25. februar 2013

Næstenforårets tidsfordriv

Nu er vi godt inde i det, man kunne betegne dødens pølse i det danske kalender-år.   Den kolde og mørke tid, som mange forbinder med våde tæer i uegnet fodtøj, alt for mange arbejdsdage svøbt i mørke både for og bag, og endeløse søndag eftermiddage tilbragt hængende i gardinerne med den evigt dårlige undskyldning: "hvis det var sommer ku vi...".
Påsken venter og vinker som rosinen i dødens pølseende!

Men hver enkelte dag er dog stadig fyldt med små og store glæder, overraskelser, krige, tragedier.
Torbenfar sejler støt op og ned af sin speciale-å i en nøddeskal han har bygget sig inde på legeværelset.  Man hører tænders og tasters klapren og bogsiders flagren derindefra.  Jeg er fortrøstningsfuld.  Vi har endda været på lørdagsudflugt til Hornslet bibliotek, et sted Torbenfar ellers ikke ynder at sætte sin fod (hvilket vi da også fik at høre hver gang disse fødder kom et skridt nærmere indgangen).

Lillelea fylder ét år i dag, og derfor var vi igår til kaffeklatsch/kageklask hos hende og tante Eva og onkel Kristian (her i huset er de tre for nemhedens skyld blevet forkortet til Krevea).  Vi proppede kage i vores børn til der ikke kunne være mere i dem, og de klynkende tryglede om nåde mens cremen sprudlede ud af deres munde.  Vi prøvede at proppe cremen tilbage, mens vi jublede og tog billeder af dem til albummet -det var herligt!
(I virkeligheden skete der det at Lea viser sig at være kageskeptiker, der kun spiser lidt jordbærcreme, mens hun kigger eftertænksomt på sine jublende og fotograferende gæster.  Alt imens David bliver proppet så eftertrykkeligt at der ligger tre forskellige kage-lig på hans tallerken mens han stadig trygler om mere selvom cremen sprudler ud af ham. Og Selma sover.)
Frida Kahlo har fundet ud af at hun kan skjule sig under Torbenfars døende palmer mens hun kigger på fugle.  Og fuglene kigger på hende.
Papegøjerne er allesammen blevet kærester på kryds og tværs, hvilket kan give nogle lumre situationer over aftensmaden, hvor Torben forfølger nogle nærmest pornografiske scener på overvågningsfilmen, mens han hepper og håber på unger.  Desværre er vores papegøjer en flok homoseksuelle transvestitter, som tror de er mennesker, så indtil nu er der kun kommet en forvirret solsort ud af deres anstrengelser:

David, du knuselsker stadig din lillesøster og gennemvæder hende med knus og kærtegn.  Du vil allerhelst ae hende når hun har mest brug for det.  F.eks. når vi skal ud af døren, allesammen er halvt i overtøjet, og hun i vrede skriger ind i vores ører mens vi hinker rundt efter flyverdragter og uegnet fodtøj.  Du minder os hver dag om at være søde ved hinanden, og går foran som skiftevis strålende og elendigt eksempel.  "Mor, jeg ELSKER kager og slik og cheeseburger og Tadonalds og pasta og Leaboller!" (Den ny upolitiske betegnelse for et af kageligene fra igår!)

Selma Johanne, 2 måneder.  David, 3 år og 10 måneder
Selma, du ser ud til at være i gang med en ny verdensrekord i 100-meterløb, bare at du VOKSER dig fra start til mål.  Sundhedsplejersken og venner hepper på sidelinjen, mens jeg fyrer kalorier i dig til det står ud af os begge. Dit blik er begyndt at følge os rundt i stuen, og du fortæller os søde enstavelses historier på puslebordet.

Selma snakker med bamsen der danser ballet på trapez mens den holder planeter i en snor.....