Det startede med at du begyndte at kigge nærmere på forholdsordene. Det gik der selvfølgelig jævnligt ged i, og i den forbindelse indførte du den faste vending "for stykker". For noget der er i stykker. Men "for" har åbenbart vundet indpas, så derfor udvides "fortimentet" nu også til:
"For ked af det" (når der virkelig skal trøstes)
"For dumt" (når du skælder ud på dig selv)
"For mærkelig" (jah...vi ved ikke rigtig hvad du mener. Det bruges tit om solen, men jeg tvivler på at du aner HVOR mærkelig solen er)
"For ked af det" (når der virkelig skal trøstes)
"For dumt" (når du skælder ud på dig selv)
"For mærkelig" (jah...vi ved ikke rigtig hvad du mener. Det bruges tit om solen, men jeg tvivler på at du aner HVOR mærkelig solen er)
