Viser opslag med etiketten Årstid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Årstid. Vis alle opslag

20. marts 2015

Eclipse


Her er mit eget billede af det øjeblik på en almindelig kontordag, hvor 7.349.000.000.000.000.000.000.000.000 kg sten svævede langsomt ind foran den lige dele større og fjernere ildkugle, som ellers plejer at hænge og kaste sin varme og lys ned på os og give os liv.


Dette er ikke månen set fra Australien, men solen set fra Midtjylland. ISO 100, shutter 1/4000. 

Nu er vi jo så heldige at bo dér hvor vi bor.  Torben siger at solen ALTID skinner i Hornslet.
Og selvom det er utvivlsomt at 80% af solen også slukkedes over Hornslet i dag, lettede det bløde lag af altostratus skyer lige præcis lidt på hatten da klokken var lidt i elleve, så de sidste 20% fik lov at skinne spøgelsesagtigt igennem.

Og 20% er mere end nok til at det kun blev en anelse tusmørkt.  Også mere end nok til at ødelægge en lyssensor hvis det skal være.   Undskyld, lyssensor, og tak skyer.

Nedenfor ses endnu et fotografi af en eklipse jeg tog for nylig.  Her er det bare vores stuelampe der formørkes af Emmanuel og et luftgevær:

ISO og shutter: ad helvede til


8. oktober 2014

Høstfest

Forleden var der høstfest i Davids børnehave.  Børnene havde høstet alle Mosegårdens afgrøder, og lavet blomme-is, hybenmarmelade, græskarsuppe, kartoffelfrikadeller, gedespegepølse, og alt muligt. På den måde er de ret ambitiøse.

I gamle dage var det bare sådan, at høstfesten kom når høsten VAR kørt i hus........og ALLE HAVDE FRI!
Desværre er det sådan i dag, at hverken mor psykolog, far konsulent, bedstemor sygeplejerske, onkel soldat, tante præst, onkel lærer, onkel socialpædagog, tante fys, eller nogen af alle de andre onkler og tanter havde fri, og kunne sidde og slikke blomme-is og høre "Kludedukken Caroline" fremført af femogtyve skråleparate børnehavebørn den sidste fredag i september klokken 13:30.  En bitter dag i vores ellers så engagerede børnehavetid.  Da David fortalte os hvor ked af det han var over at vi ikke ville kunne høre sangene, stak vi ham en halvtredser til selv at købe sig så mange blomme-is han ville.
OG lovede ham selvfølgelig at én af os tog fri for at være med til den store dag.



Skamfuldt må jeg indrømme at det ikke var mig.

Men hey, jeg har allerede skrevet julefesten i kalenderen, og jeg agter at bage kage.
Ligesom til næste bestyrelsesmøde, hvor jeg skylder for at have glemt sidste mødegang.
Det kører bare.
Smurt med lidt kage.


15. juli 2014

98 mm


Det plejer jo at regne når jeg hænger vasketøj ud. Så da jeg nu hængte MEGET vasketøj ud, regnede det meget. Men 98mm på et døgn var alligevel en hån fra vejrgudernes side, føler jeg. Det betyder nemlig rent fysisk, at der faldt 98liter vand pr kvadratmeter. DET betyder rent fysisk 98kg vand pr kvadratmeter vasketøj.


Og, rent fysisk, er dét mere end tøjsnoren kan klare. 

24. juni 2013

Sankte Hans

Kære Selma
Så blev det sommersolhverv, og dine dage kan ikke blive længere.  Du må undres, for lige siden du første gang så verdens lys for 6 måneder siden, er dette lys blevet kraftigere og længere hver eneste dag.
I Grønland, fortæller man mig, inviterer man på kaffemik for at fejre at barnet har levet i et halvt år Herhjemme inviterede vi på gluten. Vi har noget med havregrød i min familie, så vi fik allesammen havregrød til morgenmad, og da David har noget med pasta, og jeg har noget med "allesammen", fik vi allesammen pasta til aftensmad.  Bare fordi vi kunne. Bagefter havde jeg dårlig samvittighed overfor din lille mavse, og gav dig ekstra smatpureret begyndergrød i alle regnbuens farver i flere dage derefter.
I weekenden tog vi til Kalø og fejrede Sankt Hans med kong Menved.  Sankt Hans er for mig, ligesom mange af de andre danske højtider, en herlig blanding af noget hedensk, råt, og fandenivoldsk, der pyntes og ophøjes ved sit islæt af noget pænt og kristent.  Angsten for heksene, angsten for at miste lyset, blandes med fejringen af Johannes Døberens fødsel.  Ja, sankt Hans er så kammet lidt over hvad de hedenske traditioner angår.  Med hvad - Jesus fik julen.

Så vi tog altså til Kalø og fejrede Sankt Hans på hedensk manér.  Borgruinen lå tavs og grå og dannede bagland til et stort middelaldermarked med ridderdyst, gøgl, og rettergang.

Tidsrejse
Selveste kong Menved var kommet rejsende til anledningen, og fra sin trone af træ bivånede han majestætisk og meget autentisk pøblens fornøjelser.  Han skred kun ind en enkelt gang for at slå en mand til ridder.  Ridderne dystede i de gamle discipliner, og de gode vandt over de onde så det var en fryd for øjet.  Og det skete ikke uden meget ægte kamp til stregen med tunge sværd, afhuggede hoveder, skingre krigsskrig og meget dundrende hestehove gennem aldeles brændende ild.
Kære David, jeg kan godt forstå hvis du stadig er lidt forvirret, for hvorfor syntes mor og far pludselig at det var skideskægt at de voksne mænd slog på hinanden så trælanserne splintrede?  At den onde ridder piskede sin væbner indtil Kongens hund kom og bed ham i armen? At den tapre Erik Rosenkrantz styrtede af hesten i flyvende galop?  Du gjorde store øjne, og grinede lidt, men sagde så: "Mor, hvornår kommer politiet og henter dem?"


En stakkels ridder der dingler fra sin (stakkels) hest i fuld rustning. Og fuld galop.  Børnene jublede og de voksne gispede!
Vi fik snakket rigtig, rigtig, rigtig RIGTIG meget om forskellen mellem leg og virkelighed den dag.  Samtidig med at Selmasøster lå og vrælede helt virkeligt og i fulde alvor i sin barnevogn og påpegede forskellige uopfyldte behov.  Tante Kristian og onkel Eva valgte et tidligt tilbagetog for at fejre den hellige højmiddagslur derhjemme, og vi besluttede at gøre det eneste kloge:  at gøre ligesom de.  David var ved at skrue det helt store sult-ragnarok sammen, og jeg bakkede ham ivrigt op ved at styrte pladsen rundt på jagt efter valid valuta.  Ja de tog jo så ikke dankort i middelalderen vel, Inger?!  Flot klaret!
Et par middelaldrende der er gået kolde i deres telt.

Middelalder frem eller tilbage - Torbenfar og tante Kristian har fundet en helikopter!
Netop som indgangsteltet havde vekslet mine pinlige elektronikpenge til god, oldnordisk dansk krone, og David havde fået sin pandekage og opdaget, at pandekager i middelalderen ikke var fyldt med syltetøj men med hvidkål, og netop som regnen stilnede af, dukkede der af sulten og ragnarokken den mildeste David op, som gerne ville lytte til middelaldermenneskerne der spillede middelalderlige italienske danseviser, og snart så man os danse kædedans rundt om teltene med hinanden i hænderne og min søde studiekompagnon Sofie i den anden hånd.  Hvor hun kom flyvende fra må guderne vide, men vi fik i al huj og hast indhentet den nødvendige viden om hinandens liv og verdegang, udvekslet alskens gode ønsker og velsignelser, før dansekæden sprang og splittedes os ad igen.

Dansen går i enge

David og smedens søn tager bestik af hinanden, skulende.

Og det var lige dér vi besluttede at skynde os hjem mens legen var god.  Nej, i farten måtte jeg lige medtage et lillebitte middelalderklenodie af et bælte.  For at  lidt af den middelalderlige fandenivoldskhed kan smitte af på mig.  Da jeg havde handlet færdig, havde David lært at cykle.  Bare lige sådan i mellemtiden, på parkeringspladsen.  Ja, man siger jo det går så hurtigt med de små...
...hurtigt er ikke ordet.

Du og jeg David, vi kunne så ikke helt holde ud at stoppe mens legen var god.  Så da vi havde sat halvsovende Torbenfar og snorksovende Selmasøster af i den svalende have, drønede vi tilbage til middelalderen og proppede os med syn for sagn.  Vi snakkede med en ridder der havde vundet alles kamp mod alle, og som lod dig holde sit sværd. Og vi snakkede også med en heks som du syntes så ond ud, men som gudskelov viste sig at være en hvid heks. Hun havde en krystalkugle som lignede en sæbeboble, bare tungere.
En sød middelalderkone lærte dig at knytte snører på et ældgammelt snøreredskab, og jeg var fristet til at lade dig sidde i timevis og knytte, for du var fuldstændig opslugt.  Thomas Tog eller andre stupide Disneyfilm kunne ikke have bjergtaget dig mere.  In your face, Thomas.

David og Caroline knytter bånd, og sylten.  Det er magisk.
Men da Djursland begyndte at lugte af røg fra de mange våde bål og hylende hekse, væltede David og Selma og Ingermor og Torbenfar udmattede om i deres dyner og gik ud som fire gamle lys.

2. april 2013

Påskeæg

Påsken faldt så koldt i år.
Iklædt lange, klirrende, hvidplettede klæder lignede påsken i år en tung sortbroget ko, der er blevet lidt for gammel til at gå i hvidt.  Påskeblomst, hvad vil du her?  Skynd dig ned under jorden igen, her er ikke noget at komme efter...
Årets påskeæg var pakket ind i frost som knitrende sprødt sølvpapir.  Vi flåede det af, og indeni fandt vi de lækreste chokoladeovertrukne eventyr:

Det første påskeæg er bittert:
Palmesøndag markerede dagen hvor samtlige Torbens pinte, korsfæstede, døde, og begravede palmer fór til himmels.
Uden udsigt til genopstandelse.
Det er derfor han lige nu sidder inde på specialeværelset og tjekker bambus ud.  Stedsegrønne, vinterhårde, hurtigtvoksende, u-udryddelige bambus, du bærer i dig et løfte om evigt liv....!

Et andet påskeæg er både sødt og farvestrålende:
Mandag fik vi besøg af Ida, Elin, og Mads fra København, og jeg kunne endelig, endelig, endelig fyre den imponerende, litotiske kommentar af, som har brændt på min tunge så længe: "Se jer for, for dette her er ulveland!".  Ulveland gjorde sig nu mest bemærket ved regelmæssige ulvetimer, som tålmodigt blev dulmet med duploklodser og Totte-bøger.  Elin indtog Davids verden med et sejrssikkert krigsråb, og hun gjorde ham helt nyforelsket i sit eget legetøj, som det nu kom flyvende gennem luften.
Selvom børnene til min store skuffelse næsten ikke sloges, tør jeg håbe på at jeres venskab kan slå lige så dybe rødder som jeres forældres og jeres bedsteforældres.  Skuffelse, fordi jeg endelig, efter en lang historie med ynkelige men ufortrødne slåskampe ser ud til at have en ærlig chance mod Mads, idet jeg klogeligt har sat kampens næste generation i verden to et halvt år før ham.  Muahaha.

Den ny luftmadras holdt på vejret, sneen glitrede og knitrede, og fik slottet til at funkle.  Århus havde solskin og den forældrevenlige hipsterhippiebørnecafe havde en sofa fri, så vi solede os i vores dejlige, sjove unger og drak brandvarm kaffe med masser af latte i spandevis.

Alle billeder stammer fra Mads' linse:

Her ser man Elin kværne en blomme.  Hvad man ikke ser er lyden: en koncentreret, kværnende grumlen som Selma var meget fascineret af og stadig øver sig i at efterligne. (Photo: HD)


Hoftestilling, illutrated.  Kort fortalt: viklevikleviklevikle! (Photo: HD)
P-plads problemer i storbyen.
(Photo: HD)

Efter jul på slottet....
(Photo: HD)

Rrrrrrrnnn!!  Barnevogne er for tøser!
(Photo: HD)

De sidste meter tilbagelægges så alligevel til hest..
(Photo: HD)


25. februar 2013

Næstenforårets tidsfordriv

Nu er vi godt inde i det, man kunne betegne dødens pølse i det danske kalender-år.   Den kolde og mørke tid, som mange forbinder med våde tæer i uegnet fodtøj, alt for mange arbejdsdage svøbt i mørke både for og bag, og endeløse søndag eftermiddage tilbragt hængende i gardinerne med den evigt dårlige undskyldning: "hvis det var sommer ku vi...".
Påsken venter og vinker som rosinen i dødens pølseende!

Men hver enkelte dag er dog stadig fyldt med små og store glæder, overraskelser, krige, tragedier.
Torbenfar sejler støt op og ned af sin speciale-å i en nøddeskal han har bygget sig inde på legeværelset.  Man hører tænders og tasters klapren og bogsiders flagren derindefra.  Jeg er fortrøstningsfuld.  Vi har endda været på lørdagsudflugt til Hornslet bibliotek, et sted Torbenfar ellers ikke ynder at sætte sin fod (hvilket vi da også fik at høre hver gang disse fødder kom et skridt nærmere indgangen).

Lillelea fylder ét år i dag, og derfor var vi igår til kaffeklatsch/kageklask hos hende og tante Eva og onkel Kristian (her i huset er de tre for nemhedens skyld blevet forkortet til Krevea).  Vi proppede kage i vores børn til der ikke kunne være mere i dem, og de klynkende tryglede om nåde mens cremen sprudlede ud af deres munde.  Vi prøvede at proppe cremen tilbage, mens vi jublede og tog billeder af dem til albummet -det var herligt!
(I virkeligheden skete der det at Lea viser sig at være kageskeptiker, der kun spiser lidt jordbærcreme, mens hun kigger eftertænksomt på sine jublende og fotograferende gæster.  Alt imens David bliver proppet så eftertrykkeligt at der ligger tre forskellige kage-lig på hans tallerken mens han stadig trygler om mere selvom cremen sprudler ud af ham. Og Selma sover.)
Frida Kahlo har fundet ud af at hun kan skjule sig under Torbenfars døende palmer mens hun kigger på fugle.  Og fuglene kigger på hende.
Papegøjerne er allesammen blevet kærester på kryds og tværs, hvilket kan give nogle lumre situationer over aftensmaden, hvor Torben forfølger nogle nærmest pornografiske scener på overvågningsfilmen, mens han hepper og håber på unger.  Desværre er vores papegøjer en flok homoseksuelle transvestitter, som tror de er mennesker, så indtil nu er der kun kommet en forvirret solsort ud af deres anstrengelser:

David, du knuselsker stadig din lillesøster og gennemvæder hende med knus og kærtegn.  Du vil allerhelst ae hende når hun har mest brug for det.  F.eks. når vi skal ud af døren, allesammen er halvt i overtøjet, og hun i vrede skriger ind i vores ører mens vi hinker rundt efter flyverdragter og uegnet fodtøj.  Du minder os hver dag om at være søde ved hinanden, og går foran som skiftevis strålende og elendigt eksempel.  "Mor, jeg ELSKER kager og slik og cheeseburger og Tadonalds og pasta og Leaboller!" (Den ny upolitiske betegnelse for et af kageligene fra igår!)

Selma Johanne, 2 måneder.  David, 3 år og 10 måneder
Selma, du ser ud til at være i gang med en ny verdensrekord i 100-meterløb, bare at du VOKSER dig fra start til mål.  Sundhedsplejersken og venner hepper på sidelinjen, mens jeg fyrer kalorier i dig til det står ud af os begge. Dit blik er begyndt at følge os rundt i stuen, og du fortæller os søde enstavelses historier på puslebordet.

Selma snakker med bamsen der danser ballet på trapez mens den holder planeter i en snor.....


9. februar 2013

Doktor Tiblittle!

I min familie har vi en lang tradition for fantastiske fastelavnsudklædninger.  Bedstemor, som er ferm med en symaskine, kan lave klovnekostumer som verden aldrig før har set dem.  Vi brugte min Schultüte, beklædt med stof og pompom'er, som hat!  Det var fabelagtigt. Hun syede mig til en engel, og næste år til en lady fra 20'erne med lilla hår og cigaretrør.  Jeg var sigøjner og Robin Hood.  Kristian var en pirat med en maske så grum at han var lidt bange for sig selv.  Og han var prins Hamlet, med et rigtigt abekranie i hånden.

Åh det er sjovt at forvandle sig!  Og det er lige så sjovt at forvandle sine børn.  Sidste år var Tib en marsmand, til sine forældres store fryd!  Jo mere vi fandt på, jo mere fandt vi på!  Han skulle have emblemer på.  Og et flag!  Og en mars-rover, i form af hans motorcykel.

I år har vi haft lidt for meget influenza om ørerne, og lidt for få penge mellem hænderne, til at leve op til detaljekravene.  Men inspireret af at Tib har fået briller, og af influenzaen, og af bedstemors stetoskop, fandt jeg på at forvandle ham til en lille doktor i år:

Doktor Tiberkulose!

Og, ja.... jeg ved ikke lige hvad der skete.....men fredag morgen kom den der "STAKkels David"-fornemmelse op i mig da vi skulle i børnehave.  Jeg forestillede mig hvordan de andre KÆMPEstore drenge ville flå hans stetoskop fra ham, og flænse hans kittel (som han havde øvet så ivrigt at udtale rigtigt).  Jeg fandt et gammelt lusket skeletkostume frem som jeg havde fundet i en genbrugsbutik, for jeg kunne bare ikke bære tanken om at han ville miste sine plastre, sit stetoskop og sin barnetro til de små, stygge, hårdhudede monstre.... Okay, jeg er måske en lille smule til den bekymrede og overbeskyttende side.....

Torben rystede så indtrængende på hovedet at jeg næsten kunne se hvor latterlig jeg var, og doktor Tib fik lov at vove sig ud blandt mennesker.
Og som for at sætte mit hoved ordentligt på plads besluttede Doktor David sig for at smadre den fastelavnstønde så eftertrykkeligt i jorden at han blev kattekonge over alle de kæmpestore hårdhudede drenge i børnehaven!


I virkeligheden  har du jo altid været Kong David



20. januar 2013

En lille anemone

På en spadseretur i botanisk have:

"Væææænt lige på mig!"
"Øjj, se lige den dér busk, den har gule knopper!"
"SE hvad jeg har gravet op!!  Det er en sten-eg!"

Sådan er han, Torben!  Hjemme igen planter han nænsomt den lille sten-eg stikling i hans nye lille drivhus, i håb om at den inden for kort tid vil vokse sig mægtig, majestætisk, eviggrøn, og ældgammel. Og først virker det til at hans ønske opfyldes, der vælter plante op af den lille rod!
Få dage senere beundrer vi årets første anemone, den er lidt uventet, men dog en smuk lille trøst, når nu drømmen om det ældgamle eviggrønne egetræ måtte briste:


















Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter, 
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone 
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.

Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus, 
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her 
har givet den et større værd, 
en lille amazone
og dog min anemone

9. december 2012

Snestorm før vestorm eller "Hoffentlich kriege ich keine Schneewehen!"

Det er jo i sig selv ingen sag at bo på landet.  Heller ikke i skovbrynet, for enden af markvejen.  Spændingsbarometret stiger først når særlige omstændigheder indtræffer lidt for samlet.
Først bliver man gravid.  Så bliver det vinter.  Og når de to ting tilspidses til snestorm to dage før termin, så er det faktisk sin sag at bo dér i skovbrynet, for enden af grusvejen.
48 timer fra lillesøsters omtrentlige ankomst frarådes enhver unødvendig kørsel, og vejrudsigten er gået i sort.  Efter at have varslet og fremmanet 15-30cm sne søndag samt frisk vind til kuling, en lille glasur af tøvejr til eftermiddag og streng frost fra i nat og de næste dage frem,  har DMI opgivet at udsende prognoser om tiden efter disse næste 48 timer.  


Torben meldte allerede i går, at han ikke agtede at tage ind til Søren og drengene til julemarked.  Jeg var uforstående med den dér arrigskab der følger den almene vantro, vi har overfor vejrudsigter der melder andet end skyet og mildt.  Torben var mere sikker i sin sag, men han er også den nye og stolte indehaver af en vejrstation der giver DMI buksevand, og han tror på tal.  Idag da vi så stod og glanede (jeg vantro) ud ad vinduet, ud på det hvide, kunne jeg godt give ham ret.  

Det næste vi gjorde var at ringe ned til godset, og bede lensherren om at skovle sne på markvejen.  Han sad i Frankrig og solede sig i sit fravær.  Men da han hørte om de særlige omstændigheders topmøde her på Slotsvej 5 sendte han straks -fluks!- en karl forbi med traktoren og sneploven!

Siden gik vi ud i haven og udfordrede skæbnen med sneboldkamp og snemandsbygning. 

Sneboldkampen gik sådan for sig at jeg rottede mig sammen med Tib og angreb Torbenfar, og efter et par minutter manede jeg hans overlegne modangreb i jorden ved at minde ham om at jeg ikke kan bukke mig!

Snemandsbygningen skete ved at Torben trillede, men opgav fordi snebolden faldt fra hinanden.  Herefter blev han guidet af min snemandsekspertise ovenfra (jeg kan altså dårligt bukke mig!), mens han trillede den fedeste snemand!  Tib hjalp begejstret til med at lappe små buler og mangler i de nedre organer.

Sneflokke kommer vrimlende
henover diger trimlende
det fyger ud af himlene
det sluger hegn og gård

David får sne på brillerne
Her er lige en klump mave til snemanden!  Så han ikke buler indad hvor mor buler udad.

Et portræt af de to byggeri-overvågere, en kost, en gulerod og en nissehue.  Resten er bare sne.
Da vi sidenhen ville gå en tur med slæden kom vi ikke ud af indkørslen før jeg næsten skvattede.  Vi blev enige om at det nok var glat, og man skulle være forsigtig.  To skridt efter skvattede jeg. 

Nu er vi altså færdige med at udfordre skæbnen, jeg ved ikke hvilke røvbalde jeg skal sidde på, og måtte lidt skyldbetynget ringe til fødegangen i Randers og lade mig berolige af en stoisk jordemor der forsikrede mig om at babyen altså ikke sidder bagpå, men foran :)

Torbenfar er bekymret....
...og dette! er grunden til hans bekymring!

21. september 2012

I announce fall!



Jeg har duftet bagte æbler.
Jeg har pakket David ind i regnbukser, regnjakke, og gummistøvler, kun for alligevel at finde drivvådt drengetøj indenunder når jeg pakkede ham ud igen.
Jeg har overvejet at lave en gummistøvledryppebakke.
Jeg har fundet tændstikker frem, og Torben har fundet brænde frem, og vi har fyret op.
Jeg har brugt kanel.
Jeg har drukket te. Og chai.
Jeg har stillet musefælder op.
Jeg har strikket.
Jeg har slukket min tørst i regnvand fra mit pandehår.

I hereby announce: fall!  Fall of temperature, fall of rain, fall of apples, fall of daylight, fall of summer.
(Fall of activity, men det er på grund af den tykke babymave) 

Alle brokker sig over efteråret når det kommer,
men alle siger, i særligt fortrolige øjeblikke, at de jo EGENTLIG holder så meget af efteråret, og når det står ned i stænger fyldes facebook med sjove opdateringer om Amelie-agtige piger der laver regndans, og vældige karle der vasker bilen i regnvejr på trods, eller svømmer i en pool i regnvejr på trods, eller fanger en fisk i regnvejr fordi, eller drikker en bajer, i regnvejr, også fordi.

"Ohh Darling, don´t you love fall, egentlig?!" Photo: Andrew Huth

Jeg hører også til dem der egentlig godt kan lide efterår. EGENTLIG, fordi jeg godt kan lide bagte rodfrugter, kanel, chai, og stænger der står ned og gør mig så pjaskvåde at jeg skal hænge til tørre og låne et par sokker.  Egentlig, fordi jeg godt kan lide at strikke, og David godt kan lide vandpytter,
og fordi han i morges fortalte at
"Det er helt mørkt udenfor! Jeg har set stjernerne, dengang vi var ude og spise hos Kristian og Eva og så kom vi hjem!  Men så er der så´n nogen mørke skyer på himlen, og så kom der en høstmaskine og høstede skyerne ned på GRÆSSET!  Ja!!  Og så blev skyerne helt GRØNNE, fordi de lå i græsset!  Og SÅ kom der en hænt og sagde "Aaarj, det er da lidt for ulækkert!", og så må vi hellere tørre det grønne af igen, og så hentede jeg en traktor og ramte skyerne op på himlen igen. Ja.  Og så sagde hænten at jeg var dyyygtig til at ramme skyerne op på himlen igen! Ja." (Der fulgte ingen uddybning af hvad en hænt er for noget).

Men nej, jeg kan altså ikke lide regnvand når det har blandet sig med min have til søle. 
Og jeg kan heller ikke lide at tømme musefælder, eller at skrælle de forbandede æbler der ligger som skudt op af græsplænen hver gang jeg kigger ud. 

Og nej, jeg kan heller ikke lide at cykle i blæsevejr, eller i mørke, bare fordi jeg har glemt at mørke på landet betyder kulsort sortness, så sort, der ikke engang frigiver en antydelse af grusvejens forløb, eller dens sorte huller der er fyldt med vand, eller søle. 
David kan ikke lide våde cykelsæder, eller regnbukser, eller (hjemmestrikkede) uldtrøjer, eller "slotlæser" (snotnæser), eller søle på hænderne.  Eller bagte rodfrugter. 
Frida kan til gengæld godt lide at tømme musefælder, og at bruge mit strikketøj som skiftetøj, og (duften af) chai.  Men hun HADER søle på hænderne, og stænger der står ned og gør hende pjaskvåde....jeg tror også hun hader bagte rodfrugter.

Torben kan ikke EGENTLIG godt lide efterår.  Han hader det bare, af hele sit gode hjerte.

Regnvejr. Photo: tv2 vejret

To små våde mus som jeg har fanget med mine egne hænder.  Håndfangede mus. Jo jo, snart må jeg godt kalde mig skovskider!

18. august 2012

Håndbog i landliv #5

1.  Sørg for at dit kirsebærtræ er så højt, at du kun kan beundre de saftige, modne kirsebær nedefra.   Det sparer dig mavepinen.

2. Hvis du vil friske dine hvide lagner op med lidt farvestrint, så hæng dem til tørre under kirsebærtræet.

3. Inviter bedstemor på grillmad ved høsttid, så har du chancen for lige pludselig at få en gratis regn af fuldkornsdrys.


4. Et par dage efter høsten kan du invitere dine psykologkolleger fra byen til landlig hygge.  Så har bonden nemlig været ude og pløje hønselort ned i omgivelserne.

5. Bland dig ikke i hønsenes hakkeorden.  De narrer dig alligevel.

6. Gæt hvad det her går ud på:




21. maj 2012

Nu er der ikke mere vand i himlen!

Du er i Sindet jo lunefuld,
dog Hjertet inderst er pure Guld,
et Eventyr er dit glade Navn,
og Blomster lyser ud af din Favn.
Korn, Korn, Korn
i Drømme gror under Maanens Horn.




16. april 2012

Flere billeder fra påskeøen

Færgetur til Avernakø, du vender ikke blikket fra havet og de små huse inde i Dyreborg


Påskedag: Påskeharen har haft travlt!

...og har lagt chokoladeæg i hele haven!

Far slår smut ved stranden, men skal vist lige arbejde lidt på teknikken...
Påskedasen ved stranden.  Vi fandt ingen sæl, men til gengæld læ

..og du fandt en god varm bænk


...en gyngende bænk!