Skattesmækkys

Vildt nok er mit første skatteår som husejer også blevet ÅRET HVOR JEG FOR FØRSTE GANG I MIT LIV FÅR PENGE TILBAGE AF SKAT! Bitches!

Det er nok noget med at blive voksen. 

Meeen jeg er jo så også én af dem der gerne lige venter 14 dage med at tjekke. Bevar’s!  Dels for at springe køen over, og dels af pure angst. 

En uge med sviptur

Kan jeg godt snige mig væk efter aftensmaden, kravle op på et bjerg, og skynde mig tilbage igen uden at børnene opdager jeg har været væk?

Det her er i hvert fald rimelig tæt på:

Torsdag:
Havregrød til morgenmad
Arbejd' arbejd'
Kys børnene godnat.
2 episoder af "dark".


Fredag:
Havregrød til morgenmad.
Arbejd' arbejd'.
Disneysjov og fredagsslik.
2 episoder af "Dark".
Køretur til Kastrup.

Lørdag:
Flyvetur til Marrakech. 20 grader.
Mandelsmoothies på gadecafeen. Dyk ned i medinaen.  Køb en fugl, eller bliv immatrikuleret på statens institut for fremstilling af arganolie.

Tahjin

Flot tag

Selvmordstruede mannequindukker - de savner vist Paris

Trafik

Bager

Ferrari og hestevogn

Arganolie-"instituttet"

Bliv overvældet. Gademad og gøglere.
Te på taget inden sengetid.

Gedemarked

Skyl det ned med te

Søndag:
Morgenmad på taget.
Kør ud til gedelandsbyen for foden af bjerget.
Begynd at gå. (Der er te på tagterrassen inden afgang).

Afsted

Det går op ad bakke

tankstation

Tag tøj på efterhånden som du kommer opad, og temperaturen falder.
Pas på de førerløse pakmuldyr, der selv finder vej ned af bjerget - de holder ikke tilbage for nogen.

Overhalende trafik

Couscous og lammekød til frokost ved den hellige sten, hvor kvinderne ofrer deres bedste geder i håb om ét til barn. Jordkølet friskpresset appelsinjuice på muldyrs-tankstation nummer 3 ud på eftermiddagen.  Og en kop te inden du fortsætter.
Tahjin til aftensmad  på det spartanske refugie i 3200meters højde, der er kun sne og stjerner omkring os - civilisationen er langt nede, selv muldyrene kan ikke gå herop.

På taget i skumringen

På taget i morgendisen

Sov i lag på sovesalen og brug natten på at kæmpe med de andre om de få iltmolekyler.


Mandag:
Op klokken 04:00, morgenmad ved langbordet (yoghurt og neskaffe).  Tag cramp-on pigsko på, og isøksen i hånden, tag pandelampen på og gå ud i mørket, op af bjerget.

På med grejet

Hvis din pandelampe ikke virker så gå mellem to der har bedre lys.
Lad være med at lægge dine vanter fra dig, for de kurer bare ned af bjerget og forsvinder i mørket.  Her er stejlt.  Sker det alligevel for dig, kan du være så heldig at have en venlig bjergguide der godt vil kravle ned efter dem med livet som indsats.
Trav op af bjerget, op igennem ufattelig stejle stenørkener og barske klipper.

Ca. 3600moh

Ræv!

Pas på faldende sten oppefra.
Pas på at dine pig-sko ikke sætter sig fast i dine bukseben. Enten river det hul i dine overdrevet dyre Fjällrävenbukser, eller også snubler du.  Du er heldig hvis det er det første der sker.
Nyd solopgangen på vej op.

Vær ét med universet.

Tag et billede på toppen. Spil eventuelt en golfbold ud fra 4167 meters højde, bare fordi du kan.

Skøre bjergbestigere

Gå ned igen.  Husk appelsinjuice og te på vej ned.

To venlige muldyr

Hold fest i Marrakechs kringlede labyrint-gader om aftenen.

Tarot

Banjospillende mand med høne på hatten

Husk at købe et par snabelsko til datteren og en genie-lampe til David.  Og te til resten.
Snak lidt med Aziz og se billeder af hans familie.

Husk en kop te og en belønningscigaret på en tvivlsom café med venlig servering og gående handlere.  Hvor stopper markedet, og hvor starter cafeen?  Ingen ved det, nobody cares.  Marrakech er kaos.

Gå en tur med Maria gennem gyderne om natten.  Natmad hos en bager der ikke forstår turist-sprog, men som har verdens største udvalg af verdens mindste kager.  Vi peger og spiser, og drikker te, og betaler i blinde, vi har ikke haft tid til at lære vekselkursen på Dirham.

Lækre kager

Tirsdag:

Morgenmad på taget. Ingen te, bare virkelig stærk kaffe.
Flyvetur hjem.
Kør gennem Danmark så hurtigt du kan.
Kys børnene godnat.
2 episoder af "Dark".

Onsdag:
Op og lave havregrød.
Arbejd' arbejd'.
Med David til ridning.
Kys børnene godnat.
Tænd genie-lampe.  Drik te.

REPEAT.

Så blev vores sidste barn stort, og vi måtte sige farvel til verdens bedste børnehave efter 6 års kærlighed.  Det var lige før jeg kunne overtales til at få et barn mere, bare for at blive ved med at komme på Mosegården.

Selma på sin sidste dag på Mosegården... og ja, man ser tit lidt forhutlet ud når man går i naturbørnehave.  Det er fordi man er så meget ude, at man kun kan smile træt af børn der stadig orker at sætte deres huer pænt, men som ikke tror de kan springe over et vandløb uden at få pletter på Molo-flyverdragten. 

Yndlingsbørnehaven i sneen...

Yndlingsbørnehaven på tur til SFO'en

Solopgang over yndlingsbørnehave

Tib til kor

David er blevet entusiastisk korsanger.  Hver torsdag kommer han hjem ogfortæller hvem der var publikum denne gang, og hvor begejstrede de var. Idag havde de øvet sig på en sang med følgende charmerende tekst:

David prøver at tage det hele lidt seriøst, men bliver forstyrret af hippietøserne!

Vi vil ha’ voksne der griner,
som græskar der flækker på tværs.
Søde som små appelsiner,
der koster to femoghalvfjerds.

Men dem der er sure som citroner,
de kan gå hjem og tælle deres kroner.
Måske har de flere millioner,
måske har de slet ikke fler’.
Det rager os en fjer.
Vi vil ikke ha’ dem her!

Publikum koger

Smukke knægt!

Vinterfjeld solotur

Som psykolog på et skørt opholdssted, må man ikke gå alt for meget op i roller.  Når jeg skal holde kursus i risikovurdering, kriminalitetsscreening og kognitiv affektiv træning fx, må jeg somme tider være indstillet på at holde det i et lokale uden projektor. Eller whiteboard.  Eller toiletfaciliteter. Eller rindende vand.  Eller elektricitet. Eller tilkørselsveje....   ... og så må man jo selv i gang.

Ingermor på vej på arbejde

Jeg gik i to dage for at komme til den hyggelige lille sæterhytte i Värmlandet, hvor jeg brugte en halv dags tid på at hugge brænde og varme hytten op, inden mine kursister ankom i højt humør og store støvler på snescooterne om tirsdagen. Andre psykologer skal bøvle med kørselsgodtgørelse.  Jeg går i to dage over et fjeld, og bøvler med kold sprit og kursafvigelser.

Det søde pendlerliv.

Når man skal på arbejde på den manér, kræver det selvfølgelig planlægning, og det var faktisk det sværeste, for alle har jo en mening!

Dinosaur Thomsen sagde: " Du kan ikke gå op af fjeldet. Der er for meget sne. Glem det! Gå på grusvejene i stedet."

Chefen sagde "Arh hvad, det kan du godt, bare følg det her snescooterspor som ikke er på kortet.  Og husk at gå stik vest dér hvor skoven bliver tættere - du kan ikke gå fejl!"

Vildmarksninja Klaus sagde: "Du kan ikke tage turen op af fjeldet.  Lad dem køre dig op."

Vildmarksninja Lars sagde:  "Jo da, det kan du godt, men tag en overnatning undervejs, så du ikke skal gå for langt. Få dem til at køre dig op på fjeldet, så du ikke bruger en halv dag på den første stigning."

Jeg spurgte også Davids finger-orakel om kulden ville blive et problem.  Det skulle jeg vist ikke have gjort:

A hva'?! Nej tak!

Jeg endte med at lytte til både chefen og Lars, og gik afsted ved 22-tiden i måneskin ad scootersporet, drejede mod vest ved en rigtige myretue, og fandt min shelter i sneen, hvor jeg overnattede lidt ukomfortabelt men dejlig varmt med frosten knagende omkring mig.  Der var bidende ubarmhjertige minus 28 grader, og sneen lå tyk som en dyne og kold som en dybfryser rundt om mig.  Selv månen så frossen ud. Træerne bøjede sig sorte og kolde ned over mig.  Det var åndssvagt smukt.

Landrendsløjpe i solopgang

Morgenmad

Når man åbner sin drikkeflaske i de temperaturer må man starte med at varme gevindet, og slå hul i den prop af is der sidder i hullet.  Når man så hælder vand ud, bliver man ufrivilligt indlagt til et sjovt og irriterende fysik-forsøg med underafkølet vand, der ikke havde opdaget hvor koldt det var blevet før man bevægede det, og pludselig kommer i tanke om at det nok hellere må skifte tilstandform. I løbet af få sekunder.  I min mund blev vandet til grødis, før det smeltede igen.

Smukke skov

Næste dag  blev en herlig solskinsdag med god fast sne at trave i, og kun nogle få vandløb jeg skulle over og frosne små-søer jeg skulle gå på.  Jeg hader at gå på is.  Undervejs holdt jeg frokostpause på Sannsäterens skønne panorama-terrasse, hvor solen også hyggede sig, og lige præcis opvarmede mit hjørne til nyde-temperatur.

Sådan en krog i solen i sneen med udsigt er ret tæt på paradis.

Frokost-krog

Alene-tid med udsigt

Ingermor in heaven :)

Ingen problemer på vandringen udover en snesko der blev ved med at falde af.  Jeg surrede den fast til min støvle så eftertrykkeligt at jeg måtte have den på med ind i hytten til den var tøet op.

Mine kursister skulle også øve sig i at trave, og gik nogle timer bag ved mig, forhåbentlig på samme kurs.  Jeg lagde nogle vejmærker ud til dem....

"I er på ret kurs, drenge!"

Ankommet!!

Dejlige hytte i skoven

Arbejdet jeg var kommet for gik også fantastisk, jeg fik lavet casearbejde med nogle trætte pædagoger der kom vandrende om aftenen, og holdt oplæg for nogle kunder næste eftermiddag. Alle var meget motiverede og kom kun 4 timer for sent.  Jeg lugtede kun lidt af elg, hytten var næsten 10 grader varm, og pandelampen kunne næsten oplyse alle kopi-arkene.

Case-arbejde under realistiske forhold

Der er fut i morsø-brændeovnen

Jeg er i sandhed landets heldigste psykolog!