Vi havde en spændende debat forleden om indvandringen, denne gang om indvandringen af amerikanske mærkedage i den traditionelle danske/europæiske kultur, og især om hvorvidt denne indvandring er kommercielt drevet, eller om den er et udtryk for at folk bare godt kan lide at fejre ting, og at dage som Valentines og Halloween godt kan fejres for deres hyggelige, romantiske, sjove aspekter, uden at man er et offer for Bilkas marketingshajer?
Jeg forsvarede med næb og kløer det standpunkt, at hvis nogen smider en anledning til at forære blomster, så er det da bare med at gribe chancen! Hvis nogen foreslår at alle laver græskar-monster-pynt til indkørslen i slutningen af oktober? Ja tak! Skidt da med at vikingerne ikke gjorde det (kun de katolske irer...) Og skidt da med at REMA tror de kan snige græskarformede lysestager ned i min indkøbsvogn af den grund. Not gonna happen, hverken i oktober eller på noget andet tidspunkt.
Men et skræmmende modargument er jo at om hundrede år, når David får sin første kæreste, så er pigerne opvokset med Valentines Day, og KRÆVER måske at få 20 af de røde langstilkede, dem som produceres under horrible miljømæssige forhold nede i varmen i Kenya?
Nå, men, pointen er, at vi havde denne spændende helligdagsdebat til Annettes babyshower, en tradition som jeg havde tyvstjålet fra amerikanerne fordi det bare virkede som en virkelig god idé at fejre at der er en ny lille babypige på vej til vores vennefamilie.....
....og fejre at vi er sammen...
...og generelt bare fejre,
...og drikke champagne!
Og det VAR en virkelig god idé! Kombinationen af os gamle veninder, en babymave og champagne. Ligesom kombinationen af banan, Daim og marshmallow.
Det bliver så sødt og fluffy at man bliver helt overgearet af det og får belægninger på tænderne, og ikke kan stoppe med at guffe det i sig.
