2. februar 2012

Til Keb :)

Så, NU kan Kristian og Evas baby godt komme, for NU har faster strikket færdig.  Da jeg startede på projektet i august (se "Opskrift på slangehud", og uldunder version 2.0.) syntes man nok jeg var ude i rigeligt god tid, men nu kan jeg med rette sige at det er et fremragende eksempel på fremragende planlægning; den lille spirrevip forventes om en 10 dage!  Jeg troede på et tidspunkt at jeg var færdig, men så tog to par skarpe bedstemødre bestik af resultatet, og befandt ærmerne for snævre.  Jeg tror jeg har strikket de ærmer om 5-6 gange....... men NU, også efter at have tilføjet et par bukser, er det blødeste sæt undertøj i den bedste babyuld klar parat til februarstart.
Eva har fortalt at hun var noget af en bamse da hun blev født, så det har jeg taget højde for i målene:


(Dog håber jeg , at barnet har et lidt mindre hoved end (æld)gamle bjørn....!)