18. september 2011

Fisk og en havørn

Lørdag, det er eftemiddag, de voksne sidder bænket i Inges stue og spiser Matjes.  I børn gør ikke!  Du løber rundt om og under og på bordet.... du spiser også lidt Matjes, og morfar ser lykkelig ud.  Men da mor fortæller hvad hun og du og far og mors fætter Anders lige har set fra bilen på vej herud, forstummer de velvilligt fredelige stemmer rundt om bordet.  Folk ser nysgerrige ud, og meget skeptiske.  "Kan det virkelig passe?!"
Gudskelov er mors fætter Anders fotograf, og havde fået mors kamera rettet mod himlen i rette øjeblik.  Mor er overbevist om at billederne herunder kan fordrive enhver tvivl.  Selvom man ikke kan tage et skarpt billede af en havørn på en grå i grå himmel, ikke engang med en dygtig fotograf ved hånden:



  Torben har radarøjne, hvad fugle angår.  Han havde spottet den store fugl da den kun var en plet over skoven.  Men der var noget galt med pletten, så galt at han mente det var værd at pege på og få os til at kigge opad.  (Mor er begyndt at vente med at vende sig efter hans begejstrede udbrud til hun er sikker på det ikke er en palme i en forhave han har opdaget...)
Hvad er opskriften på at skelne en ørn fra en hvilken som helst anden stor fugl? Er en ørneplet mere aflang?  Eller bevæger den sig hurtigere over himlen?  Torben bed mærke i at vingerne var så store at de svang meget igennem, ligesom tæpper, snarere end ligesom to brætter, men fætter Anders og mor gættede stadig på skiftevis hejre eller ravn.
Det ville den ikke lade sidde på sig, så den dykkede ned og fløj nu lige 20-30 meter over hovedet på os.

Den fulgte bilen næsten en kilometer.  Lige over vores måbende ansigter.
En gigantisk fugl med to store tæpper som vinger.

Det er dejligt at have en far som kan vise dig det utrolige.