Sommersøndag

Remember to capture - capture to remember.  Der er så mange dejlige dage sammen med børnene, som vi gerne vil huske, og så mange travle indimellem, som gør at vi glemmer dem!
Søndag morgen kom Selmas veninde Maloucca og hendes mor væltende ind ad døren med gulerodskage og tømmermændsblik.
Hendes mor og Selmas mor havde nemlig om aftenen prøvet et par stykker af Malouccas fars fremragende rødvine, og var først kommet i seng for fem timer siden.  Vi smed kagen i ovnen og fødderne på bordet, og ventede på at Selmas og Malouccas øvrige venner skulle komme.  Jeg havde lovet ikke at støvsuge.  (Men løftet omfattede jo ikke Torben, som desperat havde prøvet at redde min husmor-ære, og ikke kunne FORSTÅ hvorfor her ligefrem SKULLE se herrens ud når mødregruppen kom?!)

Terrassen lå badet i sollys og forårsdufte, bordet blev dækket med frugtfade, agurkestave og fetadip, sundhedskage, guldbagerbrød, lækre små nipseskåle og børnekopper og børne tallerkener og solcreme og cafe latte med lakridspulver.  Himlen var blå og resten var grønt, og havde der været bier, havde de summet.

Mit hovede summede det også en smule.  Danskvand og mødregruppesladder hjalp, og på et tidspunkt var bordet dækket og jeg lænede mig tilbage og så på Selma og Maloucca og Laura og Emil, der bumlede rundt i haven og knirkede og gokkede af den pure livsglæde.

Vi snakkede om at Laura kan farverne, og at inityol er fantastisk mod udslæt, og at solcreme og sandstrande er en pisseirriterende kombi, og at Camilla skal giftes og vi skal til globryllup, hvad skal vi give dem? Og hvor skal vi passe lille Sebastian imens? Malloucca stod på hovedet i sandkassen, Emil plukkede timian, og Selma og Laura kørte to på én motorcykel, forlæns og baglæns, og slikkede lidt på styret, og i volieren hoppede papegøjerne op og ned på deres pind og sang opera. Altsammen manifestationer af at livet er skønt og simpelt.
Så blev det eftermiddag og mødrene trillede hjem ad grusvejen.

Jeg vidste: "Jeg har en halv time!".
Jeg vidste den skulle bruges på at sove.
Det vidste Selma ikke.  Mens jeg lå på græsplænen og lukkede øjnene, lå hun ved siden af mig og åbnede munden, og sluserne. Netop som jeg havde fået lagt hende i sin barnevogn og overtalt hende til at lege min leg, kom onkel Kristian slentrende ind på terrassen, og det var så længe siden at han ikke kunne genkende haven!  Dels fordi vi har været flittige, og dels fordi han i mellemtiden selv er blevet haveejer, og det skærper blikket for lugede bede og nyslået græs.  Jeg skød skylden for den pæne plæne på Torbenfar, og hoppede ind og lavede kaffe.  Eva havde lige konfirmeret om formiddagen, og trængte også til en tår.  Imens fyldtes terrassen af morfar og fiskestænger, en styrmand fra hans skib, og hendes halvstore og helsøde børn Maria og Oscar og Anna.  Morfar fremviste stolt sin datters have og katte, sin førstestyrmand, og i det var tydeligt at se på ham hvordan han sad og tænkte på livets manifestationer af skønhed og enkelthed.
Torbenfar og Daviddreng kom hjem fra Reepark hvor de havde gemt sig for mødregruppen, og David og de andre børn lavede skattejagt med morfars landkort. Jeg kunne passende byde på en halv gulerodskage, et halvt frugtfad, grøntsagsstave med agurkedip, et halvt guldbagerbrød, og en halv kande hyldeblomsterdrik.  Jeg lænede mig næsten helt tilbage og priste mit landhus i solskin og min madglade mødregruppe og min halvskøre familie.

Klokken 19 var der stille.  Alle børn sov, og det gjorde min hjerne også.
Klokken 19:30 åbnede jeg Google og undrede mig over Europasymbolet i O'et.  Og så sprang jeg op for at lede efter mit forbandede valgkort, som bare ikke skulle gemme sig lige nu!  Åh, min sovende hjerne!  Hvor var det valgkort?!
Klokken 19:50 fandt jeg valgkortet (i bogreolen), og smuttede ned og stemte.  I bare tæer godt nok, men hvad.
Tak Google.
Jeg har hermed fortjent retten til at brokke mig over resultatet de næste fire år.
(Lorteresultat!)

Abeegern - en overset art

Tib har i lang tid jævnligt informeret os om at han er et abeegern.  Vi har nikket og lyttet interesseret, men har har tydeligvis slet ikke sat os godt nok ind i denne lille oversete art.  Det har ført til mange skideballer og opsange af David, så her følger den første samlede beskrivelse nogensinde af arten Pongo Sciurus Imgaginaris.

Bemærk de store fødder og lange kløer.  Torsoen mangler, men dækkes til gengæld af tæt pels. 

Abeegern er gode til at klatre, og kendetegnes primært ved deres lange skarpe kløer.  De har ikke nogen krop, så deres mad ryger direkte ned i fødderne, derfor er disse også meget store.  De kan godt lide grøntsager, og de elsker bark.  

- Abeegern har ikke nogen ører, derfor kan de ikke høre opfordringer, henstillinger, påbud, forbud, påmindelser.  En omstændighed vi glemmer igen og igen. 

- Abeegern kan godt kradse, hvis de bliver meget sure, og mennesker er derfor principielt bange for dem.

- der findes 6 forskellige underarter: 

Kraslo, det er dem der kradser når de bliver sure. David er en kraslo. 

Biklo, de bider når de bliver sure. 

Kraslo og biklo lever i bure i fangenskab, bl.a. i Reepark, og herhjemme hos os. De vildtlevende arter der ikke lever i bur er:

Mavom, er faktisk så små at de er nogle bakterier der er nede i maven,

Kaumbi, er sådan nogle der spiser alt ens mad når man er på camping og åbner madkurven,

Glarpfer kendetegnes ved at de redder sig fra at blive spist af giraffer ved at klatre op på disses hoveder.

Brændstoffer er abeegern som ikke bliver brændt selvom de rører ved ild. 

Ordbær

David fortæller om sin ven, der i hemmelighed har nupset noget slik og spist det.

David: "Men skolebørn kan godt lade være med at spise slik, når de ikke må"

Far: "Ja.  Og du er faktisk også god til at lade være med at spise ting som du ved du ikke må"

David: "Er jeg?"

Far: "Ja.  Fordi du er klog."

David: "Er jeg? .....så må jeg være alt for klog."

Superhelten 5 år #2: festen

Børnehavevennerne stod (hoppede, steppede, trippede) omkring mig og forsøgte at finde ud af hvilken superhelt de havde i sig. Først gik det strygende: "Hulk!!!" " Så er jeg superman!" Jeg er Ironman!!" "Jeg er.....øh......" "Du kan være Batman!" "Ja, Batman!" "Spidermaaan!"  Den gamle superkvinde-mangel lever stadig. Den sidst eville absolut også være Hulk.  Den første Hulk gav sig meget modent, afleverede sin indre Hulk og valgte i stedet Robin Hood. En fantastisk superhelt synes jeg! I mangel på bedre kvindelige superhelte blev jeg udråbt til at være Mille fra Supertrioen.  Dagens sorteste øjeblik. Mille er et talende marsvin.
De små superhelte fløj gennem skoven. Bortset fra at de var så frygtindgydende at hestene holdt sig LANGT væk, til Ironmans store fortvivlelse, gik jagten som smurt.

Heltene lagde hovederne i blød, stormede afsted, holdt øje med krokodillerne, hjalp hinanden,  fandt på andre, kreative løsninger, skiftedes til at bestå prøvelser, heppede og applauderede. 

Jeg skulle næsten ikke gøre andet end at oversætte de gamle matadorkort fra "Du har vundet i klasselotteriet, modtag 200kr af hver medspiller" til "for at finde skatten skal man bevise at man ikke er bange for at hoppe over klipperne i krokodillefloden! Superhelten med de længste ben og hoppe-superkræfter, træd frem!"  Robin Hood måtte hen og meddele at nu blev han altså lidt bange.  For han troede ikke der fandtes krokodiller i Danmark?

David Spiderman klatrede dødmodigt op ad det væltede træ, alle hans venner heppede på ham, og som det lille abe-egern han er, nåede han hurtigt op til brevet og ballonen, men huha, da han skulle ned igen svandt superkræfterne ind! 

Hans venner var allerede ved at hoppe, steppe, flyve videre, men spiderman kunne simpelthen ikke få ballonen af grenen, og pludselig var han den lille nyfødte frø, der lå i mine arme for fem år siden og lagde hele sit liv og hele sin sjæl og alt dens tillid i mine hænder.  Hurtigt, så hans superheltevenner ikke så det, løftede jeg en meget taknemmelig pspiderman ned fra himlen, og satte ham på den sikre skovbund. 

Ballonen blev hængende som en pinlig påmindelse, og Hulk blev ærgelig over det, men skyndte sig videre, for Batman var allerede på vej op i jægerens tårn, hvor han fandt kringler, kæmpe kringler, der kunne oplade ens superkræfter hvis man spiste den siddende i solen! Fryd og gammen, og ivrige smaskelyde. 

Spidermans kringle blev væk, men Robin Hood delte gerne sin. Da alle drog videre, sad Ironman stadig fortvivlet og proppede sig med superkræfter, for de skulle altså oplades HELT! Imens skreg Hulk omme foran: "Wåååååååårrrh, en HYRDETASKE!!!" Ja, jeg vidste heller ikke vi har en blomst i Danmark ved navn hyrdetaske.  Tak, Hulk, 4 år.

Skattejagten endte ved den krokodillefri bæk, med seks superhelte der vold-tømte deres sidste superkræfter (hurra for det talende marsvin!) med at grave ca 20 cm ned skovbunden hvor de fandt en gammel skattekiste ("Den er fra Rema 1000!!!!" råbte Ironman fordi der udenpå kisten var viklet en ikke helt forhistorisk plastikpose). 

Jubelen var stor da kisten kom op og spiderman kunne dele ud af karameller, caprisonne, transfer-billeder, og flødeboller. 

Trætte og fulde af skov og karamel, trampede superheltene det sidste stykke hjem, og Mille Marsvin var lykkelig.  Lige indtil hun midt i fødselsdagskagen lagde mærke til de seks par sorte superheltehænder, der skulle have været vasket!! Midt i afvaskningen kom Selma Johanne ind ad døren sammen med hendes veninder Maloucca og Michelle. De fik stukket en kop kaffe hver. Nogen sørgede for at Selma og Maloucca afleverede deres igen i bytte for en kop vand.  Pludselig var klokken fem, superheltene blev hentet, og dtilheden ringede i vores ører.  Mine superkræfter slap op efter at have ryddet ldit op, så Torben Superfar smed pizza i ovnen, og Kadi Supertante kom forbi og rundede en skøn dag af med en skøn aften og en skøn voksenøl.

Superhelten 5 år #1: planlægningen

Tib blev 5 år i går. Det er rigtig nok. Både jeg og Tante Kadi har talt efter. Plus at emnet til Davids forældremødet var hvad de laver i børnehaven for at gøre ham skoleparat! Gudskelov går han på Mosegården, så det de gør er at kigge på biller med en lup, gå ture i skoven og holde øje med biler og cyklister, skiftes til at stå op og fremvise døde fugle de har fundet i deres haver, og lære blomsternavnene.

Eventyrgenet, som jeg har arvet af bedstemors familie, satte langsomt i gear oppe i mit hovede i ugerne op til fødselsdagen. Der var brug for et godt moment, for eventyrmaskineriet er et tonstungt lokomotiv, og den travle hverdag, sure mails fra arbejdet, de mange muligheder, afhængigheden af vejrudsigten, den begrænsede tid, de daglige rutiner der udfylder næsten hele dagen hver dag - alt det gør, at fødselsdagseventyrslokomotivet starter op ad bakke. Sidste år var bakken så stejl at toget aldrig  rigtig kom op at rulle, det stod bare og spruttede røg og anstrengte sig alt hvad det kunne, metallet hvinede, men enden blev regnbue-is, modellervoks til en 10-er fra Rema i gave fra Selma,og legetøj i haven med et par venner. Du elskede det, men mit indre eventyrslokomotiv fløjtede indigneret!
I år tog det forrygende hævn. Strategien når man får børn, siger man, er at blive bedre til at planlægge. Og Davids fødselsdagseventyr startede med at rulle oppe i mit hoved uden at nogen opdagede det, jeg købte lidt slik og en spiderman-cykel, bagte et par gulerodskager onsdag aften, intet opsigtsvækkende, stille og roligt.

Fredag mens du var i børnehave, listede jeg mig væk fra den psykologiske udredning, og drog ud i skoven med en trillebør fuld af balloner, snor, skovle, en pose, hændelseskort fra et gammelt spil matador, en pose gulerødder til hestene, 6 friskbagte Brezeln fra bageren, og en skat.  Nu rullede toget. På ti tønder skov lavede jeg et orienteringsløb til 6 femårige knægte, som kun kan styres på ti tønder skov.  Jeg lagde gulerødder ud, som de skulle lokke hestene med, for at finde næste opgave. Som var at klatre og balancere op ad et væltet træ. Følge en lang garnsnor igennem underskoven. Hoppe fra stub til stub henover krokodillefloden. Op i jægerudsigtstårnet og finde forplejning i form
af kringler. Min indre plan rullede afsted og tog til i fart, mens jeg lagde eventyret ud i skoven.






To timer senere stod Torben og jeg og skulle hente 6 femårige i børnehaven. Helt klart mit svage punkt i dagens plan! Hvor er David? Nemt nok. Noah? Check. Nej, bliv lige her ven! Markus, er det ham dér eller alligevel ham der....? Lucas, den rigtige af de tre Lucasser! Valdemar, gud hvor er han blevet stor! Trisstan, han hyler og vil hente sine sandaler, men det forstår jeg ikke, fordi man ikke kan hyle og udtale "sandaler" samtidig. Krydse børnene ud. Hvad hedder den rigtige Lucas til efternavn? Finde jakker. Finde drengene igen, som hujende er løbet i alle retninger for at fortælle alle at de skal til fødselsdag. Finde madkasserne. Finde de medbragte gaver. Finde sandalerne.  Få de seks rigtige drenge, og kun dem, ud af lågen, og fordele  dem på to biler.  Og ud i ti tønder skov!

Fortsættelse følger....

Påskeæggekinder