Brug et par aftener på at nedsurfe internettet efter en strikkeopskrift på en babybody.
Drop det, og find en af Davids gamle 56'er bodyer nede i kælderen. Tag alle målene. Lav en strikkeprøve (strik 10x10 cm med det garn og de pinde og den teknik du vil bruge). Tæl hvor mange masker der går på ti cm, og omregn det til bodyens mål. Nu burde du vide hvor meget der skal slås og strikkes og tages og vendes op og hen og ind og om og videre så.
Begynd at strikke. *Tæl forkert. Start forfra. Strik op. Smid en maske. Lad den løbe ad helvede til. Trevl op. Start igen. Få en genial idé til en ændring. Trevl op. Start igen. Strik derud af*
Gentag fra * til * så tit du ønsker.
Find endelig rytmen og brug et par hyggelige sommeraftner (dem med regnvejr) på at strikke forsiden. Luk af. Kravl op på dit piedestal.
Fugt bodyen og spænd den op til tørring (så den ikke snor og vrider sig). Vent en nat. Pil den ned, og undr dig. Check med babybody-modellen og erkend at den er blevet alt for stor. Check på din søn og erkend at han ville kunne passe den hvis du hev og pressede lidt. Kravl ned fra dit piedestal.
Tag og skyd i tågen og gør hvad man aldrig må gøre hvis ens uldtøj skal overleve: vask den på 40 grader.
Krads din dyre thermould af vaskemaskinens inderside og prøv at trække den ud i en genkendelig form. Sæt dit piedestal til storskrald.
