27. januar 2014

Gå

Tiden efter Selma tog sine første skridt har været meget hektisk. Ikke så meget pga arbejde og sligt dagligdags sysleri, men fordi jeg altid i panik styrtede afsted for at finde et dokumentationsapparat, når Selma tog afsæt. Mens hun væltede uden mors arme til at gribe sig, stod jeg og fumlede med tastaturlåsen.

Men jeg øvede mig! Senere blev jeg så god at jeg kunne nå at optage Selma mens hun væltede.

Efter det kom der en periode hvor videoerne netop nåede at vise et grinende ansigt med en stor, gabende indsmurt babymund der kom farende og spiste kameraet.

Men jeg øvede mig endnu mere, og jeg blev virkelig hurtig!
Så værsgo: vores spadserende lille gryntetrunte!





Januar

Jeg elsker de øjeblikke hvor jeg opdager at i har opnået noget nyt.  Det er lidt ligesom at opdage at man får penge tilbage i skat.  Jeg ved ikke hvad jeg har gjort, men det var godt! 

Selma bøvler med noget
Nytårsaften stod jeg i køkkenet, og gudvedhvadjeglavede, mens Torbenfar og tante Jan legede med jer i stuen.  Og selvom vores stue praktisk talt kun er ét skridt fra køkkenet, følte jeg mig meget langt væk da Torbenfar råbte: "Selma gik!!  Tre skridt!!"
Vi skulle langt ind i det nye år før jeg fik syn for sagn!

Mindre hemmeligt går det for sig når Selma får tænder.  I aftes ved aftensmaden hørte jeg raspende, gnavende lyde inde fra hendes mund.  Efter en aldeles sindsyg detour til den tanke at der måske sad en mus inde i Selmas mund, blev jeg klar over at hendes kindtand i overmunden måtte have fået selskab i underetagen.  Tankeløst stak jeg en finger ind for at tjekke, og dér blev min finger kvast af to sylespidse børnetænder af det  reneste, jomfrueligste stål-emalje.

Imens er David begyndt at vaske sine flyverdrager selv.  Han gør det henne i børnehaven.  I deres helt fantastiske vandpytter.   Når han så kommer hjem kan han lige nå at få vasket bilen og gangen også, selvom det ikke bliver helt så grundigt fordi han ikke kan fået dyppet flyverdragten undervejs.  Men støvlerne og sokkerne, de er altid grundigt gennemskrubbet.  Jeg forstår slet ikke at de kan blive ved med at have vandpyttevand og mudder derhenne på Mosegården.  Jeg håber at han levner noget til de andre også.

Davids tøjvask hænger til tørre


Skatte man finder i Davids flyverdragter

Bare et sødt nøglehulsbillede



23. januar 2014

Johannes Sløk om oldefar

Kære Selma og David,
Bedstefar har netop sendt mig en af disse breve, der indeholder en trevl af vores historie.
En lille rød tråd jeg kan trevle ud af vores families store, spraglede gobelin: den største danske idéhistoriker Johannes Sløks begravelsestale over jeres oldefar Heinrich Bach.  Kan i mon kende jer selv i hans beskrivelse?      










Det gør det, kære Johannes, og nu lever det forhåbentlig endnu længere.


17. januar 2014

Barnets første sygedag

I går morges sad jeg og  tænkte på hvor heldige vi er.  Ikke den store måde, over at vi har mad på bordet og høje skatter og eksistentiel tryghed og en rar dronning der ikke bestemmer så meget over vores rare politiske ledere der har for travlt med deres barnagtige intriger til at bestemme så meget.  Men over at vi er sunde og raske.

Ikke på den store måde over at vi ikke har livstruende eller kroniske sygdomme, men over hvor lidt forkølede vi har været denne vinter.  Hvor lidt vi har hostet og kastet op og snottet.  Faktisk slet ikke, gik det op for mig.  Vores datter har oplevet sin første dagplejevinter uden en eneste sygedag!  Tænkte jeg.  Og så jinxede jeg det.

Jeg har prøvet at forklare bedstefar hvad det betyder at jinxe noget.  Det gik ikke så godt.  At jeg havde jinxet vores helbred betyder, at jeg tænkte "Vores datter har sørme oplevet sin første dagplejevinter uden en eneste sygedag!", hvorefter, eller hvorfor, vores datter næste dag var syg.

Nu sidder vi og hygger os og prøver at tænke rigtig meget på at vi sgu da egentlig aldrig har fundet en million på vores gåture i skoven.

Selma snot på barnets første sygedag.  Katten? Jah....for helvede.  Jeg kom jo til at udtale, og jinxe, at vi i hvert fald ikke skulle have to katte, dengang vi havde den lille tilløberkilling på tålt ophold.










11. januar 2014

Ordbær

David, om morgenen:  "Mor, børnehaven er mit arbejde."
Jeg: "Ja, det kan man godt sige.."
David, strengt: "Ja, og kom nu! Jeg er altså lidt sent på den i dag!"
Selma: "A..?"

2. januar 2014

Søde 2013

Så er december kommet - og gået.  Det samme er 2013.
Som jeg fortalte sidst år, skifter vores år allerede den 21./12:
den 21/12 vender lyset,
den 21/12 fødtes vores eget lille barn.  Hende der har ædt hele vores sidste år, råt, uden at levne noget til senere.

Disse billeder, som jeg tog i farten, fortæller historien om år 2013, året hvor der skete lidt for meget:



først blev jeg psykolog..

...så ordnede David og jeg jordskokker...Torbenfar sagde sit job op og skrev specialekontrakt....

...så var der pludselig en baby....
...snestorm...Annette flyttede til Seychellerne...

juleaften.......nogen fik vist nok gaver....

Tanja fik en baby......der var nytår....
....så lå vi lidt på sofaen og var forkølede....landets lærere låste sig ude....

....søde børn på besøg...Anna blev psykolog...Leefke fik en baby...
..Bøgen sprang ud....David blev fire....Eva blev præst....



.....vi nyste...Anne-Louise fik en baby.........Maya blev gift...
....baby hang ud på besøgende.........Dagmar blev psykolog......
......GTA 5 ramte verden ......Tanja blev psykolog...Torbenfar blev økonom...
...Torbens fødselsdag.....Ingers fødselsdag......Unikris blev psykolog!
....barnedåb.....dagpenge....Evakrislea flyttede til Løgstrup....Annette kom hjem igen...
..... Nelson Mandela døde...Selma kom i dagpleje...Lisbet fik en baby.....
Torben fik arbejde, Inger fik arbejde, Kadi fik arbejde, vi købte en bil....
Selma Johanne blev 1 år, det blev jul, det blev nytår!