22. juli 2011

David superstar

Når man har sådan et bedårende motiv og selv nyder at tage gode billeder er det selvfølgelig også sjovt at sende sine bedste snapshots ind i kampen om nogle præmier.

Så det søde billede af David der kysser sin ene kæreste Filuka mens hans anden kæreste Lea sidder og ser ulykkeligt på er blevet sendt ind til en fotokonkurrence og er blevet udtaget af dommerne.  Nu skal publikum bestemme, så skynd dig ind på denne link, og giv David og hans tøser din stemme!
Desværre har dommerne klippet i billedet så man ikke rigtig kan se noget af billedets kvalitet.  Men det er altså

BILLEDE NR 15!!
http://www.barneguiden.dk/default.asp?thdid=1349&bid=331&page=1#

Sidste gang vi deltog var på www.toejsnoren.dk, dengang vandt David 1. præmien i form af et 700kr gavekortmed dette fortryllende billede:

18. juli 2011

Amo Italia


Cirka ti ting jeg elsker i Italien:

1: Italiensk humor





2: Italiensk selvhøjtidelighed
3: Italiensk optimisme
4: Perseo
5: Foccacia, crudo, pecorino, condimento etc.etc.etc.
6: Varme sten
7: Domkirken i Siena



7 1/2: Biblioteket i domkirken i Siena
8: Oliventræer
9: Levende kunst



10: Etruskisk kultur
 
10 1/2: Det mystiske bånd mellem etruskisk og skandinavisk kultur
11: Gardasøen
12: Leonardo da Vinci
13: Parkering i Firenze

Forældre på Davids viaggio

At rejse med et lille barn kræver selvfølgelig at man kan være to steder og to personer på én gang, det er klart.  En fascineret opdagende, selv et barn, der er forundret og fortryllet af en ny og fager verden, og samtidig moderen som holder øje med loppen, og scanner feltet for frokostmuligheder, eventuelle afvigelser i kropstemperatur, UV-faktor og potentielle snublefælder.Men det er min mindste kunst efter to års træning. Især fordi Torben og jeg jo gudskelov ER to.
Udsigt vs. frokost


Vand vs. vidunder

Davids viaggio

Og det er bare fantastisk at rejse med dig David.  Du er en nøgle til tusind smil og til kærlighed fra mennesker som ellers ville være lige så stumme som de smukke skulpturer der står så ødselt spredt ud over deres land.



 Du er også som en lup, din lille bevidsthed zoomer ind på farvestrålende, forunderlige og somme tider banale detaljer i landskabet. En myre. En sød pige i en rød kjole. Sten der er sjove at gå på. Lækker piiiiizza.  En damefugl af sten (=engel på Sienas domkirke)   Du sætter historien fantastisk ud af perspektiv. Hvorfor se på tre tusind år gamle etruskiske sten hvis man kan se på skolebørn der spiller bold?!
Sten vs. bold...........





Du er også som et spejl, der viser os og andre hvad vi er for nogle typer, hvad vi lægger mærke til, og hvad vi ønsker.  Din klapvogn kommer flagrende med klude og flasker og knirkende hjul, den knejser under vægten af tusind livsvigtige tasker.  I midten troner du, kun iklædt ble og solcreme.  Far skubber, mor tager billeder,  onkel Kristian viser vej, og tante Eva flanerer og er skiftevis kommentator, Kristians assistent og støttehjul til det rullende forældreskab.



Vinsmagning med søde søstre og David Pinocchio
 Sådan var vi i Toskana.  Vi lejede en feriebolig i en ombygget stald på en "Agriturismo".  Efter min mening den perfekte måde at opleve Italien på.  Vores sted har plads til en håndfuld gæster ad gangen og driver en lille velfungerende produktion af oliven og vin.  Familien der driver stedet bager selv tarallini til den ugentlige vin- og oliesmagning.  Gudskelov elsker du Tarallini, for hvordan forklarer man la Mamma, der rækker fadet rundt igen og igen, at jeg ikke kan få min mund til at synke noget der smager af kommen?!

Udsigt fra stuen
Morgenliv i køkkenet
To lækre oliven

Madonna

Torben på besøg hos da Vinci

7. juli 2011

Torsdags ordbær

David fik en gang lille fnattet flyvedinosaur af sin læge fordi han havde skreget og hylet og vred sig i tåleligt omfang da hun stak sprøjter i hans skinke.  Den er virkelig lille, og virkelig fnattet.  Plastik-fnattet, og uigenkendeligt dårligt produceret-fnattet, og lille-fnattet.
Men David elsker den så højt, og elskede den så højt fra første blik, at lægen blev helt flov over dens fnattethed.  Han kaldte den "helikopter", og lod den flyve højt over sit hoved mens han sagde som en cykelpumpe:
"fffffffffffft, fffffffffffffffft, ffffffffffffffffft"

Nu udvikles hans kognitive evner gudskelov løbende og rivende hurtigt, så han nu er blevet mere nuanceret i sin opfattelse af små fnattede flyvere.  Han har godt opdaget, at hans lille grønne helikopter også lidt ligner et dyr.  Så derfor er denne uges ordbær ordet
"hestehelikopter!"