Idag tog vi ud på
Ny Lundgaard for at se køerne danse. Det vil sige at se besætningen af 150 økologiske køer af noget broget (sikkert dansk landrace) tromle ud på de forårsgrønne marker efter en lang vinter i stalden. Vi var ikke de eneste der havde fået dén ide (måske fordi invitationen har stået på alle Arlas mælkekartoner...):
 |
| Byfolk glor på køer glor på byfolk |
|
|
|
Først var vi inde og hilse på de mange høveder, som stod og måbede over alle de mange mennesker der moslede ind i deres sikkert ellers så fredfyldt stille stald, hvor man måske plejer at kunne høre fluerne summe rundt på en varm dag, og en våd hale der klasker mod lådden hud, og en ko-pande, der gnubber sig anstrengt op ad en klirrende stolpe.
Men høvederne virkede som altid utrolig afslappede, kun øjnene skreg af usikker nysgerrighed. Du sagde hej til mange af dem, men fornøjede dig i øvrigt med at hoppe på staldgangen. Det er jo ingen sag at sige "MUH!" til en ko, men hvem kan hoppe ned fra en klump ensilage så frygtløst som dig?!
 |
| Hundrede til halmhop |
 |
| Alarmstufe rot! Den unge herre ønsker IKKE at forblive ridende på sin fars skuldre! |
I stalden var der også smagsprøver på gårdmælk lige fra koen - det var et hit hos dig, og reddede for en kort stund dit humør som ellers var i frit fald. Der var klart mangel på middagssøvn, og frokost, og i det hele taget ville du ikke hvad du skulle, men kun hvad du ikke måtte.
 |
| Familie med pølser |
Ude på den lille gårdsplads som var på størrelse med en enkelt kvieboks var der opstillet en grill, og madmor solgte rigtige oksepølser, som onkel Kankan stegte til os. De smagte fantastisk, og vi blev enige om at det er fordi de var lavet af kød i stedet for mel.
Vi var lige ved at komme for sent tilbage til stalden for at se køerne bryde løs.
Folk stimlede sammen, og dannede et levende hegn som viste sig at være næsten lige så svært at styre som køerne, for mennesker skider gerne på afspærringer. Men det gjorde køerne gudskelov ikke, de sprang ud på deres mark og lavede krumspring, så det var en fornøjelse at se på. Du grinede og råbte i vilden sky, for køernes galop var slet ikke til at stå for! De enorme yvere dinglede og strintede, de stilkede ben sparkede op i himlen, de store øjne rullede i de endnu større hoveder, på de endnu større, gyngende buge. De yngste af køerne var ikke længe om at finde en kammerat at slås lidt med, og byfolket stod og så til, og kunne ikke forstå hvordan nogen kan nægte en ko at komme på græs.
 |
| En flyvende økologisk ko! |
