Så kom fars fødselsdag. for treogfirsindstyvende gang. Og så gik den igen. For i stedet for hyggeligt fødselsdagskomsammen, som vi havde planlagt, måtte far gå i selvisolation et par dage før dagen, fordi han havde besøgt sin ven på Samsø plejehjem, som senere var blevt testet Coronapositiv. Hvordan far er kommet ind til ham, må guderne vide, for Samsø plejehjem var på det tidspunkt allerede epicenter for Coronasmitte - det ville ikke undre mig, hvis han kravlede over muren og hoppede ind af vinduet.
En nedtrykt og bekymringsrig uge og et læserbrev til Jyllandsposten over for lange ventetider på testsvar senere havde far papir på, at han kan gåpå vandet, og vi indhentede fødselsdagshygge. Svend Terkelsen var ogsåmed, som han plejer - og netop han opsummerede megetgodt aftenen i en mail nogle dage senere:
"Kære Selma, David, Inger Marie, Torben - samt fødselaren Gammelfar.
Tak for sidst - der burde have været roser! Fin aften.
Alle kom til deres ret på smukkeste vis.
Kokken demonstrerede sit gastronomiske talent med fisk uden ben (samt den gamle historie om peberfuglen, der flyver baglæns o.m.a.).
Jeg så, at Selma er meget hurtig til at lave sine regnestykker - også de meget svære.
Og så mødte jeg - i kamp - skakmesteren David. Efter mange års skakpause var jeg så heldig, at jeg kom i tanker om nogle lumske tricks, så selv stormesteren måtte give sig.
Og endelig det unge - og perfekte - værtspar Inger Marie og Torben, som sågar også sørgede for, at jeg både blev hentet fra og bragt til letbanen.
Summa summarum: tak for sidst. And all the best!
-Svend"

















