Første sommerdag på påskeøen

Tibs første tur i biografen

Jeg har i lang tid udskudt den dér dag, hvor David for første gang skulle puttes i en biografstol og sidde og kigge på et filmlærred i over en time.  På en måde havde jeg på fornemmelsen at det er en af de ting der kommer til at fylde så rigeligt i hans liv senere, at jeg gør ham en tjeneste ved at nedbringe livstidskvoten.
Ligesom med slik.

Men en dag måtte nogen jo vække mig af tornerosesøvnen, og det var så opkaldet fra søde og spontane Michelle, som generelt er god mod tornerosesøvn:
"Inger, ved du hvad i skal på søndag?!"  Og ja, det vidste jeg jo så ikke, men jeg var heller ikke helt sikker på om det var en god ting.  For der var overhængende fare for at det ikke betød at jeg skulle "ingenting".  Bortset fra den realistiske mulighed at jeg skulle noget som jeg havde glemt, fik jeg den påtrængende fornemmelse at Michelle havde en plan.

Og ja, hun havde fået fire fribilletter til en forpremiere på en ny børnebiograffilm, Rio 2.  Og den skulle vi da ind og se!

To papegøjer på vej ind i biografjunglen!

Vi bevæbnede os med 3D briller, verdens største mellemstore pose popcorn, saftevand, Rio " klistermærker, og to ellevilde drenge.  Og så gik vi i biografen!  Det var en meget sød og sjov film om udrydningstruede Spix-araer og den udrydningstruede Amazonasskov, og David skulle kun ud at tisse én gang, og Trisstan blev kun væk i Bruuns galleri én gang, og jeg tror aldrig Torben har været SÅ tæt på at bryde ud i gråd: "Pleeeaaase Inger må jeg tage til midtbyen på tøsetur, og du bliver herhjemme?!"

Tøsetur med papegøjer

David sad tryllebundet af filmen og sagde ikke et muk.  Men han har heller ikke siden nævnt filmen, og jeg spekulerer på om han mon overhovedet kunne se noget gennem to par briller?!

Børnehave update

Ting der er vigtige lige nu nede i børnehaven:

1) at man nu går i Skovklubben, for de store børn!
2)  at alle ser ens nye rum
3) at alle holder deres plads i køen (tilbagevendende punkt)
4) at den nye dreng hedder David Bæk, og man selv hedder David Bach!
5) at de to navne staves næsten ens

Nye ordbær fra Mosegården:

Motorikrummet = Moserikrummet
Vuggestuen = Bukkestuen
Valhalla (bålstedet) = Vandhalla

Loppecirkus

Fredag morgen slog David øjene op og spurgte: "Huh!? Hvornrå skal jeg til gymnastikopvisning?!"  "I morgen, min dreng!"

Lørdag morgen vågnede han langsomt mens han mumlede "Huh!  I morgen er der gymnastikopvisning..."

"Nej min skat, det er i dag!"  

Og det var det.  Hele efteråret og vinteren har jeg tålmodigt siddet i Hornsletskolens forpruttede omklædningsrum og gurglet kaffe og landsbysladder med landsbyens absolutte sladder-elite: mødrene!

Men i dag havde hele Hornslet trillet deres store familiebiler med hele familien indeni ned til Hornslethallerne, og bedstemor var trillet helt fra Tyskland i sin lillebitte bil, for at se farvestrålende gymnaster i alle aldre springe rundt på de afprøvede redskaber (også i alle aldre). 

Der var babyer, der blev tøffet rundt i store tæpper af deres tålmodige fædre og mødre, og der var rå drenge, der skiftede pailletdragter ud med street-tshirts og sprang rundt på redskaberne på en meget  street måde, og så hed det parkour i stedet for gymnastik.

Så var der smarte piger fra Norge, de havde ikke spor imod pailletter, og rullede rundt i store tunge hjul der fint kunne hamle op med en familiebil.

Selma sprællede ivrigt med på vores lårbasser, og sørgede for at vi ikke fik for meget kaffe.

Og der var vilde teenagere, der ikke kan nøjes med at være vildt dygtige til at hoppe og springe, men tilsætter mørke og glowsticks og røgmaskine og ildkaster, for de er jo teenagere og lider af selviscenesættelse, endnu mere end vi andre, og det var vanvittig flot og imponerende!

Der var også midaldrende damer der sprang til gungrende teknorytmer.  Deres hold var gået fra pailletter og ildkastere, til militær- og neonfarver, og de havde virkelig god kondi og tonede muskler, og var ikke sådan at løbe fra. Faktisk tror jeg det var det, de udstrålede: "Dette er holdet der har tiden på sin side! Alderen vil indhente jer alle, pailletter eller ej!"  

Og så var der selvfølgelig David!!!  Han var klart det sødeste barn, på det sødeste hold!  Op og ned ad buk og hest og meget meget høje bakker og henover meget meget smalle balanceplanker hoppede han.  Helt usædvanligt graciøse kolbøtter slog han henover den lange måtte, og han havde en rytme i kroppen så han simpelthen overstrålede alverdens pailletdragter og ildkastere.  Det blev Torbenfar og bedstemor og jeg ved med at bekræfte for hinanden under hele forestillingen, og mange gange efterfølgende.  Og så lige en sidste gang i telefonen her i morges.   

Der er selvfølgelig lavet en slow motion optagelse af David der laver en graciøs kolbøtte!

David og hele hans brigade af små gymnaster (David er den lille sorte omme foran)

David danser....

...David vinker....

Hele folkesamlingen!

Ridetur

I fredags red jeg en tur, ud af virkeligheden og ind i skoven, til slottet, til eventyrland:

Jeg tog ud i skoven på hesteryg fordi der var lidt for meget "kriseintervention", "troværdige voksne", "ifølge handleplan", og "tydelig struktur" oppe i mit hoved.  På vej ud i skoven på det store levende frygtsomme dyr, med eventyrslottet foran mig og virkeligheden langt bag mig, styrtdykker alle de flagrende tanker tilbage til mit indre midtpunkt, dér hvor begge ben vender nedad og hovedet ikke skal andet end at sidde på skuldrene.

Selma Johanne har igår sørme også været ude på hendes første ridetur.  Jeg gætter på at grunden for hende snarere var, at nogen satte hende op på en hest.  Sådan ser hun i hvert fald ud, og hendes hoved har tydeligvis ikke problemer med at sidde på skuldrene:

  

Sjovt nok var den pony som hun blev sat op på, Vallentin.  Den samme pony som lille David blev sat på for et par år siden på HANS første ridetur.  Jeg elsker simpethen at verden hænger så godt sammen, at en hesteryg kan være dens midtpunkt.