Så simple er ting i vores familie:
Bedstemor skal til at runde et skarpt hjørne der starter med 6 og slutter med 0.
Men det skal ikke fejres, ikke sådan rigtigt.
Hun ønsker sig en picnic med børnebørnene ude i Korshavn weekenden efter fødselsdagen, og det er da det mindste!
Så spørger forskellige folk i Mettes kæmpestore omgangskreds hvad hun mon ønsker sig?
Og så tænker jeg at jeg tror at med en kæmpestor ny have foran sig og en kæmpestor flytning bag sig, ville en lille fælles blomst sgu da være en hyggelig idé.
Og så kommer jeg til at kaste mig ud i en international koordinering og indsamling. Facebook er både medspiller og selvudnævnt dommer.
En aften beslutter David sig så for at sige til Bedstemor over Skype at han altså ikke gider picnikke i Korshavn den weekend fordi der har han fødselsdag og andre planer.
Bedstemor er forstående, David er påståelig, og jeg har ikke så meget at skulle have sagt.
Så tænker mine kollegaer lidt for mig, de siger jeg da bare skal afspadsere den onsdag dér, så jeg og mine unger kan komme til Avernakø og synge fødselsdagssang for min mor på selve dagen, hele dagen! Det vedtages omgående.
Så bliver det tirsdag: først op og arbejd' arbejd', så drøne til Plantorama hvor Torben drøner hen med børnene, det burde egentlig være nemt nok, men jeg farer vildt i Egås blinde villaveje.
Købe verdens hurtigste gavekort, børnene under armen, ind på bagsædet og en Prinzenrolle i skødet. Torben instrueres i de nøjagtige krav til det løbehjul han i mellemtiden skal fremskaffe til Davids fødselsdag på lørdag ("Det er VIGTIGT at det kan blinke!")
Ned ad motorvejen, ankomst Fåborg 17:56, ind på færgen, husk Prinzenrolle, og sutten, færgen lægger fra i samme øjeblik vi rammer dækket - og lige dér sænker freden sig også. Ø-freden. Det er en instant-ferie der går i gang, med hele ferie-stemningen, ferie-vejret, ferietøj, feriesamtaler, ferieslik, feriesengetider. Sådan har det været siden vi begyndte at komme til Avernakø i nittenhundredegrønlangkål.
David har tasken fuld af balloner, for hos os i familien der er der altså balloner på hele gulvet når man vågner på sin fødselsdag.
Ankomst Avernakø klokken sengetid nul dut, bedstemor står og vinker ved færgelejet, vi får et lift op til huset, for sådan noget får man på Avernakø. Den venlige chauffør inviteres (spontant) med til den LILLEBITTE fødselsdagsbrunch i morgen.
Om aftenen kreerer bedstemor småretter til brunchen, ikke noget særligt, bare lidt laks med hjemmerørt rygeostcreme, græsk yoghurt med hjemmelavet müsli og kompot, hjemmebagte boller, pandekager til børnene, røræg og pølser, ananas, parmaskinke, champagne, og alt hvad man ellers plejer at spise sådan en onsdag formiddag.
Ballonerne lyder desværre lidt lige som mus og vækker bedstemor, da de svæver ind på hendes gulv om natten. Men hun forstår godt vigtigheden af balloner på gulvet og skynder sig artigt at sove videre.
Næste morgen er der champagnebrunch med de lokale venner på terrassen hele dagen.
Så kommer der surprise-besøg fra Flensborg.
Fødselsdagsblomsten fra nær og fjern gør stor lykke.
Om eftermiddagen tager vi sammen til Fåborg, bedstemor skal til koncert om aftenen, det hører ligesom med til ikke at gøre noget stort ud af sin fødselsdag.
I weekenden -mens vi beværter Hornslets superhelte- kommer så resten af familien på besøg hos bedstemor, og der er ifølge overleveringen løbende gæstebud med skiftende overgange spredt ud over hele weekenden.
Som følge af at mere end femogtyve mennesker har splejset til at Mette nu har en del havearbejde foran sig, kan hun derudover se frem til løbende gæstebud med flydende overgange resten af 2015.
Bidragene til gavekortet risler forresten stadig ind, så fødselsdagsgaven vokser stadig.
Diverse onkler måtte alligevel sige at de var skuffet over at der ikke var nogen FEST til Mettes fødselsdag, det plejer der da at være? Festlighed forpligter åbenbart.
Når jeg ser sådan tilbage på denne festuge, kan jeg ikke lade være med at glæde mig til at blive gammel og være fast inventar i mine utallige venners festkalender!
