Tirsdagstur 19.6.

Konceptet tirsdagstur har 3 regler:

1. det skal være tirsdag
2. vi skal spise aftensmad i naturen
3. så er der ikke flere regler

Torben var i Tyskland - ungerne og jeg tog til Hollandsbjerg.

Der er stadig bier

Fri hash på Hollandsbjerg?

Myretue i øjenhøjde - 10 sekunder inden David vælter på cyklen

Tudse

Sheltertur med løver, slanger og 2.B

Arbejdsfordelingen var lidt af en gyser da forældrerådet arrangerede en overnatning i Reepark.
Jeg fik gudskelov kun til opgave at tænde et bål.  Spil mig, den klarer jeg!

De forskellige forældre byder gladeligt ind med små bonusopgaver:
"Min datter er lidt særligt sensitiv, kan hun ligge ved siden af en voksen?"
(Jah, det kan hun da godt.... hvis hun kan holde til at jeg lugter af gin?!)

"Min søn ved ikke helt om han måske bliver mørkeræd, ringer i hvis han ikke vil overnatte alligevel?"
(Jeps, vi ringer.  Så kan du jo komme herud og slukke for natten, hvis du tænker det hjælper.)

Jeg selv havde mine helt egne, meget mere seriøse bekymringer: "Har madholdet egentlig tænkt på skumfiduser?  Vi må ikke gå ned på skumfiduser... ...på sæt og vis hører skumfiduser jo med til bålet, så jeg må hellere købe nogle skumfiduser...."

Fredag, 11:00:  Vi kommer ind i klassen for at hente ungerne.  2.B sidder så flot stille ved deres borde, støvlerne er snøret. Nogle af de voksne tripper lidt. 
Jeg kører afsted med min lille flok da en særligt sensitiv mor begynder at stå og holde i hånd igennem bilruden.  Så ved man det er på høje tid at køre.  Ti minutter efter hører vi Rasmus Seebach på fuld smadder.  Da det bliver drengenes tur skifter genren ret aprupt til "Volvo B-18" og "Fy fy Skamme".

Ankommet! Stædige æsler der kigger på stædige æsler!

Fredag, 12:30: 30 tasker skal igennem parken. På børnenes ryg så det ikke ud af så meget, men på trækvognen ligner det pludselig et mongolsk flyttelæs.  Og forældrerådet er trækhestene:

Vi flytter ind. Nogen har sørget for logistik.

Vores guide Martin bliver hurtigt døbt Sofie af ungerne. Mødrene synes han er pæn, men lidt for ung.  Det er hans første tur med en klasse...

Ree park er kæææmpestor, den består af 250 fodboldbaner!

Så er der lejrskolestemning

Er min søn ved at score en sød pige?!  ...det er derfor det er fedt at være i forældrerådet!

Vores nabo

Sol i nydningen

Kloge børn der er på o-løb

grislingefodring.  Denne her blev døbt "Nutella"

Grænserne bliver skubbet lidt på en lejrskole

Slangefremvisning.  Og ja, der var besvimelser og sved på panden

Åh yeah.  De sagde "Inger, tænd et bål!".  

Pølse-Rambo I og II

De skal bare fodres.  Nu!

Good on ya, son!

Ca en time efter slangefremvisningen hviner pigerne: "Ingeeer!  Der er en SLANGE HEROVRE!!"  "Naaaarj, det er sikkert bare en gren, Sira!".    Vorherrebevares.  Hvordan skal jeg nu få dem til at sove?!

Næste morgen, alt er gået så godt.  Der var løvebrøl om aftenen.  Og rosé til de gamle.  Vi så tigrene bolle, og giraffen rakte tunge. En af de voksne blev næsten angrebet af en gal gepard, og børnene elskede det. Vi fik lige mange børn med ud som vi fik med ind.  Vi huskede at fodre dem, og de fleste fik børstet tænder. Nogle fik endda sovet.  

Friluftsopera

En helt speciel lille afstikker en lørdag eftermiddag mellem sheltertur og fodboldfest.
Moren (det er mig) sniger sig væk fra bålrøg og børnehænder, ogmødes med damerne i den klub der hedder noget med gamle damer fra Faaborg, og som jeg godt må være gæst i idag.  De siger jeg er gammel nok.  Yay.
Vi vil se friluftsopera.  Yay.

Friluftsopera.  Ingen undrer sig

Og det lyder jo ellers ganske fantastisk...

Torben når ellers lige at smadre det hele:  Manden, der aldrig nogensinde har fået skyggen af kulturel opdragelse, udbryder spontant:  "Friluftsopera? Er det en joke?!"

Det mente jeg ikke det var...

"Jamen har i da slet ikke fattet ideen med opera?!  Det eneste man MULIGVIS kan nyde ved en opera er sgu da akustikken i teatersalen, Inger!!"
Hmmm.  Hvorfor har ingen tænkt på det?
Nåmen jeg har alligevel aldrig brudt mig om opera og vil bare derhen fordi der er søde mennesker og det koster gratis og jeg aldrig har prøvet det før.  Så skidt med akustikken.

Fætter Anders i regnen

Strømsvigt og styrtregn under hele forestillingen gjorde sit til at akustikken blev mere og mere underordnet for totaloplevelsen. Fætter Anders var på foto-job og listede rundt, jeg hviskeråbte efter ham og fik en albue i siden - det gør man ikke i en opera!  Nej, heller ikke selvom det er på en græsplæne!  Musikken var ganske fortryllende, og vi hyggede os under et egetræ og delte kirsebær og paraplyer med dem der sad ved siden af os.

Filosofisk paraply vi har lånt os

Tirsdagstur 5.6.

Konceptet tirsdagstur har 3 regler:

1. det skal være tirsdag
2. vi skal spise aftensmad i naturen
3. så er der ikke flere regler

Kong David i Fruerlund plantage

Det er vist mere end en årnli syg spætte kan klare.  Måske en grævling, mår, eller?

Flot græslys

Aftensmad ved jagthytte

Et flyvende tæppe

Besøg fra St.Petersburg

Det er jo ikke fordi man selv mærker om man er syv, eller tredive, eller firs.

På sommerferie i en russisk landsby 1997.  Naboen bygger hus. Selv.

Vi har en kerne, som ingen alder har.
Et rum, hvor der ligger et anker, med en sender på.  Og alt det der kommer indefra bliver sendt derfra.
Billedet af os selv ligger derinde. Og alle dem vi har været, sidder derinde og råber.

Somme tider bliver vi overrasket når vi ser i spejlet en mandag morgen... og så må vi enten opdatere vores selvopfattelse og invitere den nye ind, eller også må vi pynte på det vi ser i spejlet for at det hele igen passer sammen. Det kan man jo gøre som man vil. 

Piger uden angivelse af alder efter russisk banja

Øjeblikke kan sætte sig fast og blive til en del af os, og de har ingen varighed. Glæden ved et juletræ, modviljen i tandlægens venteværelse. Lyden af en stemme kan runge derinde igennem hundrede år, uforandret og med uforandret virkning.

På svampejagt.... selv blev vi jaget af monstermyg

Brændesavende landsbybeboere - uden alder. 

Somme tider får vi tændt et lys i vores øjne af noget der kommer helt derindefra, dér hvor vi ingen alder har. 
Granvoksne far, der står i køkkenet midt om natten med skeen i nutellaglasset, og kigger op med en fireårigs blik. Mor der pludselig kommer springende ud i sneen og kaster en snebold efter mig.  

Bedstemor der smukkeserer sig foran spejlet i vandrehjemmet og snurrer rundt i sin kjole.  Somme tider kommer det indefra at danse fjollet gennem vagtværelset, mens de omkringstående ser en midaldrende dame der skaber sig.
---------------

De tre-fire barndomsferier jeg har tilbragt med Asya og hendes familie fra St. Petersborg er blevet til noget af mig, som ingen har sat tid på. Vi voksede år for år, og viste vores liv og barndom til hinanden. Vi havde ikke noget fælles sprog de første somre, men vi legede sammen fra morgen til aften. I dag undrer vi os over hvad det var for et sprog vi talte, som vi åbenbart forstod helt flydende.

Kaninører er internationale!

Begge blev vi dengang overrasket over at et andet barns verden kunne se så anderledes ud.  Asya kom fra det der lige for lidt siden havde været Sovjetunionen med rationeringsmærker  og systemet helt inde i folks hoveder.

Asyaog Svetlana spiller klaver i nattøj

Jeg voksede op i frisindede Danmark med antiautoritær opdragelse og klistermærkepædagogik.  Som i min familie var blevet kærligt blandet med børneopera, havearbejde i dårligt vejr, og mors oprigtige og umulige forsøg på at skabe ro, renlighed og regelmæssighed ombord på et gammelt træskib, og i en familie der boede i to forskellige lande. Kristian og jeg voksede op uden frygt for regnvejr, hårdt arbejde eller forandringer.

Skak i Villa Hækkenfeldt. På gamle ølkasser, som udgør en væsentlig del af fars møblement, sammen med Wegnerstolen i baggrunden, det gamle egeplankebord der i dag er hyper-hipt, og en skruestik fast installeret i den ene ende.

Asya og jeg var begge nysgerrige børn, og sugede til os.  Så os selv i den anden - og så alligevel et helt andet liv.  Vi ville gerne de samme ting, målte os med hinanden, og jeg måtte lære at afgive tronen som den bedstetil alt, for russiske piger er irriterende dygtige til alt hvad de laver.  I dag må jeg så erfare at Asya syntes danske piger var meget modige og kloge og stærke og fri.

Kristian, Asya og jeg holder møde i rygeklubben/børnenes National Geographical Society.  Vi ryger skvalderkålstængler..
Og far tager bare billeder, den hippie!

Jeg fletter hår på Asya, vi vil begge meget gerne overgå alle andre i skønhed!

--------------

Jeg kan jo godt genkende Asya fra dengang - nu, 19 år senere, her foran Streetfoodcentral. Jeg kan genkende hende, og mig, og de to småpiger vi har været.  Men jeg kan også se hende nu, hvor moden og klog og kærlig hun er blevet, og jeg kan høre mig selv tale lige så klogt og kærligt, og jeg må lige se mig i spejlet og sammenligne, og måske blev jeg lidt mere voksen indeni i dette øjeblik.

Tirsdagstur til Kalø

Her bliver der skabt nye barndomsminder

Familieportræt

Asya og jeg er stadig kåde hestepiger helt ind i hjertekammeret!!

... og nu har vi også et par heste vi kan ride rundt på

MoMu er altid et kort man bør spille, når man får kunstnere på besøg fra St Petersborg 

Efter MoMu tog vi til Samsø, hvor vi mødtes med far.  Bænket rundt om selvsamme egetræsplanke som også måtte lægge ryg til skruestik, havregrødspletter og udsigtsløse diskussioner om musiksmag og ungdomskultur for 25 år siden.

Far ligner også stadig sig selv, og var overordentligt tilfreds med livet og livsværket i disse dage

Samsø-idyl

Sidste bål inden afbrændingsforbuddet, og med alle tænkelige sikkerhedsforhold.  Bål er gode til at fremkalde minder

Ude at sejle med far

Mand-over-bord-øvelse med en vildfaren fender som dummy. Far manøvrerer - jeg fisker 

REDDET! Selvom man er voksen-agtig, er det stadig fedt at gøre sin far stolt og sin datter imponeret!

Masser af nye barndomsminder in the making

Mere mindemateriale

På Tunø røgeri.  Stolt mor tager billeder af at hendes børn valgte blåmuslingerne - og spiste op.  #goodmommoment

Is = allerbedste mindemateriale