Første indtryk fra påske i år:
Torben får ferie; det gør ham glad og fuld af energi. Glemt er halve dage i fladt humør foran fladfjerneren med flade film. Jeg kan næsten ikke svinge mig hurtigt nok på cyklen, Torben vil på cykeltur. Solen skinner, planen er løst spundet om små veje, kigge reoler i IKEA i Skejby, og Plantoramas palmeudbud som afslutning. Plantorama ligger i Skæring. (=Skæring er der hvor bybusserne har opgivet at vende, og hvor stranden er underbefolket selv i juli). Næsten uden at nævne at Torben cykel er en el-drevet pensionistsag som selv The King of Queens ville være lidt flov over. Kan jeg fortælle at vi cyklede 40+km, slæbte og byggede tre Billy reoler, tog i byen om aftenen, og fik bank af Søren i Settlers tre gange alt sammen på den første feriedag. Hurra for Torbens wild side!
De næste dage er Michi og Marit på besøg. Du er genert, og ved endnu ikke rigtig hvordan man viser det. Så du tier, og kigger, og tier. Du øver dig i at sige "Miiiihhhael og Maaaaadit" når de ikke lige er der.
I Randers Regnskov kigger vi på dyr, men du vil allerhelst kaste med blade og myrer. Myrer kalder du for "fisk".
I Tivoli Friheden kaster du dig ud i de vildeste rutsjebaner (miniature udgaverne), og du prøver kækt at lære at være en sæk lopper. Det er lige ved du smutter fra os og hopper i søen. Men der er far og Michi også fanget i en kæmpe twister som ikke ville holde op med at twiste indtil der kommer en tekniker og kvæler den efter et kvarters tid. Så hænger de der, med røven i vejret, tre-fire meter for højt.
På Avernakø venter din bedstemor, og tante Vea og Kankan, dem kalder du nu for "Hastian" og "Eeeevææ". Det er året smukkeste vejr, og vi tanker op. Vi tanker hjemmelavet hyldeblomst-is, mælkebøtter i græsplænen, fuglereder i birketræer. Vi tanker mor-mad (som i "mors mor"), ulvetime med jævnaldrende (Julian og Dikte for dit vedkommende, Maria og Jens-C. for os andre ) og timelang eftermiddagskaffe på terrassen, og "Hil dig, frelser og forsoner" i kirken søndag. Vi tanker sol og vind, hav og tang og salt og grønt og gult og lidt brunt (chokoladeæg.-..)
Men vores tank må række langt.
Vi drøftede frem og tilbage hvordan vi kan undgå at skulle sælge det lille hus, og løsningerne bed ikke gladeligt på krogen. Vi vil prøve at spørge nogle venner om de vil være med til at betale en månedlig ydelse til driften, til gengæld for brugsret til det lille hus.
Vores tank må række langt...
...afskeden fra Danaline blev en afsked for altid. I dag kunne hun ikke mere. Hun har haft det bedste liv, en hund kan ønske sig. Hendes sidste dage var årets varmeste, gladeste, og kærligste. Ligesom hun var verdens varmeste, gladeste, kærligste hund. Hun var så blid ved dig, og du sørgede for at hun fik rosiner, og en dyne når hun skulle sove, og et godnatmys.
Jeg ville ønske hun var der mens du vokser op.
Rejsen blev også lidt for lang for drengen på sædet bagved dig, hans hyl blev højere og højere for hver meter. Togdamen måtte bede ham forlade kupeen, og bære ham ud til de ventende voksne, så vi andre kunne fortsætte rejsen i fred og ro. Folk må altså lære at respektere stillezonerne.
Du havde en heftig diskussion med en medrejsende som syntes du skulle holde op med at hvine "Køre tooog!" i ét væk. Du forklarede ham at toget jo ikke kører af sig selv.... nogen må jo fortælle det at det skal blive ved med at køre!
