Selfies

Selma poserer med sine yndlingsvoksne

Morfars indlæg

Se, kære Selma, nu forholder det sig således at det ikke kun er din mor der elsker ord, og det man kan bruge dem til.  Jeg har det et sted fra.  Jeg blogger, morfar holder taler.  Det er to sider af samme sag.  Vi spinder på familiens historietråd, vi er de bachske bogholdere, der arkiverer små og store brikker, vi maler billeder af stamtræets personager, eventyrlige, kærlige, skæve, skøre portrætter der vokser og ændres.  Morfars malerier starter ved dåbsfesten, og hvert år til jul når juleevangeliet udkommer tilføjes små eller store historieklatter, så tilføjes nye farver og former til ti-års fødselsdagen, til konfirmationen, til 18-års dagen, til studenterdimissionen, ved særlige lejligheder. 
Til din barnedåb var der ikke samling på tropperne, og under disse forhold kan morfar hverken  male eller tale! 
Men du skal ikke snydes, og derfor kommer hans tale nu som guest post her på bloggen.  Jeg er ikke enig i hans farvevalg på alle punkter, det er jeg sjældent, men når man slår på glasset får man ordet helt for sig selv!

Kære lille ny – kære forældre, slægt og venner !

Et navn er et varsel – eller for at sige det, så alle kan forstå mig:  Nomen est omen !  Ved opkaldelser svinger der oftest en smule magi med – således også da din mor og din morbror fik deres navne.  En tro på, at lidt af navneforbilledets ånd og karakter fæster bo i den opkaldte.  Hvis jeg skulle gå hen og blive fader til et drengebarn her i min høje alderdom (sandsynligheden er næppe ret stor), så er jeg – ihukommende denne magi – ikke i tvivl om, hvad knægten ville komme til at hedde:  HENNING – mindre kan ikke gøre det.

Men hvordan ligger landet i dit tilfælde med navne-magien ?  Jeg ved det ikke.  Mon den berømte Selma Lagerlöf ?  Vi famler i blinde.  Men lad os kigge lidt på navnets oprindelse.

Inger Marie og/eller Torben har forsøgt at binde mig på ærmet, at Selma er et russisk navn   Det er højst tænkeligt, at russere af den finere portion kan finde på at kalde deres døtre Selma – litterært dannede, som de er, og ikke mindst i retning af Skandinavien.  Som eksempel herpå må jeg anføre en lille selvoplevet tildragelse derovre fra:

Omkring årsskiftet 1994-95 tilbragte jeg en uges tid i „kirsebærhuset“, et gammelt skovbondehus i den karelske skov lidt nordvest for Sankt Petersborg.  Jeg var omgivet af lutter piger:  Svetlana, to af hendes døtre, Galina, kollega-veninde til Svetlana med datter – og et par af døtrenes veninder – samt en stor schæferhund (ligeledes af hunkøn).  Aftenen gik med skak- og guitarspil, sang, fortælling og deslige.  Pludselig slog hunden voldsomt an – der var noget eller nogen på færde uden for huset.  Jeg måtte markere mandfolke-profil og gå ud og se, hvad der foregik.

Udenfor i den stjerneklare, dybfrosne vinternat stod en stor, gammel mand på ski med istapper i sit lange skæg, han lignede grangiveligt Hs. Majestæt Kong Vinter.  Han var løbet gennem skoven mange kilometer fra jernbanen – og præsenterede sig som Galinas far, ejer af huset.  Jeg havde hørt om ham – berømt billedhugger;  han havde overlevet Anden Verdenskrig som radiooperatør i russiske krigsfly;  og talte af samme grund helt godt tysk.  Jeg hjalp ham af med ski og støvler og kavaj osv., og så tren vi ind i stuen.  – Hvad hedder du ?  spurgte han.  – Niels !  Han kiggede rundt på alle pigerne.  – Aha !  Nils Holgerson med alle gæssene !  Han kendte sine klassikere – også den store, svenske forfatterinde.

Hermed er vi atter landet ved Selma.

Som ikke er et slavisk navn, men derimod et keltisk. For os, som taler alle sprog, er keltisk jo intet problem, vel ?  Selma betyder smuk !  Her fungerer magien udmærket, hvad enhver kan overbevise sig om ved selvsyn.

Måske vil også andre keltiske egenskaber dukke frem i dig.  Kelterne var fysisk stærke, udholdende, meget dygtige håndværkere og kunstnere (vort ord jern (Eisen, iron) har vi fra de keltiske smede) – og tillige stædige samt politisk komplet uregerlige, hvad der mærkes i de egne af vor gamle verdensdel, hvor koncentrationen af keltiske gener er størst – såsom bl. a. Irland.  – Vi får se, hvor keltisk du bliver.

Smuk bliver du givetvis.  Desværre – vi oldtidslevninger, som forlængst har passeret sidste salgsdato, og som snart starter ud på den sidste rejse – vi vil ikke komme til at opleve dig, når du er fuldt udfoldet i al din kommende pragt og herlighed !  Men tro mig:  Hver gang du har heldet med dig, vinder, giver og modtager kærlighed – så vil jeg sidde og fryde mig i Valhal eller Elysium (eller hvor jeg havner efter sidste rejse) og løfte mit ølkrus (Valhal) eller vinbæger (Elysium) og få mig en hjertestyrkning på dit fortsatte velgående.


Jeg vil tyvstarte nu !  Og vil bede alle rejse sig, råbe et trefoldigt leve for Selmas gode fremtid  - -  løfte Jeres bægre og skåle derpå ..

Morfar Niels





"Ej far!" siger jeg så alligevel, for sådan er jeg. "Jeg kan ikke forestille mig at du virkelig kan tvivle på, at det selvfølgelig er Selma Lagerlöf, den første kvindelige litteraturnobelprisvinder, Selma skylder sit første navn!
Det med den russiske oprindelse....tjoh, måske går den på min regning..... måske så du lidt blank ud i ansigtet da jeg sagde vores datter skal hedde Selma... Og måske huskede jeg så pludselig noget om en russisk oprindelse jeg havde læst på en tvivlsom lyserød hjemmeside....  og måske lyste dit ansigt så op i et tilfreds smil!
Ja og så kan jeg jo tilføje at Selma også hedder Johanne, opkaldt efter mormormor Marie Johanne Nielsen, f. Pedersen. Hende som kan se himlen i et stykke havslebet glas, i en hulsten, eller i en lille græsk ø.  Men det er en anden historie."

For tiden 2

Was uns glücklich macht:

1. Den gode energi fra Selmas sommerfestbarnedåb hænger stadig i luften

2. Vores solsikke er den højeste vi nogensinde har set!

3. Selma scooter rundt fra rum til rum mens hun laver ivrige lyde.

 Tøseaften og Torben!

4. Tøseaftener 

5. Og morgenen derpå: veninder der står op og laver havregrød til Selmababy!

Selmas nye sportsvogn...

6. Vores nye sportsvogn!

Entdeckung des Monats:

3 squashplanter er MERE end rigeligt, og Rema kan godt gå hjem og vug'. 

3. Letzter Schreckmoment:
Til Lillelys' fødselsdag: Jeg tager en slurk af min kaffe, og vips: Selma er henne ved sofabordet og rækker hånden op efter gavepapiret! 

Derhjemme:  Selma sidder ikke i stuen?!  Vi finder hende inde på legeværelset med hovedet i et hjørne hvor hun ikke kan komme videre, hvorfor hun har givet sig til at sutte på et julekort....Vi er kommet i den dér alder hvor vi render efter vores baby og redder dens liv.

Vi får højlydt besøg rundt omkring fuglehuset, og må på mårjagt.  

4. Grosser Streit gerade über:
- Hvad er hårdest: barsel, specialeskrivning eller jobsøgning?  Hvis nu bare én af delene var seriøst hårdt.

- ville Torben vinde over Inger i Quizbattle hvis han forstod reglerne?

- Betyder "parasol" også vindsejl og paraply, og er det hyggeligt at spise ude i al slags vejr?

- David skal huske hvor han lægger sit tøj når han går og klatter det.  Den lille indianer.  (Det samme gælder forresten mor og hendes sokker, hun er nemlig en sortfod!)

- Ville Selma tage skade af at smage på optændingsblokkene?  (Torben: "Jamen de er 100% organiske, halloo!")

- og efterfølgende: er bioolie mineralsk eller spiseligt?

- og efterfølgende: er det overdrevet stædigt af Torben at spise en optændingsblok?

- Aldibleer eller Libero?  Kiwi eller Rema? Anyplay eller Spotify? 


5. Wort des Monats:
Eltiator: ventilator som Torbenfar bare MÅTTE købe til børnenes værelse, og som de nu VIL have tændt selvom det er isnende koldt!

Buddha: Lilleleas ord for bedstemor

6. Når vi en dag får råd:

- Fylder vi lidt mere sand i sandkassen

- Bygger vi det dér hegn....

- får David en ny cykelhjelm der ikke klør

- får Torben en intelligent oplader

- flipper mor ud i IKEA, og ikke bare i deres nye katalog

- får Frida Kalø en dør med kattelem

- besøger vi tante Bine i Barcelona

Ordbær

David, til Selma: "Hva' så, din lille prutski'?!"

David: "Far, du er altså lidt forelsket!"
Torben: "??"
David: "Det er fordi jeg elsker dig lidt for meget.  Så er du lidt for elsket"
Torben: *smelter*

David: "Mor, hvor ligger Rusland?"
Jeg: "Det ligger på den anden side af Østersøen. Vil du da gerne til Rusland?"
David: "Ja.  Jeg vil gerne styre en rumraket når jeg bliver stor, og de starter nemlig i Rusland!"
(Indtil nu har David holdt fast på at ville være politimand, så her giver jeg mig selv mentalt high-five!)

Selma Johanne: "Auauauauaua!" (Skal udtales indiansk)

Barnedåb på Mosegården

Kære Selma
Du er en heldig lille pige. Din verden er en legeplads, og den er befolket af venlige, sjove mennesker; og netop dette ønskede vi at din barnedåb skulle genspejle.  I dåben lover Gud at passe godt på dig gennem hele dit liv, lige meget hvad der sker.  Jeg vil nu hellere sige "Gud og hvermand".  Især hvermand.

Hvermand kom strømmende til Mosegården denne dejlige søndag, og hver eneste af dem kan strø lidt af deres helt egen krydderiblanding over dit liv. De kom rejsende med gaver og gode ønsker.  Solen var gud, og strålede ned fra himlen og velsignede alle vores åsyn.
De to grise Forlæns og Baglæns tøffede rundt og gryntede mens de ledte efter de bedste ben at gnubbe sig op ad, og lavendlerne på de vejrbidte træborde hvirvlede deres duft gennem gæsternes hår, mens de væltede om kap i brisen.  Altså lavendlerne, ikke gæsterne.
Den eneste gæst der skuffede os var tiden - den gik alt for hurtigt.  Det gør den hele tiden.

Her er nogle gaver du fik til din dåb:

1. Selma. Kortform af det oldtyske Anselma, der menes at betyde "guds hjelm/beskyttet af guderne".  Og Selma er også navnet på den første kvindelige litteraturnobelprismodtager.  Og fremfor alt hende der havde Nils Holgerson i sin fantasi.

2. Johanne. Skandinavisk form af Johanna, men fremfor alt navnet på din oldemor, som kan se levende dyr i strandsten og kævler, og som kan fortælle historier fra Stengården, hvor man endnu kørte til kirke i kane om vinteren, og madmor fiskede de druknede mus op af mælkesuppen inden hun serverede den for gårdens karle.

Et lille tempeltræ, der skal minde dig om at række dine hænder op mod stjernerne og slå dine rødder dybt i jorden.  Og en vandkande fuld af gode ønsker der kan nære dig og hjælpe dig med at vokse.

3: Et par dråber Rosenholm har sat sig fast i dit hår.  Døbefonden og kirken er uadskilleligt knyttet til "vores" lille slot, vægen i baggrunden og jorden under os er plastret med tidligere beboere på Rosenholm.

4: Forfædre

Kloge, kloge bedstemødre, der har præget dit liv og din verden længe før du blev født

Oma, som altid kan lytte og opmuntre, og fortælle historier fra Tyskland

Søde Annette der tror på kærlighed helt til Seychellerne

Mor, der ikke altid får dig vasket og opdraget, men som er god til at give rødder og vinger.

Onkel Kristian!

Tante Maya og Rimmy, som kan lære dig at læse stjernetegn og at fælde træer.  Henholdsvis.

Tanja og Liv, og din babyboble bedste ven Yamuna (hun gemmer sig foran på Tanja!)

Psykologvenner der er gode til at lytte

Familien fra Avernakø, som man kan holde fantastiske sommerferier sammen med.

Kusine Liva, som kan lære dig alt, blandt andet hvordan man passer grissebasser.

Storelea har lært det.  Men hvad laver baglæns på Selmas babytæppe??!!

Barndomsvenner:  Det ene øjeblik leger du sammen med dem i sandkassen, og det næste øjeblik er det jeres børn der leger sammen!

Hov, så blev vi lige småbørnsfamilier!

Solskinsfest

Gæsterne tæller ællinger

Rimmy har overtaget grilning af bananer.  Og pølsefingre!

Søren "Sibson" forklarer Netty noget vigtigt.  Det kan han!

Stribede kusiner, Anne-Louise og lille grandkusine Ida Marie.  

Når man er nogens storebror eller storesøster har man visse privilegier.  F.eks. grilning af marshmallows.

Be still my heart!  Kusine Lea og Elin er lige gamle, og deres små nulrefingre ligner tilsvarende hinanden som to dråber vand.  Hvem giver hvem en kiks?!

Rødderne! Dine rødder!

...og en fræk grossenollike-småbørnsfamilie er også med som gæst.

Udsigt fra en barneovn

Det er ikke nemt at sove ved 30 grader i barneovnen, og Selma vil hellere ud på græsset og bide storebror i storetåen.