Det er søndag og du vågner om lidt. Sikkert med et host. Den fra i fredags, som du stolt bragte med hjem fra dagplejen. Jeg er sikker på at du fik den henne fra biblioteket, hvor i mødtes med en masse lægestuderende, der behandlede og syede og forbandt og medicinerede jeres bamser. Bare de også lige havde husket at befri dem for hoste. Sundhedssystemet holder sig selv kørende!
Men det kan også være at du tager et ekstra kvarter på øjet idag. For hosten, og for i aftes. Hvor du efter en eventyrlig og omhyggelig udforskning af Sørens hus lagde dig til at sove i hans seng. Mens far og mor og Søren så film i tre dimensioner i stuen. Og da vi skulle hjem kiggede du søvnigt op på mig og tænkte: "Jeg er da ligeglad". Og sov videre. Men da en stor gul væg rumlede forbi bilen på ringvejen måtte du alligevel lige åbne øjenene og bemærke: "Bus!". Dem kan du godt lide, og de får altså ikke sådan lov at liste sig ubemærket forbi.
Også biler kommenteres gerne, men kun de særligt hurtige. Og fars, selvfølgelig. Så er der kantstenene, de saluteres højlydt med et "BAK", som vistnok betyder bakke. Fugle identificerer du rutinemæssigt enten som fugl, gøje eller karg. Og de hilses derpå gerne med en hel parade og enten et ydmygt "bibibibib!" eller et brølende "KRAA!!". Alt efter humøret...
...som svinger meget op og ned på en gåtur til Astridsvej, eller som igår ned til husene i den skjulte dal. Der hvor det ikke blæser så meget, og hvor der er nogle fantastiske gynger med to etager. Der var også en stor "HUND VRORV!!" som skulle aes. Det var så ubærligt, da den gik.
Du kalder på onkel Kakan, for han og tante Vea plejer jo at være her i weekenden. Du så dem ved Blockbuster, men de skulle desværre ikke hjem til Søren og se tre dimensioner.
Men ved du hvad? De kommer lige om lidt. Og banker helt stille på døren...
-men du har ventet på dem, så du vågner med et host!