Sankte Hans

Kære Selma
Så blev det sommersolhverv, og dine dage kan ikke blive længere.  Du må undres, for lige siden du første gang så verdens lys for 6 måneder siden, er dette lys blevet kraftigere og længere hver eneste dag.
I Grønland, fortæller man mig, inviterer man på kaffemik for at fejre at barnet har levet i et halvt år Herhjemme inviterede vi på gluten. Vi har noget med havregrød i min familie, så vi fik allesammen havregrød til morgenmad, og da David har noget med pasta, og jeg har noget med "allesammen", fik vi allesammen pasta til aftensmad.  Bare fordi vi kunne. Bagefter havde jeg dårlig samvittighed overfor din lille mavse, og gav dig ekstra smatpureret begyndergrød i alle regnbuens farver i flere dage derefter.
I weekenden tog vi til Kalø og fejrede Sankt Hans med kong Menved.  Sankt Hans er for mig, ligesom mange af de andre danske højtider, en herlig blanding af noget hedensk, råt, og fandenivoldsk, der pyntes og ophøjes ved sit islæt af noget pænt og kristent.  Angsten for heksene, angsten for at miste lyset, blandes med fejringen af Johannes Døberens fødsel.  Ja, sankt Hans er så kammet lidt over hvad de hedenske traditioner angår.  Med hvad - Jesus fik julen.

Så vi tog altså til Kalø og fejrede Sankt Hans på hedensk manér.  Borgruinen lå tavs og grå og dannede bagland til et stort middelaldermarked med ridderdyst, gøgl, og rettergang.

Tidsrejse

Selveste kong Menved var kommet rejsende til anledningen, og fra sin trone af træ bivånede han majestætisk og meget autentisk pøblens fornøjelser.  Han skred kun ind en enkelt gang for at slå en mand til ridder.  Ridderne dystede i de gamle discipliner, og de gode vandt over de onde så det var en fryd for øjet.  Og det skete ikke uden meget ægte kamp til stregen med tunge sværd, afhuggede hoveder, skingre krigsskrig og meget dundrende hestehove gennem aldeles brændende ild.
Kære David, jeg kan godt forstå hvis du stadig er lidt forvirret, for hvorfor syntes mor og far pludselig at det var skideskægt at de voksne mænd slog på hinanden så trælanserne splintrede?  At den onde ridder piskede sin væbner indtil Kongens hund kom og bed ham i armen? At den tapre Erik Rosenkrantz styrtede af hesten i flyvende galop?  Du gjorde store øjne, og grinede lidt, men sagde så: "Mor, hvornår kommer politiet og henter dem?"

En stakkels ridder der dingler fra sin (stakkels) hest i fuld rustning. Og fuld galop.  Børnene jublede og de voksne gispede!

Vi fik snakket rigtig, rigtig, rigtig RIGTIG meget om forskellen mellem leg og virkelighed den dag.  Samtidig med at Selmasøster lå og vrælede helt virkeligt og i fulde alvor i sin barnevogn og påpegede forskellige uopfyldte behov.  Tante Kristian og onkel Eva valgte et tidligt tilbagetog for at fejre den hellige højmiddagslur derhjemme, og vi besluttede at gøre det eneste kloge:  at gøre ligesom de.  David var ved at skrue det helt store sult-ragnarok sammen, og jeg bakkede ham ivrigt op ved at styrte pladsen rundt på jagt efter valid valuta.  Ja de tog jo så ikke dankort i middelalderen vel, Inger?!  Flot klaret!

Et par middelaldrende der er gået kolde i deres telt.

Middelalder frem eller tilbage - Torbenfar og tante Kristian har fundet en helikopter!

Netop som indgangsteltet havde vekslet mine pinlige elektronikpenge til god, oldnordisk dansk krone, og David havde fået sin pandekage og opdaget, at pandekager i middelalderen ikke var fyldt med syltetøj men med hvidkål, og netop som regnen stilnede af, dukkede der af sulten og ragnarokken den mildeste David op, som gerne ville lytte til middelaldermenneskerne der spillede middelalderlige italienske danseviser, og snart så man os danse kædedans rundt om teltene med hinanden i hænderne og min søde studiekompagnon Sofie i den anden hånd.  Hvor hun kom flyvende fra må guderne vide, men vi fik i al huj og hast indhentet den nødvendige viden om hinandens liv og verdegang, udvekslet alskens gode ønsker og velsignelser, før dansekæden sprang og splittedes os ad igen.

Dansen går i enge

David og smedens søn tager bestik af hinanden, skulende.

Og det var lige dér vi besluttede at skynde os hjem mens legen var god.  Nej, i farten måtte jeg lige medtage et lillebitte middelalderklenodie af et bælte.  For at  lidt af den middelalderlige fandenivoldskhed kan smitte af på mig.  Da jeg havde handlet færdig, havde David lært at cykle.  Bare lige sådan i mellemtiden, på parkeringspladsen.  Ja, man siger jo det går så hurtigt med de små...
...hurtigt er ikke ordet.

Du og jeg David, vi kunne så ikke helt holde ud at stoppe mens legen var god.  Så da vi havde sat halvsovende Torbenfar og snorksovende Selmasøster af i den svalende have, drønede vi tilbage til middelalderen og proppede os med syn for sagn.  Vi snakkede med en ridder der havde vundet alles kamp mod alle, og som lod dig holde sit sværd. Og vi snakkede også med en heks som du syntes så ond ud, men som gudskelov viste sig at være en hvid heks. Hun havde en krystalkugle som lignede en sæbeboble, bare tungere.
En sød middelalderkone lærte dig at knytte snører på et ældgammelt snøreredskab, og jeg var fristet til at lade dig sidde i timevis og knytte, for du var fuldstændig opslugt.  Thomas Tog eller andre stupide Disneyfilm kunne ikke have bjergtaget dig mere.  In your face, Thomas.

David og Caroline knytter bånd, og sylten.  Det er magisk.

Men da Djursland begyndte at lugte af røg fra de mange våde bål og hylende hekse, væltede David og Selma og Ingermor og Torbenfar udmattede om i deres dyner og gik ud som fire gamle lys.