Lalala...lalandia

En pinse i Lalandia.  Den starter på Hornslet station, hvor der er en postkasse, og tog.

 Toget ruller ind på perronen, og i din fantasi tuder det højt, og spiser skinnerne.  Vi kører til Århus, hvor der er en Søren og en Bjørn, og sammen med dem videre til Vejle, hvor der er agurkestænger til de små og iced coffee til de store. Toget har praktiske affaldsposer under bordene, så selv småbørnsfamilier med for få fastholde-arme og passepå-øjne kan holde pladsen pæn og ryddelig.  I Vejle er der også en bus.  Den er stor og gul, og Bjørn er meget bekymret for om den kører uden hans far.  Solskinnet vælter ned over os i kaskader, i harmonisk symfoni med strålingsvarmen af den blikæske vi sidder i, og dens siddepladser til 47 varmeelementer. 

Vores sommerhus er ét ud af  761 -det er moderne, og blottet for besværligheder.  Der er opvasker, højstol og rengøringstjeneste.  Der er 761 sydvendte terrasser, og 761 lilla frugtskåle på bordet, og planter der aldrig skal vandes.

 Og da Torben og Sofus kommer rullende op af indkørslen er feriestemningen perfekt!  To par fastholde-arme mere og to passepå-øjne, store Sofus på seks år tager dig ved hånden og går på legepladsen, og står neden for rutsjebanen og griber dig.

Du har fundet en svensker (med et lyserødt flamingosværd) at vippe med

Da jeg fortalte morfar at vi skulle til Billund for at gå i badeland, var hans lakoniske kommentar: "Ja så slipper man da for at gå i Vesterhavet!" 
Badelandet er skræddersyet til børnefamilier!  Der er liggestole, soppebassiner, kravlegårde, og livreddere, der ser ud somom de bare er ude at gå en tur.  Der er tag mellem den tynde børnehud og den brændende sol, og der er soft-ice imod ethvert optræk til klynkevejr.  Og faktisk, der er agurkestænger og klapsammenmadder med kalkunpølse som alternativ til pommesfrites og hotdog, til de ekstra modige.  Sgu! 

Ulempen?  Der er masser af vand.  Hede whirlpool-fontæner der uforudset bobler op i din hage.  Soppebassiner der pludselig bliver til bølgebassiner. Der er afvaskningsbrusere, med skilte der insisterer på at strålerne også skal omkring dit hår og ansigt. Der er en 2 kubikmeter spand, der vælter ned over dit yndlings legestativ med uberegnelige mellemrum. Der er hylende sjove rutsjebaner, der brat ender i en katastrofe af bremsende skumsprøjt. Usynlige trappetrin der sammen med dit fodfæste og din lille krop forsvinder ned i dybet, indtil jeg hiver dig op halvandet sekund senere (den slags sekunder der føles som minutter ja). Allerede fredag opgiver du princippet om at hade vand i ansigtet, og lørdag eftermiddag terroriserer du babybassinet med sprøjte-legen.

Far har lært dig at kravle med armene og lade benene flyde, og han har også lært dig at lukke munden som en karpe.  Sådan flyder du omkring og kigger på de store uformelige forældrekroppe der blødt indrammer børnebassinet.  
Om aftenen, på den varme, forældrevenlige terrasse, slår vi én for alle gange fast at tyngdeaccelerationen alligevel ikke er afhængig af massen, men at tiden til gængæld trækkes i langdrag af store planeter.

Om søndagen overgav du dig til middagsluren, midt i 90 decibel børneleg!

To jævnaldrende tigre kæmper om den største luns dyne

En blå Vespa i forhallen var næsten bedre end alverdens vandrutsjebaner

Er himlen ægte eller er den en del af en gennemført kulisse? 

Tre drenge i boblebad, med talrige statister

 

Ordbær

"Mor, hvad skal vi ha til morgenmad?"
"Mysli!"
"Nåj, hvor det lyder lækkert!  Blir jeg så helt gul i ansigtet?"  (Børn har mærkelige bekymringer...)


"Mor, en anden gang skal vi i sommerhuset, og så skal vi køre til stranden med bedstemors bil, og SÅ skal vi hygge sig!" (Børn samler på gode minder...)

Ved skinnerne: "Mor stop!  Kommer der tog?  Nej, så må vi godt gå.  Man må ikke gå over skinnerne når der kommer tog.  Så går toget i stykker!"    (Børn er uovervindelige...)

Nu er der ikke mere vand i himlen!

Du er i Sindet jo lunefuld,
dog Hjertet inderst er pure Guld,
et Eventyr er dit glade Navn,
og Blomster lyser ud af din Favn.
Korn, Korn, Korn
i Drømme gror under Maanens Horn.

Vi kan ikke vente, kan ikke sove...

Lea siger, med sine sigende øjne, at hun ikke kan sove, fordi hun ikke kan vente, fordi hun glæder sig sådan, helt til i morgen, hvor hendes far lige pludselig lander, helt i nærheden, helt i Karup! Helt i morgen, allerede i morgen!!

Forår

 Foråret har givet løvspring.  Og med løvspringet fik jeg en ny yndlingsplads i haven, op ad udhuset.Under kirsebærtræet, på bænken, begravet i min bog.  Med løvspringet kom også denne nye maskine til huse.  Vi har for mange maskiner.  Vi har rengørings- og underholdningsmaskiner, madlavnings og vandvarmningsmaskiner, musikmaskiner og larmemaskiner.  Køremaskiner og drejemaskiner.  Maskiner der tørrer hår, og fjerner hår (don't ask!), hakker, borer, sliber, saver, klipper, suger, blæser, varmer, køler.  Men i dette tilfælde var det mig der måtte gøre kraftig reklame for det praktiske i at have en græsplæne, og en maskine til at klippe den med.

Med løvspringet fik vi også nogle dejlige dates i skoven.  Vi cyklede til bys og gik på Amandas bistro. Ja, Hornslet har kun bistroen og kroen, og Amanda vandt os med sit legehjørne.  Ude i skoven igen slog vi os ned på den hemmelige traktor, David kørte og Torben og jeg sad på ladet og badede i grønt solskin.   

Klokken er 19.15

David har min gamle sømandssweater på

 Løvspringet sender også Torbens far på rejse mod nordskandinavien, og han fandt at en solrig have på Syddjurs er en god forsmag på store skove og vilde fjelde:

tre genreationer og en papegøje

Løvspringet gav selvfølgelig også både arbejdsdag og kaninunger i børnehaven.  Torben og jeg fik (med vores nævnte hang til maskiner) ansvaret for en stor orange motorsav, 5-6 rummeter gamle planker og ligeså mange rummeter sikkerhedsafstand til den glanende ring af unger rundt om os.

Og du var så heldig at have weekendtjans med fodring af Mosegårdens dyr, netop som kaninungerne var allerblødest: 

 

 Faktisk var de så bløde at du blev lidt stresset da den lille sorte sky begyndte at bevæge sig i dine arme:

Hihihihi!

Fødselsdag

Lidt i midnat vender Torben sig om imod mig: "Kan du huske for tre år siden?"
Næste morgen vågner du med et hyl.  Torben og jeg står i døren, vi kan ikke komme ind. Gulvet i dit værelse er dækket af store grønne, blå, gule, røde og orange balloner!  Solen står ind ad vinduet og kan heller ikke komme forbi ballonerne.
"I dag er det Davids fødselsdag,
hurra, hurra, hurraaa!
Han sikkert sig en gave får
som han har ønsket siig i ååår
med dejlig chokolaaade og kaager til!"

Ja, det gjorde du.  Du fik så mange gaver at øjnene begyndte at køre rundt i hovedet på dig.  Gæsterne stod rundt omkring dig, deres øjne lå til gengæld fast på dig, og de glædede sig på dine vegne, og ventede spændt på at det blev deres gaves tur, og du oksede med din opmærksomhed: det nye legetøj trak, men alle de flotte gaver på bordet trak også, og mor kravlede efter dig med en konstant og irriterende mumlen i dit øre: "kan du sige tak, kan du sige tak, husk at sige tak...."  Det var et skizofrent øjeblik i dit lille liv.
Og dér stod den bedste i verden, bedstemor!  Og der stod Tadikante....OG Annette???!! Og hvem var nu ham med skægget?!  Uah, og bag dig var onkel Michael og Maaarit!  Og Lea og Eva, og Mester Jacob havde en lille baby, og Leefke og Linea, og hvor var Lasse, og nu gik Bjørn og Sofus i gang med at lege med din nye gravko, og øjjjjj, der kom en ballon flyvende!
Det var også et skizofrent øjeblik i mit liv, som jeg gerne ville have afspillet i slow motion.  Så ville alle have noget svalt at drikke, en stol (MED hynde!) at sidde på, og vi ville have kunnet give hver af de geniale gaver mindst en halv times udelt opmærksomhed. 
Men det var stort, og du var stor.  Dine øjne, og din tålmodighed.  Og alle dine venner, som var kommet for at fejre dig, på en onsdag aften ude i skoven.
Annettes udholdenhed med kniven og grøntsagerne var stor, og Annas hjemmebag.  Søren samlede spontant en gravemaskine (han har en fortid med landbrugsmaskiner!), og Tanja fyldte mit kamera med stemning (mens jeg havde skizofrene øjeblikke).

 Bedstemor sprang ud, i skoven, med LilleLea, så Eva kunne blive mæt.  Tadikante kom flyvende fra jobsamtale i København, og tante Marit og Michael kom sejlende -fra København.  Leefke fejrede gladeligt med, og holdt endda afterparty efterfølgende derhjemme i flytningen med Linea. Maya holdt pludselig men tappert en hemmelighed i sine hænder, midt på græsplænen, og Torbenfar grillede for livet og for alle.  Onkel Jan ringede fra Tyskeland, og onkel Kristian fra Helmand.  Og morfar fra Samsø!  Og babyerne, de små lækre livlige lykkebørn Lucia, Lea og Linea, legede lystigt  lige lalleglade langs langbordet. Jeg har døbt dem  LilleLys, LilleLi og LilleLea, men i dag var de også store.
Og solen -vi badede i solens varmeste gule hilsener.

Sofus og Bjørn var din lise i dagens alt-for-storhed.  I klinkede jer hurtigt ud af den almene fryd og gammen, og besluttede at genopfriske en gammel kliché:  Giv en dreng ti nye seje legesager, men husk at pak det ind i en stor kasse.  Jeres eftermiddag gik med at forære jer til hinanden, pakket (mere eller mindre) flot ind i en kæmpestor tom papkasse.