"The invitation"

Her er lidt guf til hjertet, skrevet af en skør og hjertevarm indianer:

Et træ ved vejen på Cuba

"It doesn’t interest me what you do for a living.
I want to know what you ache for and if you dare to dream of meeting your heart’s longing.

It doesn’t interest me how old you are.
I want to know if you will risk looking like a fool for love for your dream, for the adventure of being alive.


It doesn’t interest me what planets are squaring your moon...
I want to know if you have touched the centre of your own sorrow, if you have been opened by life’s betrayals or have become shrivelled and closed from fear of further pain.

I want to know if you can sit with pain -mine or your own- without moving to hide it, or fade it
or fix it.


I want to know if you can be with joy -mine or your own- if you can dance with wildness and let the ecstasy fill you  to the tips of your fingers and toes without cautioning us to be careful to be realistic to remember the limitations of being human.


It doesn’t interest me if the story you are telling me is true. I want to know if you can disappoint another
to be true to yourself.
If you can bear the accusation of betrayal and not betray your own soul.
I want to know if you can see Beauty even when it is not pretty every day.

I want to know if you can live with failure -yours and mine- and still stand at the edge of the lake and shout to the silver of the full moon,“Yes.”

It doesn’t interest me to know where you live or how much money you have.
I want to know if you can get up after the night of grief and despair weary and bruised to the bone and do what needs to be done to feed the children.

I want to know if you will stand in the centre of the fire with me and not shrink back.
I want to know what sustains you from the inside
when all else falls away. I want to know if you can be alone with yourself and if you truly like the company you keep in the empty moments."
-Oriah Mountain Dreamer

Someone to say hi to

Idag stod i nostalgiens og opbruddets tegn; vi har været ovre i nummer 5 og pakket "tante" Bine og hendes Siebensachen sammen, og sendt hende til Tyskland.  Du drønede rundt og åbnede og lukkede døre, og spændte ben for sofaer og kasser og reoler der svævede forbi højt over dit hoved.
På et tidspunkt blev du for træt, og blev puttet på en sovepose i et stille værelse, og sov de uskyldiges søvn.  Da du vågnede var Bines hjem rungende tomt.  De store rum flød i sollys, og intet vidnede om alt det sjov, vi har haft her. Vi har virkelig grinet meget og og højt og larmende her i disse rum.  Vi har hylet og sunget og chillet, og også bare siddet og gloet ud på verden sammen sommetider.

Du begyndte at tudbrøle.  Og din pivemor havde det heller ikke meget bedre, for Bine har jo været en del af min hverdag lige siden vi begge begyndte i første klasse på Ejderskolen. I Rendsborg voksede vi fra barndommen sammen, i Flensborg var vi unge sammen, og i Århus er vi blevet voksne sammen.  Gad vide hvor vi mon bliver gamle sammen en dag?

Da vi var nogle små nisser.  Det er lille-Bine med flaget og bette mor med prinsessekronen.  Tadikante er også med, hun er den forreste nisse!

Gæt hvem der er fjolle-Bine og hvem der er fjolle-mor?!

Bentesvej 5.  I fremtiden må vi finde andre steder at grine sammen.  (Her på det billede er du også med, i min mave)

Bare du også engang får sådan en dejlig ven!

Nat . på museet??

Naturhistorisk museum har ligget der hele tiden.  (Min far om selvsamme museum:  "Jaa, da jeg var lille kunne jeg alle dyreskeletternes navne udenad...de latinske!")

De har salevis af arter ja -udstoppede monumenter,evolutionens biblioteker af eksemplarer, støvede hylstre af noget der engang var levende, og som nu inviterer fantasien til gys og gåder.
Men hvem havde troet at de derudover også har flotte moderne lysinstallationer som ikke bare inviterer til gys, men som overgyser dig med gys mens du går rundt og undrer dig over livet.
Mere specifikt livet under havoverfladen:

Nicht nur Lügen haben kurze Beine...

...det har jeg nemlig også.  Der er forskellige måder at løse problemet med  H&M folkenes langtrukne forestilling om mine proportioner.  Her kommer den sjoveste:

Jeg har smøget disse yndlingsjeans om en gang, men inden da har jeg syet et stykke gult for på indersiden.  Gul er den SKØNNESTE farve til konstrastglade småting som såsom smykker....eller bukseben!

Here's what you do:  fold en kant i det gule stof og stryg den glat.  Denne bukkede kant sys nu på indersiden af jeans'ene, helt forneden: LIGE over sømmen.  Bare lige på:

Der opstår en meget synlig søm, så hvis man bryder sig om lige sømme er det smart at sy langsomt. Når man er nået hele vejen rundt sikrer man lige lidt ved at sy lidt baglæns, og så vender man arbejdet 90 grader, så man nu syr op ad benet:

Så er det bare at drøne én til gang rundt (denne søm bliver gudskelov helt usynlig ;)) og færdig er de farveglade bukseben.
De modekloge siger at opsmøgede bukser optisk gør benene kortere....Så denne løsning må siges at understrege min egenart!

Lyse nætter

22:47  Jeg ser lige den næste episode af Scrubs også.  Jeg er jo lysvågen endnu! Der er også fordele ved at have Torben på kundebesøg i Berlin: jeg kan se film i sengen. 
23:11 Jeg er så træt at jeg ikke kan huske hvad jeg skal i morgen.  Læse...til møde klokken ni...vækkeur?  Nej, David du skal nok vågne.  --
Årh, nu ligger du derinde i din seng.....du er så varm når du sover, og lille og bleg, med knaldrøde kinder.  Du ser bare dejlig ud når du sover.  Mon ikke du kunne sove herinde hos mig når Torben er væk?  Det er da en LILLE smule synd for dig at du ligger derinde....  -og så hurtigt kommer man til at forveksle sit barns behov med sine egne.
23:55 "Uuuuuuuuuhhhhhhh!"  Nej du er da ik vågen nu........mine ben har fattet det hurtigere end min bevidsthed, for jeg står allerede inde ved din seng da jeg vågner.  Tankerne sover videre mens jeg giver dig et glas vand, lægger dig tilrette og trækker sovespilledyret op.  Godnaat, sov gooodt.
23:58 "UUuuuuuuuhhhhhhh!"   -- "UUUUEEEEEEEHHH!"  --- "UUUUUUUAAAAHHHHH!!!!!!!!!!!!!!!"
Der er ikke noget at gøre, jeg har godt fattet at du er vågen, men det har mine ben ikke.  Jeg vækker dem og går ind og lægger dig.
05:14 "Mmmmmmuuuuhhhhhhh"  Min første tanke er at du ALTID gør det her når Torben er på rejse.  Sikke en start på dagen at tænke SÅ fornuftige, positive tanker.  Du kan glemme alt om at vi står op nu.  Godnaat, sov goodt.
05:30 "Mer'?!"   Godmorgen mor!

Nyt fra symaskinen

Min stil er desværre i krig med min pengepung:  Jeg elsker det unikke, det håndlavede, og det kærlighedstænkte.  Men pengepungen rækker altså kun til H&M.

To tidlige og uheldige eksemplarer på selvgjort babytøj.  Både blusen og bukserne ser fantastiske ud, med er lavet i katastrofalt uelastisk stof.  De er ubærlige.

Det er faktisk derfor jeg er kreativ.
Ikke fordi jeg er god til det, eller fordi jeg hygger mig med at sidde en hel aften bøjet over symaskinens lille gule varme lygte.  Faktisk er tidsrummet mellem at jeg får ideen og til jeg klipper den sidste tråd en pine.  Det går for langsomt!  Jeg laver fejl og sprætter op, én gang, én gang til, og ÉN GANG TIL.  Stoffet ligger forkert, nålene sidder ALTID forkert, og symaskinen syr altså bare så mærkeligt.  (Men det er en anden historie, den syr faktisk enormt lystbetonet.)
Det med at hygge mig, det gør jeg så alligevel, efterhånden som fattigdommen bøjer sig for stilstædigheden, talentløsheden for erfaringen, og utålmodigheden for øvelsen.

Body: 6stk 100kr.  Fredsdue:  unbezahlbar.  Den første zigzak succes.

En T-shirt som blev min på en af venindernes berømte tøjbytteaftner.  Den sidder virkelig pænt.  Men hvad er grå og sorte dødningehoveder uden en klassisk gul lampe?!

En virkelig enestående folkevogn.  Det stribede stof er fra et dynebetræk fra min barndom.  Længe før min tid hørte dynebetrækket til min mormors vandrehjem i Faaborg. 

Min sidste opdagelse er korte zigzak sting og fliseline.  Jeg taler ikke sy-nørdisk, så derfor skriver jeg det altså bare med mine egne ord:  hvis jeg kopierer en enkel form fra fx. en silhouettegning og overfører det til et stykke cool stof, gerne retroagtigt eller mønstervildt, så kan jeg sy det på en hvilken som helst H&M basic.  Fliseline på bagsiden af både H&M basic'en og mønsterstoffet har vist sig at være uvurderligt.

Davids hjerterum

Alle andre børn har flottere værelser end dig.   Denne kedelige konklusion på et kig ind i nogle sjove og originelle danske børneværelser skriger jo efter at blive udfordret.  Så jeg smed dig ud af dit rige og brugte eftermiddagen på at rumstere og ordne og rydde og rette.  Resultatet skulle selvfølgelig fastholdes fotografisk, og nu kan jeg altid slå op herinde hvis jeg skulle blive i tvivl om at du har et rigtig fint værelse!

IKEArammer med stofbetræk.  Nederst dine blå små fingre, derover vores allerførste billede af dig. 

En IKEAkommode i nye klæder.

Dine venner ved puslebordet: Ponyen Ronie, giraffen Gustav og krokodillen Karla

sjove knager med din nye seje børnehavetaske

sovedyr i mange farver

klassikere i mange udgaver

Og smut nu ind og rod, lille fyr!

Januarsol i Jelling

Søndagen blev skrevet med runer.

Efter en tur til Danmarks mest opreklamerede Plantorama (I Vejle.  Størrelsen dækker ikke over at de bare har mere af det samme.  Men du elskede deres gummigrise, -krager og -ænder, der piver meget realistisk, og deres Postmand Per bil.  Og svingdøren.) kørte vi med dig, tante "Vea" og onkel "Kankan" til Jelling hvor vi ville se Danmarks dåbsattest. 

Denne står foran en fin og meget gammel lille kirke og rager cirka to meter op i januarhimlen.  Dens hovedbudskab er at Harald elskede sine forældre højt nok til at skrive det på en granitblok.  Derudover gør han helt klart at Danmark og Norge var HANS, og at hans gjorde os kristne.  Derfor kælenavnet dåbsattest. 

Men også fordi det er første gang man ser ordet "Danmark" inden for landets grænser.  Så han kunne også have valgt "Haraldmark".  Eller "Pernille".   

Stenen er virkelig flot, og jeg kan godt forstå hvorfor runerne har udøvet sådan en stærk kraft på mennesker op igennem tiden.  Om aftenen fandt jeg endnu engang ud af at min navnerune er isrunen, eller muligvis den kontroversielle ingwaz rune. Den står for harmoni.  Mærkeligt!

Solen skinnede helt fantastisk, og det var ikke kun dig der blev helt forårskåd:  da Torben råber "Hvem der først er oppe på Sydhøjen!" er det selvfølgelig kun mig der bider på krogen, og vi drøner afsted.  Men halvvejs oppe hører jeg at du står nede hos tante og piver.  Man kan jo ikke bare løbe fra sit stakkels barn, og da jeg alligevel er ved at lide et drabeligt nederlag vender jeg om.  Og glider, brækker (næsten) skulderen i et forsøg på at redde mit kamera og kan ikke engang trøste dig, da du slet ikke var interesseret i at få dine forældre ned igen, men kun i selv at komme op på toppen af bakken.

David og far på toppen

Det er ingen katastrofe at du får pomfritter til frokost denne søndag.  Jeg synes jeg har helt godt styr på de indre helsestemmer, så sådanne undtagelser lever vi fint med.  Men da bistro-damen efter maden kommer hen til os og giver dig et stykke agurk mens hun mumler noget om at "Det er jo ik' fordi jeg skal blande mig..." bliver jeg virkelig fortørnet (desværre kun indeni).  Nej, det er det virkelig ikke.  Men hvis hun også synes at børn skal spise sundt kunne hun jo introducere bare en enkelt halvsund ret på sit menukort!  Eller komme med en dessert til min dreng som faktisk ER sund, og ikke bare er 95% vand i grønt look!!