I morges skulle jeg lige ud med skraldeposen. (Godt jeg ikke skulle andet i dag.)
Ude ved skraldestativet kom jeg i tanke om at det er skralde-onsdag (se ugedags-beregner i "håndbog i landliv 1"). Hvilket betyder at det gælder om at få skraldeposen fyldt helt op.
Derfor gik jeg om i haven for at tømme en skraldebøtte, der står deromme. En halv pose jordskokker lå ved siden af skraldeposen, og fik mig til at tænke på at jeg havde sat mig for at plante dem ud.
Men for at plante dem ud måtte jeg lige rive bedet fri for gamle blade. Dette bragte et mylder af nyfødte brændenælder for dagen, som jeg simpelthen MÅTTE rykke op. Med rode. Og rødderne førte mig til nye brændenælder, sådan er brændenælderødder jo. Desuden afstedkom rodrykningen, at én af stenene i havens stenmure løsnede sig og inspirerede til at prøve mig med at restaurere en meter stenmur. Det gik meget godt. Men bedet mangler altså en klar højdeadskillelse der hvor man går, så jeg fandt noget gammelt træ og byggede et trin.
Nu skulle jordskokkerne jo for dælen i jorden -som navnet antyder er det der de har det bedst. Imens kom Frida Kahlo slæbende med en død mus, som hun gav sig til at dræbe.
Efter plantningen skulle jordskokkerne jo også have sol, og det krævede altså at jeg fik stynet det poppeltræ. Stigen stod allerede parat, så det var ligesom det eneste logiske næste skridt. Skidt med årstiden....-risiko for svampeangreb kan altså ikke bremse en lavine der ruller.
Jeg måtte derefter bekæmpe trangen til at brænde af. Kun mit strengeste overlevelsesinstinkt bød mig at vente til jeg har en haveslange og nogle flere hænder til min rådighed. I stedet gik jeg om for at stille stigen på plads, og opdagede lavendelbuskene, som strittede gråt og skråt. Da jeg har læst at man kan forny lavendel ved at grave dem dybere ned i jorden gjorde jeg....netop det. Men nu manglede der jord i bedet, så jeg trillede min lille trillebør ud på naboens mark og stjal en børfuld. Nej, det kan jeg ikke engang prale med, for bedet jeg fyldte op tilhører samme mand. Efter at have flyttet det jord så gårdspladsen herrens ud. Så jeg fandt kosten og riven frem, og gav mig til at feje. Men jeg kunne ikke rigtig komme til at rive blade ud under bøgehækken fordi der var så højt græs. Frem med hækkesaksen, og trimme. Og nu var den jo fremme, så kunne jeg jo også lige klippe hækken. Græstrimningen viste, at et af bøgetræerne var ved at blive kvalt i en slem tot græs, så jeg fandt en spade, og opgravede både bøg og tot, fik dem opereret sirligt fra hinanden, og satte førstnævnte i jorden, og sidstnævnte for døren. Nu kunne jeg rive blade. Da det var gjort ville jeg endelig ind og spise morgenmad, eller frokost som det hedder på denne tid af dagen...........
............men på vej ind ad døren lagde jeg mærke til at vi ikke har nogen dørklokke! Efter at have vænnet mig til tusmørket indenfor lavede jeg derfor en dørklokke af en gammel ko- eller fåreklokke jeg har gravet op i gemysebedet (engang jeg ville hente noget i skuret).
Derefter smurte jeg 8 madder og en halv liter kaffe, og sank sammen på sofaen. Da det to timer senere var tid til at hente David fra børnehaven kunne jeg næsten ikke røre en eneste muskel, og vrikkede til byen som en gammel doven and.
I aften er min livret rester fra i går!
Ude ved skraldestativet kom jeg i tanke om at det er skralde-onsdag (se ugedags-beregner i "håndbog i landliv 1"). Hvilket betyder at det gælder om at få skraldeposen fyldt helt op.
Derfor gik jeg om i haven for at tømme en skraldebøtte, der står deromme. En halv pose jordskokker lå ved siden af skraldeposen, og fik mig til at tænke på at jeg havde sat mig for at plante dem ud.
Men for at plante dem ud måtte jeg lige rive bedet fri for gamle blade. Dette bragte et mylder af nyfødte brændenælder for dagen, som jeg simpelthen MÅTTE rykke op. Med rode. Og rødderne førte mig til nye brændenælder, sådan er brændenælderødder jo. Desuden afstedkom rodrykningen, at én af stenene i havens stenmure løsnede sig og inspirerede til at prøve mig med at restaurere en meter stenmur. Det gik meget godt. Men bedet mangler altså en klar højdeadskillelse der hvor man går, så jeg fandt noget gammelt træ og byggede et trin.
Nu skulle jordskokkerne jo for dælen i jorden -som navnet antyder er det der de har det bedst. Imens kom Frida Kahlo slæbende med en død mus, som hun gav sig til at dræbe.
Efter plantningen skulle jordskokkerne jo også have sol, og det krævede altså at jeg fik stynet det poppeltræ. Stigen stod allerede parat, så det var ligesom det eneste logiske næste skridt. Skidt med årstiden....-risiko for svampeangreb kan altså ikke bremse en lavine der ruller.
Jeg måtte derefter bekæmpe trangen til at brænde af. Kun mit strengeste overlevelsesinstinkt bød mig at vente til jeg har en haveslange og nogle flere hænder til min rådighed. I stedet gik jeg om for at stille stigen på plads, og opdagede lavendelbuskene, som strittede gråt og skråt. Da jeg har læst at man kan forny lavendel ved at grave dem dybere ned i jorden gjorde jeg....netop det. Men nu manglede der jord i bedet, så jeg trillede min lille trillebør ud på naboens mark og stjal en børfuld. Nej, det kan jeg ikke engang prale med, for bedet jeg fyldte op tilhører samme mand. Efter at have flyttet det jord så gårdspladsen herrens ud. Så jeg fandt kosten og riven frem, og gav mig til at feje. Men jeg kunne ikke rigtig komme til at rive blade ud under bøgehækken fordi der var så højt græs. Frem med hækkesaksen, og trimme. Og nu var den jo fremme, så kunne jeg jo også lige klippe hækken. Græstrimningen viste, at et af bøgetræerne var ved at blive kvalt i en slem tot græs, så jeg fandt en spade, og opgravede både bøg og tot, fik dem opereret sirligt fra hinanden, og satte førstnævnte i jorden, og sidstnævnte for døren. Nu kunne jeg rive blade. Da det var gjort ville jeg endelig ind og spise morgenmad, eller frokost som det hedder på denne tid af dagen...........
............men på vej ind ad døren lagde jeg mærke til at vi ikke har nogen dørklokke! Efter at have vænnet mig til tusmørket indenfor lavede jeg derfor en dørklokke af en gammel ko- eller fåreklokke jeg har gravet op i gemysebedet (engang jeg ville hente noget i skuret).
Derefter smurte jeg 8 madder og en halv liter kaffe, og sank sammen på sofaen. Da det to timer senere var tid til at hente David fra børnehaven kunne jeg næsten ikke røre en eneste muskel, og vrikkede til byen som en gammel doven and.
I aften er min livret rester fra i går!
