31. marts 2015

Vente på Nettys baby


1. Strøm på mobilen, tjek
2. Benzin på bilen, tjek

Husk at tage telefonen!



27. marts 2015

Gode råd til min guddatter, # 3

1. Standardformen passer bare ikke altid.


2. Det er vigtigt at man altid tager det hele i én omgang.  Hvis man går to gange, har man tabt.


3. Alle har brug for et kram sommetider.  Også grøntsagerne.



3. Tyggegummibobler og ballade. To ting man aldrig  er for gammel til.




4. Kig dig om før du vælger uddannelse...









20. marts 2015

Eclipse


Her er mit eget billede af det øjeblik på en almindelig kontordag, hvor 7.349.000.000.000.000.000.000.000.000 kg sten svævede langsomt ind foran den lige dele større og fjernere ildkugle, som ellers plejer at hænge og kaste sin varme og lys ned på os og give os liv.


Dette er ikke månen set fra Australien, men solen set fra Midtjylland. ISO 100, shutter 1/4000. 

Nu er vi jo så heldige at bo dér hvor vi bor.  Torben siger at solen ALTID skinner i Hornslet.
Og selvom det er utvivlsomt at 80% af solen også slukkedes over Hornslet i dag, lettede det bløde lag af altostratus skyer lige præcis lidt på hatten da klokken var lidt i elleve, så de sidste 20% fik lov at skinne spøgelsesagtigt igennem.

Og 20% er mere end nok til at det kun blev en anelse tusmørkt.  Også mere end nok til at ødelægge en lyssensor hvis det skal være.   Undskyld, lyssensor, og tak skyer.

Nedenfor ses endnu et fotografi af en eklipse jeg tog for nylig.  Her er det bare vores stuelampe der formørkes af Emmanuel og et luftgevær:

ISO og shutter: ad helvede til


19. marts 2015

Tidsrejse

Udefra ligner det jo en lille pladeforskydning, lidt tør hud der skaller af jordskorpen. Inden i er det en katedral, et multimediealter til menneskets historie, et mødested for forfædre. 


Martsvinden fyger over kælkebakken på toppen, men inden i er der jordvarme og god akustik.  Folk er mondæne og velklædte, de glæder sig til mødet med historien og med deres egne sanser.
 
David og Selma er også velklædte, men mindre mondæne, for dem går alle ture til Sommerland.  De gør sig klar til lige dele forlystelse og plageri.  David har fikset snollerpenge både fra sparebøssen og fra bedstemor, han flirter med enten kajkage eller is.   Men først vil han ind og se de døde skeletter, og han åbner sine store øjne og sit sind som en bog.  Vi starter med udstillingen om de dødes liv, den fører os ud på en opdagelsesrejse i hvordan vi og andre folkefærd forholder os til vores døde. 
Guineanske ånde-masker er vakt til live ved hjælp af mørke rum og det klassiske lommelygte-trick.
Det er det første rum vi betræder, og jeg erkender allerede her, at jeg kommer til at give ham stof til de næste mange års mareridt i dag.  David er henrevet, han spørger og spørger. 

Udstillingerne bruger vores sanser helt forskelligt:
Nogle steder skal man bruge alle fem, og dertil sin nysgerrighed og fantasi, for at komme ind på udstillingen, som gerne gemmer sig, og vil opsøges.  Tag hovedtelefoner på og tryk på knappen, så fortæller jeg dig om hvordan jeg opdagede, at neandertaleren havde karies.  Luk øjnene og lad os introducere dig for hver enkelt af Gundestrupkedlens små mystiske figurer. 


 Andre steder overvældes man af et lavineagtigt orkestreret fyrværkeri af digitale og kunstneriske installationer.   Vi sætter os midt i slaget ved Illerup Ådal, og lader spyd og pile regne ned over os.  Jeg lukker Selmas øjne og ører mens vi begraves i støvletramp og træskjoldenes klapren.   Det er de besøgendes angstsved der stinker af, men det kunne lige så godt være de firskårne krigeriske vikingers.  Selma hiver irriteret mine beskyttende hænder til side, hun har spottet en HEST!  Davids øjne er nu så store som Rundetårn.  Han sparker lidt til det store filmlærred, dels fordi det er så virkeligt, og dels for at minde sig selv om at han elsker slåskampe. (Jeg noterer med slet skjult velvilje at et årskort kan blive nødvendigt, hvis vi skal ud i noget eksponering senere hen).

I helt andre hjørner af museet er det mirakuløse tænkt ind i det hverdagsagtige, og med vilje malplaceret i det helt banale, så det bliver virkeligt.  Lucy, Koelbjergkvinden og fem andre af vores forfædre er rejst til Moesgaard og står og venter som voksfigurer på trappen i foyeren. De ser nærmest ud som om de keder sig lidt. Lucy er rejst 3,2 millioner år igennem tiden, men  evolutionens gang ser ikke ud til at gøre hende noget. 

Hobitten Flores (ca. 12.000 år) i snak med  Ellen (ca. 65 år)

Da vi endelig, efter flere timers intense tidsrejse og en hårdt tilkæmpet frokostpause, går stille sind ind og besøger vores nationale forfader Grauballemanden, har David mistet enhver fornemmelse for tid og sted.  Bedstemor ser ham tage notits af den 2300 år gamle mand som han tager notits af et postbud.   Der er ikke mere forundring tilbage for i dag i det lille femårige sind, måske er Grauballemanden også for velbevaret, måske ligner han faktisk lidt for meget postbuddet.  



11. marts 2015

Nyt hus

Det er jeres eget sted.
I kan forlade det voksenstyrede hus, og betræde jeres egen stue, hvor jeres ord er lov.

Jeg håber at ingen ubekvemme regler vil klistre til jeres fodsåler, når i klatrer op ad trappen, og at alle velmenende råd bliver ude, de kan jo ligge lidt i græsset og vente hvis de vil.  Men de skal ikke kigge ind ad vinduet.

Måske vil i gerne have en fodmåtte, så kan i til enhver tid bestille mig som indretningskonsulent. Men pas på jeg ikke tager over og hænger gardiner op, sådan som jeg gjorde i køkkenet mens drengene var på Tenerife.

David du har allerede fortalt mig at du gerne vil have de indvendige vægge malet i MASSER af farver.  Først sagde jeg njah, men jeg lover dig at tage mit njah eftertrykkeligt tilbage og stikke det skråt op, for hvad i alverden har jeg at skulle have sagt, hvis jeg har foræret jer huset?!

I er begge to begyndt at vise den der åh så forståelige og evige frustration over at de voksne altid skal bestemme alting, og når i spørger mig så siger jeg at det er fordi de voksne er dem der skal passe på børnene, og sørge for at børnene har det godt og får det godt senere. Jeg siger også at de voksne KUN bestemmer de ting som de bliver nødt til for at klare dén opgave.  Og hvad har det så med farven på jeres hus at gøre.  Nej vel.
Indtag jeres to kvadratmeters frihed!!  Jeg kommer gerne på besøg.


6. marts 2015

Minisportys

Var til minisport med disse tre superstars her. Og om ikke andet fik jeg da i hvert fald pulsen op! 



Dagens sport var hockey. 
Det var ikke et af de rolige mor-øjeblikke at se David og hans bedste ven rende rundt med tredive andre drenge og piger efter én lillebitte bold, fægtende som en kaotisk masse af stave længere end dem selv. På bare tæer. Mens lille Selma jokkede efter dem og prøvede at hapse bolden med sine buttede fingre

5. marts 2015

Dejlige Leas fødselsdag

I lørdags var vi til 3 års fødselsdag hos Lea, som dermed, og med ankomsten af hendes lillesøster for en måned siden, fralagde sig titlen som Lille-lea.  Nu er hun Lea-i-midten af en stor børneflok:



En lille intro til Leas familie:

Kusine Freja, 5 år, elsker  perler. Superkræfter: at male hjerter med lilla kjoler på.









Kusine Selma, 2 år, elsker sin storebror. Superkræfter: Sove.


Kusine Frida, 0 år, elsker: at blive hoppet på gymnastikbold af mor eller mormor Anke.  Superkræfter: smelte-smil


Fætter David, 5 år, elsker kage. Superkræfter: springe som en tiger!

Lillesøster Julie, 0 år, elsker at have sin mor helt for sig selv! Superkræfter: spise, sove, vokse. Ligge i kravlegård.







Og Lea, nu 3 år, elsker hårspænder, Hello Kitty og snart med sikkerhed også sit nye legehus. Superkræfter: har blå tunge.



















1. marts 2015

Samtaler i bilen

Torben: "Se! Den dér..."
Inger: "Hvad er det for noget?"
T: "Den har kun LED-forlygter."
I: "Lyset i os det brændte op, sagde noget der var mere end godt!"
T: "Og den dér!"
I: "årh, den er god!! Den kender jeg også!"
T: "og det er da ingen Kia! Se, baglyset er slukket"
I: "but it proves in a way it hurts. You saaaayy I'm crazy, but you don't think I know what you've doone!"
Selma: "Mo-ar!"
David: "kan jeg også købe en stor is for mine firs kroner?"
T & I: "Ja!!"
T: "så der er ikke noget lovkrav, ligemeget hvad du siger!
Selma: "Fa-aar!"
I: "You've been so unavailable, now sadly I know whyy! Your heart is unobtainable, even though Lord knows you kept mine... You saaay I'm craazy! Jeg kan virkelig ALLE sangene udenad. Jeg burde måske høre lidt mere P1...."
T: "Tror du så politiet kommer efter alle dem, hva?!"
David:"Også én med vaffel?!"