Bremer Stadtmusikanten |
 |
| Gamle koner, ræve, ænder og små æblekindede drenge er ingredienserne i Davids nye eventyrlige reol |
 |
| Ydersiden er beklædt med håndlavet tykt gavepapir med træer i grøn og guld (og et strint lyserød der gør hele balladen lidt mindre drenge-stereotyp) |
 |
| En sættekasse til kæmpe nips! |
And here's how you do:
Du skal bruge en skarp saks, en papkniv, en lille malerulle, tapetklister, og forskelligt mønstret papir. Sidst men ikke mindst skal du bruge noget at skrabe papiret glat med, enten en tapetkost, eller en hård bog e.l.
Til hylderne: Tyk klæb selv folie af kunststof. Det er meget nemt at arbejde med, bare klip til, pil bagsiden af lidt efter lidt efterhånden som du glatter den på der hvor den skal sidde.
Hvis du også vil male (som her pyntekanterne på forsiden i hvid) skal du også bruge maling, pensel og evt sandpapir.
Papiret du bruger som "tapet" skal være så tapetagtigt som muligt, dvs. relativt tykt, og med god sugeevne. Men helt almindeligt billigt gavepapir kan faktisk også bruges, hvis man kan leve med nogle folder hist og her. Man jo tyndere papiret er jo sværere er det også at arbejde med. Først klippes papirstykkerne til, så rulles tapetklister på reolen, gerne et lidt større stykke ad gangen så kan limen fortørre lidt. Jo tyndere papiret er, jo tyndere skal tapetklisteret rulles på. Så sætter du det første ark på, først foroven og så glatter du det på nedefter, og når det sidder rigtigt skraber du efter med din skraber, så du er sikker på det klæber hele vejen ned. Og sådan fortsætter du bare hele længden ud!
Det er ret nemt. Arbejdstid til denne reol var nok omkring 4-5 timer.
16. februar 2011
Troldefus
Vi har haft uventet besøg igår. En lille trold kiggede frem under sofaen. Hun så både styg og sød ud på samme tid, sådan som trolde gør, og hun gik i bare beskidte tæer. Sådan om trolde gør. Jeg tror nu ikke hun var særlig styg, for hun var meget sky og forsigtig, og det er man vel ikke hvis man er styg. Hun klatrede op på sofabordet så hurtigt at det så ud somom hun faldt derop, og begyndte at liste hen over det. Hun troede nok jeg ikke så hende her fra computeren, for hun tog nogle små dansetrin undervejs, sådan som man gør når man tror man er alene. Så kaldte hun på sin troldeven, og han klatrede endnu hurtigere op på bordet og gik med hende. Fra den anden side kom en lille minitrold dinglende, den så virkelig kær og fræk ud. Den lignede en lille David-trold!
Jeg kaldte godt nok på dig, men netop som du kom hoppede de tre trolde ned fra sofabordet med hinanden i hænderne, og pilede ud af altandøren. Der må være et troldehul i dørkarmen....
Du var selvfølgelig fortvivlet over at de forsvandt, jeg tror gerne du ville have klappet dem lidt på hovedet og pillet dem lidt i næserne. Men vi fik da i det mindste nogle billeder af deres sorte troldefusser på bordpladen:
Jeg kaldte godt nok på dig, men netop som du kom hoppede de tre trolde ned fra sofabordet med hinanden i hænderne, og pilede ud af altandøren. Der må være et troldehul i dørkarmen....
Du var selvfølgelig fortvivlet over at de forsvandt, jeg tror gerne du ville have klappet dem lidt på hovedet og pillet dem lidt i næserne. Men vi fik da i det mindste nogle billeder af deres sorte troldefusser på bordpladen:
15. februar 2011
Opfølging på mayonnaise og monster
Mayonnaise a la Nivea i køleskabet: Ingen reaktion. Jeg tror måske at Torben er reklameresistent, og slet ikke ved hvad forskellen på mayonnaise og Nivea er....?
Myreslugerbamse med hvepseblik: For at kunne vurdere længden af sit foredrag skulle soldaterbror/onkel Kristian øve sin undervisningslektion i CBRN-udstyr på sin uvildige søster. CBRN betyder kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben, så nu ved jeg alt om hvad jeg skal gøre hvis jeg får fosfor-forbrænding! På billedet ser man mig korrekt iført en gasmaske og CBRN-dragt i størrelse alt-for-stor.
Det var et rigtig sjovt kursus, og hvem ved hvornår man en dag kan få god brug for at vide hvordan man drikker med gasmaske på?!
Myreslugerbamse med hvepseblik: For at kunne vurdere længden af sit foredrag skulle soldaterbror/onkel Kristian øve sin undervisningslektion i CBRN-udstyr på sin uvildige søster. CBRN betyder kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben, så nu ved jeg alt om hvad jeg skal gøre hvis jeg får fosfor-forbrænding! På billedet ser man mig korrekt iført en gasmaske og CBRN-dragt i størrelse alt-for-stor.
Det var et rigtig sjovt kursus, og hvem ved hvornår man en dag kan få god brug for at vide hvordan man drikker med gasmaske på?!
14. februar 2011
Ikeas store dag
Denne sidste uge er gået uden mig. For jeg sad på læsesalen og skrev: om den terapeutiske alliance, empatisk konfrontation, om borderline, overføringsrelationer og det eksistentielle møde. Jeg skrev at man må gå ud af sit hus for at kunne lære. Men selv blev jeg siddende på min læsestald -for at lære, og for at aflevere det lærte efter nøjagtig syv dage. I tre eksemplarer.
Men imens er tiden gået videre uden mig. Tiden er gået gennem køkkenet og har fået bønneretten til at lugte, den er gået gennem stuen og har uglet sofaen og fordelt en del bøger ud over gulvet....den er gået igennem soveværelset og har flyttet mit tøj fra skabet over i vasketøjskurven..tiden har tømt Davids tandpastatube, mælken i køleskabet, havregrynene og gæret, den har fået planten Yukka til at hænge med ørerne, og den har stillet et glas vand inde hos David som den har glemt at tage med ud igen.
Men fremfor alt har tiden fået Davids hår til at vokse på hans hoved uden at jeg har overvåget det, den har lært ham at tælle til ti (med meget finmasket støtte af far), den har lært ham at kalde en gaffel for gassel i steddet for fassel, og den har gjort ham en lille bitte smule forknyt synes jeg. Det er sikkert fordi jeg ikke har været der om aftenen til at nusse og sysle. Han synes nok han har fået lidt underskud på sin morkonto. Faktisk så tror han nok at han kan mærke det i maven at der bare har været for lidt mor-tid.
Tjah, eller også smider hans mor alt det hun selv kan mærke i sin mave over i hans store blå øjne, dem som kigger lige så lystigt og forventningsfuld op på hende som altid.
For at tanke op på min Davidkonto hentede jeg dig tidligt og kørte ud til IKEA. Vi ville egentlig gerne have været udenfor og gynge og vippe og rutsje og løbe og hoppe, men Århus har forvandlet sig til en blæsende heksekedel af piskende grene, omkringflyvende kasser, plader og bøtter, af mennesker der går skråt op, og sand der danser op i fjæset på en hvis man kigger op fra jakken. Så hvor finder vi et opvarmet vindstille hoppeland, gyngeland, vippeland og rutsjeland? Som er gratis at komme ind i?
I IKEA, fuld af mægtige skabslåger, smurte drejestole, og skuffende skuffer (de smækker jo ikke i med et brag som de plejer!!)
Det var en rigtig fantastisk og eventyrlig eftermiddag sammen med dig David!!
Men imens er tiden gået videre uden mig. Tiden er gået gennem køkkenet og har fået bønneretten til at lugte, den er gået gennem stuen og har uglet sofaen og fordelt en del bøger ud over gulvet....den er gået igennem soveværelset og har flyttet mit tøj fra skabet over i vasketøjskurven..tiden har tømt Davids tandpastatube, mælken i køleskabet, havregrynene og gæret, den har fået planten Yukka til at hænge med ørerne, og den har stillet et glas vand inde hos David som den har glemt at tage med ud igen.
Men fremfor alt har tiden fået Davids hår til at vokse på hans hoved uden at jeg har overvåget det, den har lært ham at tælle til ti (med meget finmasket støtte af far), den har lært ham at kalde en gaffel for gassel i steddet for fassel, og den har gjort ham en lille bitte smule forknyt synes jeg. Det er sikkert fordi jeg ikke har været der om aftenen til at nusse og sysle. Han synes nok han har fået lidt underskud på sin morkonto. Faktisk så tror han nok at han kan mærke det i maven at der bare har været for lidt mor-tid.
Tjah, eller også smider hans mor alt det hun selv kan mærke i sin mave over i hans store blå øjne, dem som kigger lige så lystigt og forventningsfuld op på hende som altid.
For at tanke op på min Davidkonto hentede jeg dig tidligt og kørte ud til IKEA. Vi ville egentlig gerne have været udenfor og gynge og vippe og rutsje og løbe og hoppe, men Århus har forvandlet sig til en blæsende heksekedel af piskende grene, omkringflyvende kasser, plader og bøtter, af mennesker der går skråt op, og sand der danser op i fjæset på en hvis man kigger op fra jakken. Så hvor finder vi et opvarmet vindstille hoppeland, gyngeland, vippeland og rutsjeland? Som er gratis at komme ind i?
I IKEA, fuld af mægtige skabslåger, smurte drejestole, og skuffende skuffer (de smækker jo ikke i med et brag som de plejer!!)
Det var en rigtig fantastisk og eventyrlig eftermiddag sammen med dig David!!
 |
| næsten alle billederne er uskarpe.....for du stod nemlig ikke stille en eneste gang idag :) |
 |
| Hvad du ikke ved endnu: IKEA's computere duer ikke! |
 |
| Næsetib! |
 |
| Bøh! |
 |
| Kænpeedderkoppen skal også have et kys |
 |
| I kantinen: den chokolademousse ser lækker ud mor! |
 |
| David er fortvivlet over chokolademoussens uacceptable smålighed! (bemærk det tomme bæger i hans viftende hånd!) |
 |
| Møbler i den rigtige størrelse giver bedre overblik |
 |
| Elghygge |
 |
| Mmhm, den seng er skøn, den tager jeg! |
13. februar 2011
Mayonnaise og monster
Mange af de produkter vi omgiver os med er produceret af mærker som er en så selvfølgelig del af vores hverdag, at deres logoer og slogans slet ikke kan siges at fungere som reklame, da vi slet ikke registrerer dem. De falder i ét med tapetet, eller sagt på en anden måde: de er en del af tapetet på hverdagens væg. En Golf uden zigzagkiksen på køleren er meget underlig at se på. Men hvis den er der som vi forventer, så falder vores øjne slet ikke på den.
Idag ville jeg godt lege lidt med de subliminale tapeter. Så jeg pillede møjsommeligt etiketten af Torbens mayonnaise og klæbede derefter etiketten fra min Nivea creme på. Resultatet blev fantastisk overbevisende:
Nu er jeg spændt på hvad der sker når Torben næste gang går i køleskabet:
Enten går vi simpelthen og lukker vores opmærksomhed af for logoer og brands, så ville Torben ikke opdage at han smører fugtighedsgivende creme på brødet.
Eller også så aktiverer køleskabet nogle forventninger som vælter sammen når øjnene skøjter hen over et logo fra badeværelset......
.......løsningen følger i næste nummer!
Og ligeså løsningen på hvad denne myreslugerbamse med hvepseblik laver i vores stue?!!
Idag ville jeg godt lege lidt med de subliminale tapeter. Så jeg pillede møjsommeligt etiketten af Torbens mayonnaise og klæbede derefter etiketten fra min Nivea creme på. Resultatet blev fantastisk overbevisende:
 |
| Bagsiden afslører stadigvæk at det drejer sig om go' gammeldags mayonnaise.... |
|
| ...men forsiden er blevet til en lækker skin-repair creme! Gad vide om der egentlig er den store forskel? |
Nu er jeg spændt på hvad der sker når Torben næste gang går i køleskabet:
Eller også så aktiverer køleskabet nogle forventninger som vælter sammen når øjnene skøjter hen over et logo fra badeværelset......
.......løsningen følger i næste nummer!
Og ligeså løsningen på hvad denne myreslugerbamse med hvepseblik laver i vores stue?!!
10. februar 2011
Ordbær i februar
Her er et lille indblik i Davids halvandetårige verden, han har selv hjulpet mig med at lave denne her lille parlør ved begejstret at svare på spørgsmål og råbe sine helt egne ordbær ud i verden:
- Så er der mad = Så maj!
- Bad = Baj
- Vi ses senere = siseseena
- Mund = Mondt
- Brød = Bø
- Kop = Pot
- Te = Ti
- Kniv = Ki
- Ske = Ge
- Gaffel = Fassel
- Krage = Karg, RAA!
- varmt = Aarmm!
- Telefon = Fon
- Pølse = Pøssel
- Tib = Bit
- "kommer der snart en bus?" = Naaar?
- Bus = DER BUS, ØJJJJ!!
- Stereoanlæg/radio/vækkeur/cd = Msik!
- Nu er der ikke mere = nu *mumlemumle* mer'?!
- "Jeg har væltet mit vandglas" = Nej! Sjeisse!
- Jeg er træt og vil gerne i seng = Sove nu
- "*mumlemumle ik far!" = Far er ikke hjemme
- Lampe = Lappalappalappa
- Trøje, bukser, jakke, bodystocking = Trøj
- Banan = Avan
- Fisk = Fiks
- Havregrød = Agø
- Jeg slog mig eller vil gerne have lidt kontakt, kan du puste? = Pusse!
6. februar 2011
weekenden går
Men det kan også være at du tager et ekstra kvarter på øjet idag. For hosten, og for i aftes. Hvor du efter en eventyrlig og omhyggelig udforskning af Sørens hus lagde dig til at sove i hans seng. Mens far og mor og Søren så film i tre dimensioner i stuen. Og da vi skulle hjem kiggede du søvnigt op på mig og tænkte: "Jeg er da ligeglad". Og sov videre. Men da en stor gul væg rumlede forbi bilen på ringvejen måtte du alligevel lige åbne øjenene og bemærke: "Bus!". Dem kan du godt lide, og de får altså ikke sådan lov at liste sig ubemærket forbi.
Også biler kommenteres gerne, men kun de særligt hurtige. Og fars, selvfølgelig. Så er der kantstenene, de saluteres højlydt med et "BAK", som vistnok betyder bakke. Fugle identificerer du rutinemæssigt enten som fugl, gøje eller karg. Og de hilses derpå gerne med en hel parade og enten et ydmygt "bibibibib!" eller et brølende "KRAA!!". Alt efter humøret...
...som svinger meget op og ned på en gåtur til Astridsvej, eller som igår ned til husene i den skjulte dal. Der hvor det ikke blæser så meget, og hvor der er nogle fantastiske gynger med to etager. Der var også en stor "HUND VRORV!!" som skulle aes. Det var så ubærligt, da den gik.
Du kalder på onkel Kakan, for han og tante Vea plejer jo at være her i weekenden. Du så dem ved Blockbuster, men de skulle desværre ikke hjem til Søren og se tre dimensioner.
Men ved du hvad? De kommer lige om lidt. Og banker helt stille på døren...
-men du har ventet på dem, så du vågner med et host!
4. februar 2011
Skofusser
Nu skal vi snart ud at købe børnesko. ALLE mine egne sko er for gamle, for slidte og alt for beskidte. Men i virkeligheden er det ikke fordi jeg er lykkeligt fri for den typisk kvindelige sko-bulimi, men snarere fordi mine krav til et par sko (de skal være behagelige, stilrene, super materiale og syninger, lidt unikke, praktiske, OG i hvert fald billige!) bevirker at det hos mig slår over i sko-anoreksi!
Jeg har derfor endnu ikke haft held til at finde et par gode børnesko til dig, og du skifter sko hvert halve år! Jeg tyer til de sko vi har arvet af skridsikre læsegruppevenners drenge. Det eneste par stilrene, kvalitetssikrede, lidt unikke OG nedsatte sutsko jeg har købt til dig var så upraktiske og ukomfortable at jeg aldrig kunne få mig til at give dig dem på.
Men nu skal det være, og jeg har nogle favoritter som godt kunne gå af med sejren:
Jeg har derfor endnu ikke haft held til at finde et par gode børnesko til dig, og du skifter sko hvert halve år! Jeg tyer til de sko vi har arvet af skridsikre læsegruppevenners drenge. Det eneste par stilrene, kvalitetssikrede, lidt unikke OG nedsatte sutsko jeg har købt til dig var så upraktiske og ukomfortable at jeg aldrig kunne få mig til at give dig dem på.
Men nu skal det være, og jeg har nogle favoritter som godt kunne gå af med sejren:
 |
| Arauto Rap helikoptersko |
 |
| støvblå fra Superfit |
 |
| Pomd'api drengesko |
 | |
| Angulus begyndersko |
 |
| Grønt fra Naturino |
3. februar 2011
Du er det dejligste barn i verden...
...fordi du respekterer dine forældre når de behandler dig med respekt. Alle de pædagogiske sundhedsplejersker og babybøger og hellige moderkøer taler jo meget om at man skal behandle sit barn med respekt. Det lyder også bare flot. Hvem vil ikke det. Men desværre er det som med de fleste andre plus-ord: man gør sig for få tanker om definitionen: hver enkelt mor indføjer simpelthen sin egen opfattelse af "respekt" i ovenstående sætning, og vupti kan hun skrive under på at det er i hvert fald også HENDES filosofi. Nogen respekterer at deres børn ikke vil spise grøntsager, andre viser respekt ved ikke at sende barnet i institution, nogen taler om respektløshed hvis man ikke tager sit barn på armen når det vil op af indkøbsvognen midt i Føtex, andre igen synes det er respektløst at kalde sit barns bleindhold for pølser eller puhbad.
Der er dog bred enighed om at det der menes er "at anerkende". Jeg øver mig i det. Det er for det meste nemt: jeg anerkender din glæde over aftensmaden; jeg anerkender din lyst til at lave larm, for du er jo et lille barn der hygger sig. Jeg anerkender dit FORSØG på at balancere en hel tortellino ind i munden (næste gang skal det nok lykkes). Jeg har heller ikke svært ved at anerkende at du hellere vil have aftensmad af far end af mor (han er bare så SJOV når han laver det der show!)
Men det bliver hurtigt sværere: vi er på vej hjem fra dagpleje, og kommer forbi legepladsen: "Gy-ga!!" Ja jeg kan da egentlig godt forstå at du vil gynge, det kan vi godt. Efter gyngen vil du vippe. Og sidde inde i legehuset. Med mor. Nej, med mor på den ANDEN side. Men så alligevel på skødet. Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Nu keder det mig.
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Jeg fryser!
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
"Så, nu går vi skattebarn!" Men i samme øjeblik er skattebarn ikke noget skattebarn længere. Mor trækker hjem med et utaknemmelig lille rædsel. Og moralen er at moderen i denne historie aldrig mere går den vej hjem hvor legepladsen ligger. Eller har et billede af sit barn som utaknemmeligt og grådigt.
Vi oplevede denne historie med en helt anden endelse, fordi solen skinnede, jeg havde sovet godt om natten og var fuld af respekt:
Vi kan jo egentlig godt gynge hvis du har lyst, vi skal jo faktisk ikke noget mere vigtigt. Så langt, så anerkendende. Men jeg anerkender dig også ved at sige nej tak til en halvtredsindstyvende gyngetur, nemlig din evne til at tage et nej. Jeg tror godt at du kan omgås at mor er lidt kedelig.
Og der hvor jeg egentlig skulle sige "Nu går vi hjem skattebarn" sagde jeg i stedet:
"nu siger vi hejhej til gyngerne". Fordi jeg har tiltro til at den mulighed faktisk eksisterer at du godt kan gå fra gyngerne uden protest. Jeg tror at protesten først og fremmest bunder i tabet af indflydelse og kontrol over hvad der sker, snarere end "tabet" af gyngerne.
Så er det nu jeg skal sige at jeg havde fuld tiltro til din tolerance. Men det var lidt et sats. Hvis nu du havde grædt og skreget, kunne jeg jo ha' øvet mig i at respektere at du er vred over ikke at måtte gynge til juleaften.
Men: du er verden dejligste barn fordi du stoppede op midt i din leg, kiggede rasende på mig og vendte dig om mod gyngerne og kiggede på dem. Ubevægeligt i en evighed. Du skød underlæben frem og kæmpede indeni. Og så sagde du (med den samme stemme som du siger farvel til mig når du ikke vil i dagpleje) "...ejheeej...." og så kommer du vraltende hen til mig og går (ikke helt uden at se dig tilbage en fem-ti gange og hviske "hejheeej gy-ga..").
Der er dog bred enighed om at det der menes er "at anerkende". Jeg øver mig i det. Det er for det meste nemt: jeg anerkender din glæde over aftensmaden; jeg anerkender din lyst til at lave larm, for du er jo et lille barn der hygger sig. Jeg anerkender dit FORSØG på at balancere en hel tortellino ind i munden (næste gang skal det nok lykkes). Jeg har heller ikke svært ved at anerkende at du hellere vil have aftensmad af far end af mor (han er bare så SJOV når han laver det der show!)
Men det bliver hurtigt sværere: vi er på vej hjem fra dagpleje, og kommer forbi legepladsen: "Gy-ga!!" Ja jeg kan da egentlig godt forstå at du vil gynge, det kan vi godt. Efter gyngen vil du vippe. Og sidde inde i legehuset. Med mor. Nej, med mor på den ANDEN side. Men så alligevel på skødet. Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Nu keder det mig.
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Jeg fryser!
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
Du går ud af legehuset, og ind igen: "HEJ!!!!" "Hej David." "HEJHEJJJJJ!!" "hejhej David."
"Så, nu går vi skattebarn!" Men i samme øjeblik er skattebarn ikke noget skattebarn længere. Mor trækker hjem med et utaknemmelig lille rædsel. Og moralen er at moderen i denne historie aldrig mere går den vej hjem hvor legepladsen ligger. Eller har et billede af sit barn som utaknemmeligt og grådigt.
Vi oplevede denne historie med en helt anden endelse, fordi solen skinnede, jeg havde sovet godt om natten og var fuld af respekt:
Vi kan jo egentlig godt gynge hvis du har lyst, vi skal jo faktisk ikke noget mere vigtigt. Så langt, så anerkendende. Men jeg anerkender dig også ved at sige nej tak til en halvtredsindstyvende gyngetur, nemlig din evne til at tage et nej. Jeg tror godt at du kan omgås at mor er lidt kedelig.
Og der hvor jeg egentlig skulle sige "Nu går vi hjem skattebarn" sagde jeg i stedet:
"nu siger vi hejhej til gyngerne". Fordi jeg har tiltro til at den mulighed faktisk eksisterer at du godt kan gå fra gyngerne uden protest. Jeg tror at protesten først og fremmest bunder i tabet af indflydelse og kontrol over hvad der sker, snarere end "tabet" af gyngerne.
Så er det nu jeg skal sige at jeg havde fuld tiltro til din tolerance. Men det var lidt et sats. Hvis nu du havde grædt og skreget, kunne jeg jo ha' øvet mig i at respektere at du er vred over ikke at måtte gynge til juleaften.
Men: du er verden dejligste barn fordi du stoppede op midt i din leg, kiggede rasende på mig og vendte dig om mod gyngerne og kiggede på dem. Ubevægeligt i en evighed. Du skød underlæben frem og kæmpede indeni. Og så sagde du (med den samme stemme som du siger farvel til mig når du ikke vil i dagpleje) "...ejheeej...." og så kommer du vraltende hen til mig og går (ikke helt uden at se dig tilbage en fem-ti gange og hviske "hejheeej gy-ga..").
 | |
| En ordentlig gyngetur i sommers |
Abonner på:
Opslag (Atom)