Fætter-kusinekasse

Forleden var der fætter-kusinefest i Lilleleas papkasse. David -som den store- så bort fra den detalje at det ikke var ham der var vært, og indtog med stor selvfølge rollen som festarrangør og dørmand. Der var kun spredte uroligheder og slagsmål under festlighederne. Paparazzo-mor måtte desværre blive ude:

Om at få baghjul af en fem-årig

Igår, i Randers Regnskov, inde i slangegrotten:

David: "Se en kæmpe sommerfugl!"

Far og mor: "Ja, hvor er den flot."

David: "jeg tror faktisk at det er en Morfo sommerfugl...."

Mor: "Aha, njah. Jeg tror det er en slags Øje, fordi den har sådan en plet det lgner et øje, (lille ven)!"

Far: "Du kan jo spørge dyrepasseren dér, hvis du gerne vil vide det!"

David, til dyrepasser: "Hvad er det for nogle sommerfugle inde i slangegrotten?"

Dyrepasser: "Jah lille ven, sommefuglene hedder noget så mærkeligt som Blå Morfosommerfugl, som.."

Far og mor: hører ikke resten fordi de får travlt med at gemme sig et sted.

Natlige ordbær

Klokken var cirka halv fire i morges, da Tib vendte sig om i sengen med et sæt:
"MOR!!"
"Hm?!"
"Rammer meteorer jorden når de falder ned?!"

Vores -lille og ganske ufarlige- meteor

"Mmmm...mhm."
"Døde alle dinosaurerne på grund af en meteor?!"
"Mmmm....jah, det var vist én af grundene...."
"Ja dét, og så et bullekanudbrud, ikke?"
"Mhm.  Men vulkanen og meteoren gik gudskelov også i stykker, så de findes ikke mere."'
"Nå."

...

"Mor?"
"Hm?"
"Jeg kan godt huske dengang jeg var en abe."

Billeder

Små vinduer ind i en hverdagsagtig uge:

Vores indkøbsliste

Jeg har renset min store og nu igen smukke messingtallerken med æblesyre aka. sure æbler. Det fungerer helt formidabelt godt. 

David til spejder med Minisport

Gæster på sofaen

David og Trisstan i Djurs Efterårsland

Ordbær

Vi sidder og ruller forårsruller.

Se hvordan her

David: "Hvorfor hedder fåreskulder egentlig fåreskulder?"
Mor og far: "eh....?"
David, anstrengt: "Er det fordi det er lavet af en skulder, eller er det måske fordi det smager så lækkert at man spiser det rigtig hurtigt, så det ryger ned i éns skulder....?"
Mor: "Nej, altså det hedder ikke fåreskulder, det hedder FORÅRS RULLER. Fordi man ruller dem, og fordi mange af de ting der er i, vokser om foråret."
David: "Eh?!!!  Nå....   men.....   altså.... findes der så slet ikke noget der hedder fåreskulder? Hm.... så vil jeg finde på en ret der hedder fåreskulder, det skal være en sund ret, jeg tager bare noget skulder af et får, og noget chokolade, og noget sukker, og blander det..."

Brandmand Tib

Mor og far ville gerne ned og drikke whisky med diverse af børnenes onkler og tanter i Tyskland, og for David og Selma var der ikke ret meget fidus i den Tysklandstur, indtil nogen tilfældigt nævnte at onkel Stephan jo faktisk er brandmand.  "ER han??!"  Jeps, det er han.

"Schmeiss die Schlangen an Kollege!"

"Bereit zum Stürmen des Gebäudes!"

Das Fahrerteam

Feuerwehrmeister Tib!

"Hier ist der An-knopf!"

Ny bil

Der er sket noget stort i Torbens liv.  Vi har fået ny bil.  Ja jeg ved ikke hvad der skete.

Det var noget i retning af at jeg fik skiftet olie på den gode gamle, og så sagde mekanikeren at det godt nok var imponerende hvor godt den kører, og så sagde jeg at "ja, manden min er vist i al hemmelighed lidt træt af hvor godt den kører, for han mangler en undskyldning for at få en ny", og så var der én eller anden mekaniker-mande-bil-sammensværgelse der begyndte at rulle, for ugen efter gik bilen i stå på motorvejen, og selvom den godt kunne tænde igen så havde Torbenfar jo lige pludselig undskyldningen, og så diskuterede vi lidt konstruktivt frem og tilbage om penge, men mekanikeren gav ham ret, og bilen haltede lidt for at være mere overbevisende, og hvem kan hamle op mod en mekaniker-mande-bil-sammensværgelse, og så fik jeg en masse mails i min inboks, men jeg svarede ikke på dem, for de handlede om finansieringsforslag, addd (-ja, det er så modent jeg forholder mig til finansieringsforslag). Det tror jeg så til gengæld Torben gjorde, så i fredags tog vi til Viby og byttede vores gamle bil til en ny.

Den kan både varme den ene side og den anden side af kabinen, og den kan overhale og den har alt muligt flot lys foran og bagpå, og så kan man snakke med den.  Man trykker bare på sådan en knap, og så lytter den til mine kommandoer, og så gør den hvad jeg siger.  Så nu kører jeg frem og tilbage mellem Hornslet og Silkeborg og overhaler folk, mens jeg siger til min bil: "Navigation!"  "Karte!" "Radio!" "Menü!" "Preset drei!"  Preset eins!" "Preset drei!"  

Og nu kommer det.  Det jeg ikke må sige.  Den har anhængertræk.  Nu ved i det, hvis i en dag får brug for nogen der har en bil med anhængertræk.  Den kan jo ligeså godt gøre gavn, nu den er der. 

Høstfest

Forleden var der høstfest i Davids børnehave.  Børnene havde høstet alle Mosegårdens afgrøder, og lavet blomme-is, hybenmarmelade, græskarsuppe, kartoffelfrikadeller, gedespegepølse, og alt muligt. På den måde er de ret ambitiøse.

I gamle dage var det bare sådan, at høstfesten kom når høsten VAR kørt i hus........og ALLE HAVDE FRI!
Desværre er det sådan i dag, at hverken mor psykolog, far konsulent, bedstemor sygeplejerske, onkel soldat, tante præst, onkel lærer, onkel socialpædagog, tante fys, eller nogen af alle de andre onkler og tanter havde fri, og kunne sidde og slikke blomme-is og høre "Kludedukken Caroline" fremført af femogtyve skråleparate børnehavebørn den sidste fredag i september klokken 13:30.  En bitter dag i vores ellers så engagerede børnehavetid.  Da David fortalte os hvor ked af det han var over at vi ikke ville kunne høre sangene, stak vi ham en halvtredser til selv at købe sig så mange blomme-is han ville.
OG lovede ham selvfølgelig at én af os tog fri for at være med til den store dag.

Skamfuldt må jeg indrømme at det ikke var mig.

Men hey, jeg har allerede skrevet julefesten i kalenderen, og jeg agter at bage kage.
Ligesom til næste bestyrelsesmøde, hvor jeg skylder for at have glemt sidste mødegang.
Det kører bare.
Smurt med lidt kage.