Du er sådan en sjov pige. Du leger nisse i vores liv, kigger ud på vores liv gennem små hemmelige kig-huller, som er dine øjne. Griner af os, store og kluntede som vi er, og ryster lidt på hovedet. Driller små frække drillerier når vi ikke opdager det. Gemmer små stykker bolle rundt omkring i sprækker og huler. Maler gulvet i flotte, hidsige striber med Davids tusser. Piller og nulrer i knapper og lapper og snore og huller, og passer og plejer husets nullermænd og spindelvæv. Vi har ikke noget at skulle have sagt, inden i dit lille hemmelige liv, det foregår uden for vores rækkevidde. Vi er velkomne gæster i dit gode humørs salon!
Men så meget desto sortere er den nat, hvor du ikke kan sove fordi du har ondt af alt det, små babyer nu har ondt af somme tider (snotnæsemavepineøresusennumserød!). Du råber og sparker og hyler og vrider dig, mens dine store kluntede forældre står og piller nervøst i deres tryghedsindgydende alvidenhed. Den slags alvidenhed vil du skide på! Ingen skal holde dig, væk med kogte klude og bløde bananer. Vi aer dig blidt, og du vræler "få så den kærlighed UD AF MIT ANSIGT!!!!"
Vi kan lige vove på at pussenusse din røde næse!!
David får hikke.
Torbenfar går kold.
Jeg gør to smarte ting: Først går jeg på facebook og råber "HJÆÆÆÆLP" ind i mødregruppegruppen. Så pakker jeg børnene og får os fragtet ud i den skarpe sol og den varme duft af efterår. Ud på nogle legepladser og gynge til det kilder. Ud og vende snottet med nogle små, og store, veninder.
 |
| Tanjamor og Yamunajordbær (Photo: Tanjamor) |
 |
| Legepladsen hvor det er børnene, der regerer (Photo: Tanjamor) |
 |
| Annamor og Lucianæse (Photo: Tanjamor) |
 |
| Ingermor og David(krudt)ugle (Photo: Tanjamor) |
|
|
| Den forheksede Selma-nisse. Man kan kun se at du ikke er dig selv på det hysteriske blik gennem de hemmelige kig-huller. (Photo: Tanjamor) |
 |
| Annamor forklarer Tanjamor noget meget vigtigt og bøvlet om offentlige regler. Yamuna og Lucia hænger i tovene. |
 |
| David klatremus, halvanden meter over jorden!! (Photo: Tanjamor) |
 |
| Tre efterårsunger, pludseligt ramt af træthed. (Photo: Tanjamor) |
 |
| Sådan her kureres spontan træthed på børnenes jord.. (Photo: Tanjamor) |
Da vi kommer hjem igen laver Torbenfar LÆKKER aftensmad, og i en pose på dørhåndtaget hænger der en lille bøtte vidundercreme - et tryllemiddel mod sorte nætter som man kun kan håbe på hvis man har en apotekerinde i sin mødregruppe.