Grundloven på Slotsvej

§ 1 kun én dukke med på tur ad gangen.

§ 1.1 Man må ikke råbe når dukken sover.  Man må kun synge, hvis det er en godnatsang til dukken 

§ 2 kun køretøjer med på tur som man enten agter at køre på hele vejen, eller er indstillet på at lade ligge og aldrig mere få tilbage.
§ 3 man må sidde foran i bilen hvis (og kun hvis) ens søskende, venner og/eller andre jalousilabile mindreårige ikke er til stede, og hvis (og kun hvis) der ikke er travlt.  Hvis en søskende tilstøder fx. under afhentning skal man om bagi, medmindre der er travlt.
§4 Man må ikke kravle op på taget når vi har besøg af potentielle efterlignere

§5 man må ikke træde på palmer, og ikke klippe bambus

§6 man må godt lege med katten, men hvis den kradser er man selv skyld.

"Jeg er kongen.  Kongen er ikke glad."

§7 ting man glemmer at rydde op, tager legetøjsmonsteret. Det må legetøjsmonsteret godt.

§8 det er kun voksne, der kan være legetøjsmonster.
§9 man må selv bestemme om håret skal klippes.
§9.2 Bestemmer man at håret IKKE skal klippes, har moren ret til at rede det, sætte det og evt. vaske det

§10 man skal sige hvad man har brug for, før man har ret til at blive sur over ikke at få det.

§10.2 man skal sige det uden at græde, ellers kan vi ikke forstå det.
§11 Man skal kløes på ryggen mens man går op ad trappen.

§12 man skal spise det der er på tallerkenen før man får mere.
§12.2 Det hele.
§12.3 Man kan godt spise lidt af noget man ikke kan lide.

"Hun sagde champignoner til aftensmad."

§13 hvis man er sulten indimellem, må man godt få frugt eller knækbrød.  

§13.2hvis der er under ca 30 minutter til næste måltid, er der forbud mod at spise andet end gulerod.

§13.3 under madlavning må der kun spises ingredienser, der naturligt indgår i retten man er ved at tilberede.
§14 Om fredagen får vi fredagsslik.
§14.2 undtagelser fra fredagsslik er ting vi selv har bagt, ting man får af andre, ting man får til fødselsdage, og ting de voksne spiser når børnene sover.

§15 soveværelser er til at sove i.  

§15.2 man må ikke snakke i soveværelser.  I hvert fald ikke for meget.

§15.3 Loven er suspenderet hvis forældre kigger på en med åbne øjne og smiler

§15.4 man må ikke vække andre.  Aldrig.

§16 alle love er suspenderet i legehuset.  

Hønemor

Der er fire nye beboere i landhuslandet.  Vi har aftalt at de skal forblive identitetsløse, så det ikke gør så ondt i vores samvittighed når vi en dag beslutter at slagte dem. Sådan kan man jo tage nogle praktiske politiske beslutninger.

Men hemmeligt hedder hønerne Nellie 2, Chili 2 og Sally 2

... og Vincent van Gok

98 mm

Det plejer jo at regne når jeg hænger vasketøj ud. Så da jeg nu hængte MEGET vasketøj ud, regnede det meget. Men 98mm på et døgn var alligevel en hån fra vejrgudernes side, føler jeg. Det betyder nemlig rent fysisk, at der faldt 98liter vand pr kvadratmeter. DET betyder rent fysisk 98kg vand pr kvadratmeter vasketøj.

Og, rent fysisk, er dét mere end tøjsnoren kan klare. 

I Ikea

Vi var i IKEA.  Anledningen var at IKEA er flyttet, og mor er flyttet, og mit arbejde er flyttet, og far flytter også snart.  Egentlig flytter alle, undtagen vi.  Så det giver jo masser af IKEA-støv på vingerne. For eksempel når der falder en ny sofa af bedstemors flyttevogn.  Så må man jo indrette sig efter det.

Sofaen der fik lavinen til at rulle.

Vi købte masser af/nyttige ting -
flotte nye tallerkener (med ballonflyvere på)
Overtræk til vores nye sofa (egentlig det vi kom for.  Men det havde de ikke.  (Wtf?!)  Så vi endte med at købe et stort grimt sengetæppe.  (Det er brunt.))
nye pudebetræk (der kan matche både en brun sofa OG Torbens papegøjefarvede malerier),
en juniorstol til Selma (som hun kun er faldet ned af én gang (og kun på rumpen)),

Selma prøver at stikke af med en lyserød stol

en ny vandkande (Vi har kun fire i forvejen....)
Nye vasketøjskurve (som har revolutioneret hele vores vaskerutine fra tøjvask efter lean metoden/market pull metoden/bunkemetoden til tøjvask efter planøkonomisk model/specialiseringsmetoden/kassemetoden)
en ny bakke til at tage med ud på terrassen (Torben: "Det har vi megameget brug for!" Inger "Men det har vi mega-meget ikke plads til!  Hvor skal vi dog gøre af EN BAKKE?!!"),
udendørs deko-lamper (fordi man køber deko når man er i IKEA)
Opbevaringsløsning til køkkenet (fordi man køber opbevaringsløsninger når man er i IKEA)
Køttbullar (fordi man køber køttbullar, når man er i IKEA)

Det ny service. Jeg kalder det ballonmusel.

Vi købte ikke en kæmpestor hund der gik David til skulderen.  Men vi aede én for nyligt.

Grønne tomater

I morges kunne man se mig stå og gruble fortvivlet foran en stor frostsprængt tomatplante. Nu står der på vores køkkenbord seks glas fantastisk stærk og skøn chutney af havens grønne tomater, æbler, og nyligt rødmet chili.

Desværre glemte jeg at spørge familien om der overhovedet er nogen der bryder sig om chutney. Så nu kan man så passende se mig stå og gruble foran seks glas havechutney.

Om helikoptereftersøgninger, tissemandskalkmalerier, og racersnegle

Sommerferie. Efter en klimakterie-agtig eskalation af skrivetvang, søvnmangel, børnekaos, lunteforkortelse og generel forvirring blev Torbens speciale-baby endelig færdig, efter en femmåneders regression til studenter-stadiet, der tog hårdere på ham end han havde regnet med.  Skægstubbene har slået rødder i hans ansigt, ligesom øjenringene har gravet sig ned i mit.  Vi har gnedet os op af hinanden til vi blev helt hudløse, og kaffemaskinen er begyndt at skrige af smerte når vi igen (og igen) opfordrer den til at male os en kop trylledrik.  Gudskelov er vi erfarne krigere ud i forældre-, studenter-, og postmodernitetslivet, så vi har væbnet os mod træthed og hudløshed med det bedste vi har:  kærlighed.  Og hvor det ikke hjalp, hjalp humor.  Og hvor det ikke hjalp, hjalp kaffe.

storebror-led weaning!

Onsdag formiddag skrumlede vi til Kolding, med tre styks specialer, to skønne børn, en kuffert, en Rasmus Klump rygsæk, en cykel, og en flakse champagne.
På parkeringspladsen mødte vi bedstemor og en chokoladekage (med chokolade på), og mens bedstemor og jeg prøvede at fejre Torben, og han prøvede at gemme sig, og ungerne prøvede at tyvstjæle opmærksomheden, smed vi specialet over disken ("nå men så god vind fremover!"), og kagen i skrutten ("Fejrer i fødselsdag?"), og David samt kuffert og rygsæk og cykel ud i bedstemors bil ("Nu skal jeg i sommerhus og finde påskeharen! Og i må ikke komme med!"), og boblerne skyllede vi efter med ("glug glug. Glug.").

Så blev der stille. Og det var der i fire dage. Ja altså Selma er bare et ret stille barn.  Hun kigger, og smiler. Og det var også stort set hvad Torben og jeg gjorde.  Vi tog til en dejlig bisættelse på havet, hvor vi fik taget fint og næsten muntert afsked med Henning Loft, fars søde og kære jagtkammerat igennem seks årtier.  Han var spændende og rar at være sammen med til det sidste,
Vi tog også på date hos Kadi, for hvem gider fine restauranter hvis man kan få vennelavet chili (fra bunden!) og vandmelon-ingefær-is på Peder Skramsgade?!

Det eneste der ellers skete mens David var på bedstemor-ferie var at sneglene åd løs af mine squash.  De snegle er så røv-mange, og så røv-sultne, at jeg ikke kan komme efter dem.
At jeg synes de er smukke, og ikke seriøst nænner at dræbe dem, gør heller ikke situationen bedre.
Sidste år åd de mine jordbær og mine ærter uden modstand, i år har de ædt seks ud af otte squashplanter, og tyve ud af fyrre ærteplanter.  Min modstand har bestået i at plante mere end de kunne æde.  Og at samle dem sammen i et sneglebur, hvor jeg fodrer dem med rarbarberblade og køkkenaffald, indtil jeg har fundet ud af en passende løsning.  Og se nu bare, min strategi går næsten op:

Sjovt nok fandt jeg en racersnegl ved min eneste squash, da jeg ville fotografere den.  Nu er sneglen i sneglefængsel, og squashen har jeg plukket, bare for en sikkerheds skyld.  

Nu har jeg så en spand med tredive kopulerende og æglæggende vinbjergsnegle, som jeg ikke nænner at dræbe.  Og én squash. Det er vel også en slags høst....

Vi mødte David og bedstemor igen i Odense, hvor vi tog lille grandkusine Ida Maries dåb.  Hun og Selma har fået hver sin del af oldemors navn, hvor også mit Marie kommer fra.  At se sine efterkommere bære ens navn videre må føles stort, og lidt rart, forestiller jeg mig.
Selvom dåbsbarnet var aldeles bedårende, maden var både fortrinlig og appetitlig, kagen var pittoresk, gæsterne var festlige og helt igennem fotogene, og gavebordet overdådigt, og selvom mit hår sad skidegodt over øjenringene, så var det eneste billede jeg fik taget dette her,som viser Sanderum Kirkes urgamle kalkmalerier af skidende og kopulerende djævle:

Det er virkelig barnligt, og virkelig sjovt!

Helikoptereftersøgningen vil jeg droppe at beskrive i detaljer.  Det er simpelthen for latterligt.  I korte træk handler det om at Torben belønner sig for sin umenneskelige bedrift ved at købe en umenneskeligt dyr helikopter, som han så flyver rundt med.  Et par timer efter at Kristian ringer og fortæller at HANS helikopter er styrtet i havet, styrter Torbens nye, umenneskelige belønning ned i lensherrens rapsmark.  Og det er næsten en slags hav, opdager vi, da vi står i raps til halsen, spejdende udover den grønne ørken der har slugt Torbens legetøj.  Hestene står og glor mens vi hopper rundt i rapshavet med David på skuldrene for at redde helikopteren, og stemningen.  Ufattelig heldigt, men på den sidste tur, længe efter vi har opgivet, finder Torben sin helikopter, og sommeren er reddet.  Vi føler os heldige, og slutter sommerferiens første virtuelle dagbog med et luftfoto af vores lille slot:

helikopter-perspektiv

virkelig helikopterperspektiv

bad-ass helikopterperspektiv

Håndbog i landliv #7

Følgende besked har jeg lige postet til mine veninder der skal herud i aften:

"Kører i alle sammen sammen? Det håber jeg, for jeg kan desværre ikke bare lige komme og hente jer ved banegården, da tiden 18-19.30 er fuldt booket med (fucking) aftenvanvid. 

Hvis i alligevel kommer med bus/tog så tag lige gummistøvler på, 'kay? Og tag en lommelygte med. Og bemærk at rejseplanen ikke tror på grusveje, og derfor sender jer på verdensrejse hvis i siger i vil til Slotsvej 5. Sig hellere til den at i vil til Hornslet station. 

Hvis i kommer i bil så husk at de fleste GPS'er heller ikke tror på grusveje. Fortæl den hellere at i vil til Slotsvej 2, og tag så røven på den ved bare at køre 100m videre, og drej til venstre lige bagved hestene :)

(Velkommen på landet....)"

Blå pil: Hvor vi bor.  Rød pil: hvor google tror vi bor.  (Jeg er ikke vildt bekymret for Googles magt over mig.)

Håndbog i landliv #6

1. Hvis du fryser, så skal du smide en briket på ovnen.  Briketter finder du rundt omkring i stuen, de står i smuldrende stabler på alle ledige pletter.
Hvis der ikke er flere i stuestablerne, skal du ud og grave i snedriven i skuret. Men det gider du ikke. Alternative muligheder: 1)  tænd oliefyret.  2) Luk døren ud til gangen  3) vent til Torben fryser endnu mere end dig og går ud og roder i snedriven..

Hvordan jeg forestiller mig vores brændestak ser ud når det bliver vinter...

...og hvordan vores brændestak virkelig ser ud når det er vinter.

2. Det nødvendige antal sko du MÅ eje skal ganges med 3 når du bor ude på landet:
Ét par du tager på når du skal ind til byen, ét par til når du skal i skoven, og ét par som egentlig er til når du skal i byen, men som ligner lort fordi du har haft dem på i skoven.

Fåårk, jeg SKAL bare nå bussen..."

3. Du må have diverse lommelygter liggende i din garderobe.  De er til gæsterne, hvis de skal finde busstoppestedet efter solnedgang.

Busstoppestedet efter solnedgang

Ommm...

For nylig læste jeg denne sjove artikel om at nybagte fædre opdager WC'et som det sidste børnesikre sted i huset:


Et sted de trækker sig tilbage når cirkusset bliver for meget.  Når baby danser line på fars nerver, og mor driver ham rundt i manegen som en bjørn på cykel.  Når alt hvad han prøver at foretage sig ender som ufærdigt klovnenummer på gulvet, fordi en tre-årig spænder ben for ham. Så trækker han den eneste joker der altid gælder, uden modsigelse og uden yderligere forklaring:  "Jeg skal lige på WC".
WUUUUUPTI er alt omsorg og ansvar fralagt ved et trylleslag og et nøgledrej.   Det, som han ellers har underskrevet at han vil påtage sig (uvidende at der ikke er pauser inkluderet).  Når jeg havde 14-timers lørdage ved Fleggaard og hele Danmark stod i butikken brugte jeg samme strategi!  Et WC kan på den måde blive et meditationsrum. Den rumlige manifestation af et "Ommmm", stod der i artiklen.

Hvor havde jeg ondt af de kvinder, der må trækkes med sådan en baby-kryster til mand.  Én der foretrækker at glo på fliser fremfor at lege med sine børn.  Og hvor havde jeg ondt af de mænd, der åbenbart ikke havde lov til at sige fra på anden måde end ved at spærre sig selv inde, eller ude, fra familielivet.  "Sådan er det da gudskelov ikke her hos os!" Torben stikker ikke af når der skal skiftes en ble, og til gengæld smider han sig også på sofaen midt i cirkusset og tager sig en selvglad lur, hvis han trænger!

.......tænkte jeg, indtil jeg opdagede....
....dette her:

I badeværelsesskabet, mellem ammeindlæg og uldbody'er:
et skjult rum proppet med aviser!  ....

Det nisser

David har fået den bedste julegave man kan få.  En lille skovnisse og dens træstub flyttede ind på legeværelset den 1. december....

Vi ved ikke så meget om den, for den viser sig kun ved de spor den efterlader: hver morgen lægger den en lille juleglæde ud til David, og et brev til ham.  Det er store spor for en lille nisse!
Vi ved at Nis elsker duften af julebag i skoven.  Og at han er meget gammel. For lang tid siden boede han som bynisse hos Davids bedstemor, og hilste hende med sin lille røde lampe når hun kom hjem fra børnehave (tanken om bedstemor der går i børnehave gjorde David meget stille af evighedsfornemmelse!).

Hvem mon Nis er?  Hvorfor har han kastet sin kærlighed på David? "Hvornår må jeg snakke med ham?"  David finder gerne brugbare forklaringer på det uforklarlige for at kunne lege videre med fred i sindet (se f.eks. HER). Nissespørgsmålet blev spontant lagt på hylden under et afsnit af "Jul på Slottet" (den gamle TV-julekalender der spiller på Rosenholm):  "Jeg tror det er far Magnum der er min nisse!"

En lillelillelillebitte mejse er flyttet med nissen ind.  

Håndbog i landliv #5

1.  Sørg for at dit kirsebærtræ er så højt, at du kun kan beundre de saftige, modne kirsebær nedefra.   Det sparer dig mavepinen.

2. Hvis du vil friske dine hvide lagner op med lidt farvestrint, så hæng dem til tørre under kirsebærtræet.

3. Inviter bedstemor på grillmad ved høsttid, så har du chancen for lige pludselig at få en gratis regn af fuldkornsdrys.

 

4. Et par dage efter høsten kan du invitere dine psykologkolleger fra byen til landlig hygge.  Så har bonden nemlig været ude og pløje hønselort ned i omgivelserne.

5. Bland dig ikke i hønsenes hakkeorden.  De narrer dig alligevel.

6. Gæt hvad det her går ud på:

Ninja-skater gynge

Nu har du fået en ninja-gynge -doneret af vikinge-Niels, og bygget af dine piratforældre!  Hvad der skulle have været et torsdag eftermiddags projekt udviklede sig til et torsdag-til-søndags projekt for viderekomne pirater.  Mors piratevner blev nemlig sat på en hård prøve, da hun skulle kaste de to 8m lange liner over den ophøjede (4m) og grinende (i vinden) egegren.  Hun måtte involvere far-piraten.  Det så meget latterligt ud, og vennernes smarte råd på facebook hjalp heller ikke.  "Bind noget tungt i enden!"; "spørg ninjaen!".  Somom jeg ikke havde prøvet begge dele forlængst! Togpassagerer, joggere og på anden vis forbipasserende kunne høre eder og forbandelser, skiftevis over brændenælderne for vores fødder, tovets kludren, din pludren og kæpvægtens lethed.  Jeg tror ikke du synes det var det sjoveste projekt vi nogensinde har lavet, for dig gik det nemlig primært ud på at holde dig på afstand og din mund.  "Ti nu stille dreng, vi er ved at bygge en gynge til dig!!  Liige om lidt kan du gynge på den!"  Njah.  Lige om et par dage.

Men:  Resultatet er blevet overjordisk, overordentligt, fantastisk, hylende sjovt! (Især takket være de lange liner)  Nu kan joggerne høre far hyle "Ich fliiieeege!", og han må bruge al sin selvbeherskelse for at lade dig komme til din (opsparede) gyngeret, som du gladeligt gør brug af, hylende og flyvende...enkelte gange hyler og flyver du i en høj bue ned...der skal stadig noget gyng-geniørtænkning til før gyngen er ordentlig udbalanceret.

Ud med skraldeposen

I morges skulle jeg lige ud med skraldeposen.  (Godt jeg ikke skulle andet i dag.)
Ude ved skraldestativet kom jeg i tanke om at det er skralde-onsdag (se ugedags-beregner i "håndbog i landliv 1").  Hvilket betyder at det gælder om at få skraldeposen fyldt helt op.
Derfor gik jeg om i haven for at tømme en skraldebøtte, der står deromme.   En halv pose jordskokker lå ved siden af skraldeposen, og fik mig til at tænke på at jeg havde sat mig for at plante dem ud.
Men for at plante dem ud måtte jeg lige rive bedet fri for gamle blade.  Dette bragte et mylder af nyfødte brændenælder for dagen, som jeg simpelthen MÅTTE rykke op.  Med rode.  Og rødderne førte mig til nye brændenælder, sådan er brændenælderødder jo.  Desuden afstedkom rodrykningen, at én af stenene i havens stenmure løsnede sig og inspirerede til at prøve mig med at restaurere en meter stenmur.  Det gik meget godt. Men bedet mangler altså en klar højdeadskillelse der hvor man går, så jeg fandt noget gammelt træ og byggede et trin.
Nu skulle jordskokkerne jo for dælen i jorden -som navnet antyder er det der de har det bedst. Imens kom Frida Kahlo slæbende med en død mus, som hun gav sig til at dræbe.
Efter plantningen skulle jordskokkerne jo også have sol, og det krævede altså at jeg fik stynet det poppeltræ.  Stigen stod allerede parat, så det var ligesom det eneste logiske næste skridt.  Skidt med årstiden....-risiko for svampeangreb kan altså ikke bremse en lavine der ruller.

Jeg måtte derefter bekæmpe trangen til at brænde af.  Kun mit strengeste overlevelsesinstinkt bød mig at vente til jeg har en haveslange og nogle flere hænder til min rådighed.  I stedet gik jeg om for at stille stigen på plads, og opdagede lavendelbuskene, som strittede gråt og skråt.  Da jeg har læst at man kan forny lavendel ved at grave dem dybere ned i jorden gjorde jeg....netop det.  Men nu manglede der jord i bedet, så jeg trillede min lille trillebør ud på naboens mark og stjal en børfuld.  Nej, det kan jeg ikke engang prale med, for bedet jeg fyldte op tilhører samme mand.  Efter at have flyttet det jord så gårdspladsen herrens ud.  Så jeg fandt kosten og riven frem, og gav mig til at feje.  Men jeg kunne ikke rigtig komme til at rive blade ud under bøgehækken fordi der var så højt græs.  Frem med hækkesaksen, og trimme.  Og nu var den jo fremme, så kunne jeg jo også lige klippe hækken.  Græstrimningen viste, at et af bøgetræerne var ved at blive kvalt i en slem tot græs, så jeg fandt en spade, og opgravede både bøg og tot, fik dem opereret sirligt fra hinanden, og satte førstnævnte i jorden, og sidstnævnte for døren.  Nu kunne jeg rive blade.  Da det var gjort ville jeg endelig ind og spise morgenmad, eller frokost som det hedder på denne tid af dagen...........
............men på vej ind ad døren lagde jeg mærke til at vi ikke har nogen dørklokke!  Efter at have vænnet mig til tusmørket indenfor lavede jeg derfor en dørklokke af en gammel ko- eller fåreklokke jeg har gravet op i gemysebedet (engang jeg ville hente noget i skuret). 
Derefter smurte jeg 8 madder og en halv liter kaffe, og sank sammen på sofaen.  Da det to timer senere var tid til at hente David fra børnehaven kunne jeg næsten ikke røre en eneste muskel, og vrikkede til byen som en gammel doven and.

I aften er min livret rester fra i går!

Pandekager

Se mine boller:

Det er ikke helt almindelige boller.  Det er nogen, man normalt steger på en stegepande.   Men sådan her bliver de meget sundere. Nej, skrev jeg virkelig det...jeg mente at så er de meget nemmere at lave, fordi de ikke konstant knækker, og bliver sorte, og hænger ved panden, og tager en hel aften at klatte, og stege, og vende, og skrabe af.
 Man kan sige det normalt er en slags pandekager.  Fiskepandekager, for de er nemlig lavet af fiskefars.  Nej det er ikke spor klamt!  Tvært imod er de faktisk en variant af tyskernes nationalspise, der spises flere af de her end både Haxenbraten, Currywurst eller Döner.  Fiskepandekager, eller fiskefrikadeller, kan altså godt laves i ovnen.
Hvis denne beskrivelse ikke kildrede smagsløgene, så bare se denne her:

 

Det er en chokoladepandekage.  Ingen skjulte fisk eller noget.  Okay, jo, én lille skjult fisk: den er baseret på Amos færdigblanding.  Det var onsdag eftermiddag, hallo.  Mere selvforsynende er vi vel heller ikke blevet.  Chokoladepandekagen blev klart opkvalificeret af en halv plade Odense 70% mørk luksus.  Og hakkede valnødder, OG en kop ekstra stærk kaffe, OG reven appelsinskræl, bare fordi min generation vil have det hele.  Og den smager swelicious.  Njamtastisk!
Om lidt kommer Kristian og Maven (dét kælenavn har nok ikke verdens længste levetid!), så må vi se om jeg kan lokke babyen ud.  Gyserfilm og marathon havde jo ikke den vilde effekt.

Her bager vi:

Bagparti-hængeparti

Vi har alle sammen hængepartier.  Se dig om, i din stue eller din hjerne, og prøv at komme i tanke om noget der står og venter.  Venter på at du får tid, eller lyst, eller råd.  Til du får øje på det, eller brug for det.
Til du en dag finder den dér stige der er høj nok (enten falder den ned fra himlen eller du har to hængepartier), eller et frimærke.  Eller venter på at du tager en beslutning.

Min rekord for udskydelse ligger på omtrent tyve år.  Ja, det er så længe at jeg i begyndelsen ikke engang kunne tage ansvar for at få det gjort.  Men det har jeg sandelig heller ikke gjort siden!

Nogen besluttede en dag i et åndfuldt øjeblik at vores klaverbænk trængte til et nyt betræk.  Der blev købt noget pænt stof til formålet, og i mangel på en møbelrestauratør ved hånden blev stoffet foreløbigt foldet et par gange og lagt løst på stolen.  Og der har det ligget nu igennem tyve år, fire flytninger, en eksport til Danmark.

Det var sjovt at snurre bænken rundt og rundt da jeg var lille.  Gjorde man det hurtigt nok blev stoffet centrifugeret mod midten, og blev liggende.  Men for det meste fløj det af.  Denne leg har David nu opdaget, og for at sætte en effektiv stopper for den lirkede jeg søm og skruer (84stk) ud af forskellige dele af mit hængeparti, slagtede en af vores stolehynder, et smørgult håndklæde, og en rest af stoffet fra Davids vendebukser, og klippede og regerede lidt.  En eftermiddag, eller to. Bankede også langt de fleste søm og skruer på plads igen bagefter.

Jeg er henrykt over at man ikke kan se på resultatet at jeg hverken klipper lige eller banker lige, og har siden solet mig i titlen kand.selv.møbelrest.!!  .

Gamle ben i nye klæder!

Muligvis ville en fagmand have nægtet at bruge æblestof.

David synes det er ret genialt at hans æblebukser smitter af.

Hvorfor vores kat hedder Frida Kahlo

Jeg har opkaldt vores kat efter en gal kunstnerinde fra det forrige århundrede. En stærk og vild kvinde, hvis strenge skønne ansigt mest består af øjenbryn og et gennemborende blik. Som levede et intenst liv fuld af vrede og skønhed, glæde og smerte, men altid sig selv - ukuelig og uregerlig. Du og Torben har begge fundet på hverdagsvarianterne. Henholdsvis Missie og Patrick....ja guderne må vide hvorfor Torben ikke blev digter..

Ligheden er da slående!