24. februar 2018

Samtaleemner i weekenden

Jeg var i hovedstaden og så nogle dejlige mennesker som jeg alt for sjældent har tid til at SNAKKE IGENNEM med.  Jeg tør godt konkludere at det blev der gjort noget ved.  Her er en lynsammenfatning af alle de spændende emner vi fik styr på:
  1. Fredag 13:45, Ry.  Mors gamle barndomsveninde har aldrig set det smarte i at tage kørekort, så hun får et lift til hovedstaden hvor hun skal besøge datter og barnebarn. Vi snakker om vores arbejde og sundhedssystemet. 
  2. 15:45, Storebælt. Kvindegenerationernes liv og fælles opgave. Min bedstemors generation sparkede døren ind til arbejdsmarkedet. Mors generations opgave var at smide BH'en.  Min generations opgave er måske at slappe lidt af - og tillade hinanden at slappe af.  Gad vide hvad Selma og Avas opgave bliver.
  3. 17:15, Rødovre. Genforening med gamle venner og deres døtre i alderen “snart skolebarn”, “Ka’ selv!”, og “Hvor er maven?! Der var så hyggeligt inde i maven!”.  Hvordan  får man etableret normalitet med 3x kaos i sin favn?  Fx hvordan man får en dejlig tur i opera med 3 småbørn og svigermor. Hvor mange forskellige former for dejligt kaos findes der i en børnefamilie? I et barns personlighed? Hvor forskellige kan 3 søstre være? Hvis barn nr 1 har brune slangekrøller, barn nr 2 har blonde eksploderede kaoskrøller, hvad får barn nr 3 mon så?

  4. Efter puttetid, Rødovre. Tunge rumraketter, konservering af elektricitet, og forskellen mellem ledelse og lederskab.
  5. ..så vi også kan forstå det!
  6. Lørdag 07:30. Skal lego-brandbilen ind i garagen eller op i næsen? SKAL jeg spise brød til mit syltetøj? Skal vi evt. dele mit brød, som jeg har suttet fri for syltetøj? Hvordan staver man til havregrød? Har jeg holdt min lur hvis jeg har ligget ned mens jeg snakkede i ti minutter? 
  7. 15:00, Valby, besøg hos Kirsten og Kwame.  De ligner sig selv og vil gerne høre om DET HELE. Jeg kommer for sent af sted, og vi når slet ikke at snakke færdig.  Min stemme begynder at være liiidt brugt.
  8. 17:00, et sted i København 2,1 km vest-nord-vest for Tivoli. Jeg har fået har en million forslag til hvordan jeg bedst kommer ind til Tivolis koncertsal, og har nu forstået at metro og s-tog ikke er samme ting.  Men det er alt sammen meget mere bøvlet end bare at gå.  Jeg vælger bare at gå.  Man er vel fra Jylland....
    Er det dér virkelig et skilt til Margueritruten?!  Seriously, København?!
    Tivoli
  1. 18:00 Cocks 'n Cows, Tivoli food hall, reunion med hende der forsvandt fra klassen i 9.klasse dengang i 1999 fordi hun flyttede til Kina eller sådan noget.  Speed update på hvad der er sket i vores liv de sidste 19 år, og herefter stor enighed om hvad vi vil have i vores liv de næste. Isklatring,  vinterfjeld, bjergbestigning, shelterture, kort sagt alt hvad der er vildt og bad-ass. Nå ja, og børn skal der også være plads til på én eller anden måde. 
  2. 19.30 Tivolis koncertsal. I et par timer bliver vores talestrøm afbrudt af den dér Chess-musical som vi var mødtes for at se.  Kold krig, kærlighed, etik og ambitioner.  
  3. Chess
    Chess
  4. 22:30 Talestrømmen fortsætter hvor den slap: Adventure race, triathlon, iron-man, og man kan meget mere end man tror.  Vi har svært ved at få armene ned over gensynet. Jeg begynder at være rigtig hæs.
  5. Søndag, 07:30 Rødovre. MGP-festen, det fantastiske ved at være spejder, chess og børnesygdomme. Island og teambuilding.  Påskevandring og hvornår vi ses igen. Min stemme er væk.  Jeg har snakket den ihjel de sidste 36 timer. 
  6. Søndag, 10:00, Brønshøj: Min passager på hjemturen får lov til at fortælle. Når jeg svarer, lyder jeg som en transatlantisk radiotransmission fra 20'erne. 
  7. Søndag, 15:00, Ry: Første stop hjemme hos Christa, og hurtig kaffe og enighed i køkkenet med hende og hendes mand om det smukke ved Ry, vandreture, havørne og det hele.
  8. Søndag, 16:00, Hornslet:  Hjemme igen hos dem dér jeg bor sammen med.  De er stadig ret dejlige. Vi spiller spil, og jeg siger ikke så meget... :) 
  9. Glad mutti!
    Dem her altså!


15. februar 2018

Min prins Vallentin




Jeg var nede ved hestene i går sammen med Pepita.  Vi opdagede ikke bare at Vilde rimer på Vallentinsdag, men også at jeg har et særligt talent: jeg er helt fantastisk god at gnubbe sig op af, hvis éns øje klør!
Arrrrhhhh.... stå stille Inger Kradsetræ!
Han er helt salig
Jeg er i sandhed elsket.
Inger, du er mit yndlingskradsemenneske i hele verden.  Elsker dig!
Du er også sød, hest! Og dejlig varm i vintersolen!
Vildentin er en helt specielt fantastisk krikke.  Mens han misbruger mig groft som kradsetræ, er hans kærlighed til børnene blid og forsigtig:

"Hej mini-menneske.  Sagde du jeg skulle flytte mig?!"
Børn må gerne være lidt anmasende - det er okay.

"Du er helt okay for et mini-menneske at være.."

12. februar 2018

Tenerife

Så var der den dag vi fløj til Tenerife og kun lavede hvad vi havde lyst til i syv dage.

Syv dage uden madpakker. Uden telefon, uden ur, uden vasketøj, uden skalopgaver, uden sengetid. Ikke andet end os fire, og hvad vi nu havde lyst til. Tenerife har det hele: byliv, historie, museer, restauranter, sport, natur.  Strand og bjerge, skov og ørken, varme og kulde.  Og verdens største papegøjesamling.  Torben har været der med børnene hver især og sammen, de sidste 4 år. Jeg har holdt mig langt væk (se fx sidste års blogindlæg om Inger-alene-hjemme-hygge HER).  Men nu skulle Torben og jeg jo lidt mere med på hinandens eventyr, og efter han var med på sheltertur i sommers kunne jeg jo ikke komme udenom.  Jeg troede jeg skulle ned gå og bruge en masse krudt på at abstrahere fra masseturismen, overfloden af mad i bufetten, indbyggernes foragt-venlighed, de skurede facader og de dumme fede arrogante ferieturister, men jeg var faktisk ligeglad. Jeg blev bare én af dem.  Og så smilede jeg venligt, samlede mit skrald op efter mig, og løb ture om morgenen for at modvirke det dumme og det fede, og dét var ligesom dét.
Rejsens lavpunkt var da jeg havde læst min bog færdig allerede efter halvanden dag, og måtte læse den én gang til - fordi jeg havde så meget tid.
På gåtur i Anagaskoven omkring Cruz del Carmen

Udsigt fra Cruz del Carmen 

Vulkanlandskabet set fra Teide

Tenerife er lavet af gentagne vulkanudbrud

Vi var fuldstændig irriterende enige om alting i en uge, gode venner og uden en eneste uenighed eller seriøs diskussion, og vi var alle fire med på hinandens ideer dagen lang.  Det er ikke overdrevet:

Torbenfar: "Hey lad os bruge 200 Euro og en hel dag i zoologisk have og kigge på papegøjer!"
Alle: "Okay, fedt!"

Ingermor: "Hey lad os klatre op på den dér aktive vulkan, hvor der er iskoldt og luften er tynd!"
Alle: "Okay, fedt!"

David: "Hey, lad os stjæle brød fra buffetten og gå ned i byen og fodre duer i en time eller tre!"
Alle: "Okay, fedt!"

Selma: "Hey, jorden er giftig!! 1, 2, 3, 4, ...."
Alle: *kravler op på étellerandet midt i supermarkedet uden at fortrække en mine*


Bunke! 

Jow da, selvfølgelig skal vi da ride en tur på en bronzetiger!

Oh ja.  Vi tog billedet.

En mega sjov og sjælden papegøje

Vulkanaskelandskab, og Teide.

Jamen hvis mor siger vi skal op, så går vi op. Ingen ben i dét.

Så mor.  Nu  er vi oppe.  Kan vi så gå ned igen?!  David og Selma syntes det var ret overvurderet med den vulkantop - Selma troede der ville være lava og den visse død deroppe, og er lidt lettet og lidt skuffet. 

David tæmmer duerne.  Tålmodigt.  Hvert år. Elsker den dreng!


Hun kan slæbe sten.

Alligevel havde vi nok i virkeligheden 4 meget forskellige rejser.
Ingermors resume af turen (på kontoret om mandagen):

"Fantastisk ferie! Smukke strande og vilde bjerge, tågede skove og barsk ørken, og børnene legede sammen fra de vågnede til de faldt i søvn, og vi var oppe på vulkanen i 3718meters højde, og både Torben og børnene spadserede bare derop som om de aldrig havde lavet andet, og vi måtte stoppe bilen fordi David bare MÅTTE klatre i de fede vulkanklipper, og vi fandt en øde hule i bjergene og bølgerne fra Atlanterhavet slår så skånselsløst ind på øen dag ud og dag ind at man ikke forstår den kan holde til det, og der er de sejeste cyklister der tramper i pedalerne som vilde hele vejen op af bjergvejene... ....jeg gad godt tage en flerdageshike tværs over øen på MTB eller hesteryg en dag. Hvem vil med?!"

Der er koldt på toppen - og Ingermor ÆLSKER det.
Smukke Teide over skyerne
Torbens resume af turen (til sin bror i telefonen): " Fantastisk ferie! Jeg tog 6 kilo på og har stadig ondt i maven af buffetten!"


Dét er lykken for Torbenfar: Selma, David, Inger, og en kæmpe palme i solskinnet.
Selmas resume (til Ian, i børnehaven): "Fantastisk tur! Der var både pool og dessert! Og vi måtte være længe oppe!"

Selma er altid glad.  Giftige gobler?!  Fedt.
Er der mad?  Så er jeg glad!
David: holdt et foredrag om turen for sin klasse.  Jeg ved ikke hvad han sagde, men det tog lang tid og var med slideshow, og indeholdt et billede af en elektrisk ål med udstående øjne, og et billede af ham med en ret stor is.  Det er David i en nøddeskal.

Elektrisk ål med mærkelige øjne