5. august 2018

De store og de små og de smukke

Så skete det at mine veninder fra folkeskolen skulle på sommerferie hos far på Samsø. Også på tide, efter 30 års venskab. Vi er ikke bare vokset lidt i højde og drøjde siden skoledagene... vi har også formeret os eksplosivt.
Reden er fuld!
Køleskabet  knagede, og fars ovn lærte pludselig at bage spandevis af boller.
Onkel Kris går ikke ned på grej!
Solen bagte og jeg var overdrevet nervøs for at vi skulle sætte ild til skoven.
Far tog os ud at fiske, og stegte bagefter friske makreller til os alle - og fortrak ellers lykkeligt under dæk (=ind på sit kontor), når ungernes grisehyl blev for skingre.  Det var herligt.




















Havelågen

Så var der den dag hvor Selma tegnede en havelåge igennem hækken ind til naboen. 


Og hvor naboen byggede den:


Det vi læser

Først:  “Den lange slæderejse”, som er  Knud Rasmussens beretning om hans 5. Thuleekspedition på hundeslæde fra Grønland til Beringstrædet, og om eskimoernes kulturelle og åndelige liv. Rejsen sluttede i den lille by Nome i oktober 1924. 

For børnene læser jeg “Kapløb med døden”, som tilfældigvis er fortællingen om en difteri-epidemi i Nome 3 måneder efter, i januar 1925. 


Byens telegrafist spiller en rolle i de to meget forskellige bøger - sikke en superstar. 

Her er Knuds beskrivelse af mødet: 

Helten i børnebogen møder sandsynligvis den samme mand i tekststykket herunder, dog med et es i ærmet - han trækker borgmesterkortet! 


Havde Knud Rasmussen dog bare kendt tricket med at sige “jeg kommer lige fra borgmesteren!”....

...Nu tager Rane Willerslev tråden op og fortæller om de sibirske zobeljægeres liv i Nordøstsibirien i 1990’erne. De bærer stadig amuletter og tror på hjælpeånder, nøjagtig som på den anden side af Beringstrædet.