 |
| To tidlige og uheldige eksemplarer på selvgjort babytøj. Både blusen og bukserne ser fantastiske ud, med er lavet i katastrofalt uelastisk stof. De er ubærlige. |
Det er faktisk derfor jeg er kreativ.
Ikke fordi jeg er god til det, eller fordi jeg hygger mig med at sidde en hel aften bøjet over symaskinens lille gule varme lygte. Faktisk er tidsrummet mellem at jeg får ideen og til jeg klipper den sidste tråd en pine. Det går for langsomt! Jeg laver fejl og sprætter op, én gang, én gang til, og ÉN GANG TIL. Stoffet ligger forkert, nålene sidder ALTID forkert, og symaskinen syr altså bare så mærkeligt. (Men det er en anden historie, den syr faktisk enormt lystbetonet.)
Det med at hygge mig, det gør jeg så alligevel, efterhånden som fattigdommen bøjer sig for stilstædigheden, talentløsheden for erfaringen, og utålmodigheden for øvelsen.
 |
| Body: 6stk 100kr. Fredsdue: unbezahlbar. Den første zigzak succes. |
 |
| En T-shirt som blev min på en af venindernes berømte tøjbytteaftner. Den sidder virkelig pænt. Men hvad er grå og sorte dødningehoveder uden en klassisk gul lampe?! |
 |
| En virkelig enestående folkevogn. Det stribede stof er fra et dynebetræk fra min barndom. Længe før min tid hørte dynebetrækket til min mormors vandrehjem i Faaborg. |
Min sidste opdagelse er korte zigzak sting og fliseline. Jeg taler ikke sy-nørdisk, så derfor skriver jeg det altså bare med mine egne ord: hvis jeg kopierer en enkel form fra fx. en silhouettegning og overfører det til et stykke cool stof, gerne retroagtigt eller mønstervildt, så kan jeg sy det på en hvilken som helst H&M basic. Fliseline på bagsiden af både H&M basic'en og mønsterstoffet har vist sig at være uvurderligt.
