Idag ved indgangen til Lidl stod en lille somalisk dreng og var dybt fascineret af de automatiske låger. Han var lidt ældre end David -eller også var i lige gamle; jeg synes altid du er så lille (det er en mor-ting).
Hans mor hev ham irriteret væk, han kumlede efter hende, ikke overrasket, men stadig med øjnene hæftet stædigt på lågerne. Jeg forestiller mig at moderen nok havde kaldt på ham en million gange, han havde sikkert været efter sin lillesøster hele dagen, og måske havde han også væltet moderens morgenkaffe i et forsøg på at være særlig morsom. Jeg kender godt de dage -alligevel synes jeg altid det er så synd når det er andre børn det handler om. Han var så betaget af lågerne, og hans lille smil i den mørke hud og sorte øjne var bare hypnotiserende sødt at se på. Jeg bakkede lidt, så lågerne åbnede en ekstra gang inden de forsvandt.
Et par minutter senere løb vi ind i dem igen -Lidl er et ret overskueligt sted at handle.
Den lille bedåre-dreng kom helt op til dig og stillede sig smilende ti centimeter fra dit mindst lige så bedårende ansigt. Forventningsfuldt og åbent klukkede han "heeej..."
Jeg glædede mig allerede til at se den charmerende scene udfolde sig, som fortryller mig hver gang du møder jævnaldrene: jeres møder er meget affektive, rituelle og afskeden er altid melodramatisk -som to elskende der skilles!
Jeg stivner pludseligt. Det er jo helt forkert, det jeg ser. Dit ansigt er et tordenvejr, dine øjenbryn er trukket så langt ned i panden at de er som en stor pil der peger ned mod din struttende mund: "NEJ!!!!!!" brøler du, så bedåre-dreng hopper en halv meter op i luften og blæser om bag sin mors store muslimske skørter.
"GULLEGULLEGULLEGULLE DOT!!!!!!!" Ingen skrevne ord kan bekrive hvor arrig du lyder; du skælder ud og du har ikke tænkt dig at lade dig formilde af noget som helst.
Det er mig et mysterie hvad der gjorde dig så arrig over at blive inviteret til leg af den lille dreng (og for ham der det nok et endnu større mysterie, men jeg betvivler at det sker igen), men jeg har på fornemmelsen at episoden er en lille forsmag på en stor, lang storm, som har haft mange navne op igennem tiden. Jeg vælger navnet "Kan-selv-vil-selv-tid", og jeg regner ikke med den som sådan kommer til at ende nogensinde. Men jeg har erfaring med storme :)
31. marts 2011
onsdags ordbær
1: Det var i morges, lige inden vi skulle ud af døren, at du pegede op på hylden i badeværelset og sagde "tassebøtte!" Det betyder selvfølgelig tandbørste.
2: Siden vi er kommet hjem fra Samsø går du tit gennem rummene og fortæller lange historier om noget der involverer moffar og Inge!
3: Og sidst men ikke mindst er din hoppepony blevet døbt "Kuhl". Himlen må vide hvorfor du valgte dét navn....nok fordi det er så velklingende...
2: Siden vi er kommet hjem fra Samsø går du tit gennem rummene og fortæller lange historier om noget der involverer moffar og Inge!
3: Og sidst men ikke mindst er din hoppepony blevet døbt "Kuhl". Himlen må vide hvorfor du valgte dét navn....nok fordi det er så velklingende...
27. marts 2011
store og små venner
Lea og Filuka var dine første venner, i mødte hinanden første gang da du var én måned gammel, og siden dengang har i fulgtes ad - sammen har i overlevet mavebøvl og bleudslæt, øjenkontakt og hovedkontrol, ammestop og grødgryderi, autostol-udvalg og voksipose-udsalg, pivefase og pludrefase, fodfase, rullefase og kravlefase, nejfase og migfase...
de sidste to faser er topaktuelle endnu, fandt jeres mødre ud af igår. Vi nød en sjælden formiddag hvor vi alle kunne se os fri fra andre aftaler og lod det handle helt om vores børn. Det er jo stadig sådan at vi snildt kunne snakke om jer hele dagen, men prøver at holde os tilbage når folk begynder at vise tegn på hvidt ud af øjnene.
Vi købte en "Rundum Sorglos Paket" frokostpakke til hver (sundt og sødt og varmt og koldt og grovt og blødt og rødt og gult og grønt og dyrt :) ), hegnede os ind i en (næsten) udbrudssikret legeplads........og så kunne vi ellers bare slappe af og opdatere hinanden om alt hvad der sker i alle vores liv, mens de første forårstegn sloges bravt mod de sidste snefnug.
Det ka vi li:
indhegnede legepladser, pakkeløsninger fra Rasmus Klump Restaurant, rottehaler i Leahår, kærligheds-"moar" fra Filukabarn, dage hvor vores børn hygger sig med at sidde og lytte, næsten-klar-til-rigtigt-undertøj......
Det ka vi ikke li:
låger i børnehøjde (jeg måtte ud og fange David udbryderkonge!), minifrikadeller (godt at mødre ikke er så kræsne), manglende negl på lille Davidfinger, dage hvor vores børn hygger sig med alt hvad de ikke må, bodystockings..
de sidste to faser er topaktuelle endnu, fandt jeres mødre ud af igår. Vi nød en sjælden formiddag hvor vi alle kunne se os fri fra andre aftaler og lod det handle helt om vores børn. Det er jo stadig sådan at vi snildt kunne snakke om jer hele dagen, men prøver at holde os tilbage når folk begynder at vise tegn på hvidt ud af øjnene.
Vi købte en "Rundum Sorglos Paket" frokostpakke til hver (sundt og sødt og varmt og koldt og grovt og blødt og rødt og gult og grønt og dyrt :) ), hegnede os ind i en (næsten) udbrudssikret legeplads........og så kunne vi ellers bare slappe af og opdatere hinanden om alt hvad der sker i alle vores liv, mens de første forårstegn sloges bravt mod de sidste snefnug.
Det ka vi li:
indhegnede legepladser, pakkeløsninger fra Rasmus Klump Restaurant, rottehaler i Leahår, kærligheds-"moar" fra Filukabarn, dage hvor vores børn hygger sig med at sidde og lytte, næsten-klar-til-rigtigt-undertøj......
Det ka vi ikke li:
låger i børnehøjde (jeg måtte ud og fange David udbryderkonge!), minifrikadeller (godt at mødre ikke er så kræsne), manglende negl på lille Davidfinger, dage hvor vores børn hygger sig med alt hvad de ikke må, bodystockings..
Livet pibler frem
Dild kom frem!
Basilikum, Lavendel, Timian, Ranunkel, Oregano, jeg kan næsten ikke vente, skyd nu op af jorden, tøv ikke med at bryde ud i flor, fold jeres dufte ud, og skynd jer ud i solen!
Basilikum, Lavendel, Timian, Ranunkel, Oregano, jeg kan næsten ikke vente, skyd nu op af jorden, tøv ikke med at bryde ud i flor, fold jeres dufte ud, og skynd jer ud i solen!
24. marts 2011
onsdags ordbær
Nye sjove yndlingsord fra David:
Muma = Oma
Pupa = Opa
Lassebil = Lastbil
Toptor = Helikopter
Bad = Hav
Kamelel = Kamel
Muma = Oma
Pupa = Opa
Lassebil = Lastbil
Toptor = Helikopter
Bad = Hav
Kamelel = Kamel
21. marts 2011
"Jeg ved hvor der findes en have så skøn"
I weekenden sejlede David, Torben og jeg til Samsø:
Og midt i den friske og gyngende sø
der dukker af dybet den dejligste ø,
og søen af prægtige skibe er fuld -
og øen af frugt og af blomster og guld.
Der risler en kilde, der rinder en å,
og højene ere så runde og små,
og engen er blød, så det ret er en lyst
at tumle sig der og få lettet sit bryst.
Vi tog derover for at hjælpe far i haven. Men hvor skal man dog begynde? Tre haver har fars hus Villa Hækkenfeld: én er besat af en stor åben garage, hvor motorer, tovværk, store bongossi-planker og adskillige maritime antikviteter tumler sig græsset. Én have bebos af en ung egeskov jeg selv var med til at plante for adskillige år siden. Alle træerne trives - det vil sige de producerer alle de blade jorden under dem kan bære. Den sidste have er en stor hjælp i dag, den rummer nemlig frem for alt en kompostbunke og en bålplads. Men som briterne siger: first things first! Først skal vi lige hente et ovnfast fad i Besser. Og vi må også lige hilse på katten, og fasanen i haven. Så skal vi lige have en bid mad. En lille time senere rejser far sig fra computeren - NU må vi have den bid frokost! (Men vi kender ham jo godt - og ventede ikke på ham) Mens far får frokost går Inge, Torben, David og jeg i gang med at rive og ruske i haven.
Det går forrygende, og snart kan vi tænde et bål som futter den halve have af på et øjeblik. Jeg prøver at få David i pleje inden døre, hvor Niels render ind i nye opgaver hver gang han bevæger sig i retning af haven. Men David kommer snart ud igen - Niels mener han sikkert har det meget sjovere uden døre. Gudskelov passer det, og David fortrækker til havens mange krinkelkroge, hvor han kaster sig ud i vigtige og hemmelige projekter.
Bålet brænder videre og vil fodres med krat, tjørn, kvas og blade. Nogle planter bliver til det rene fyrværkeri i flammerne, og mirabellekernerne skyder til højre og venstre. Niels maner til ro, han har brygget te og har en haveøl med ud til os. Fryd og gammen!
Efter en lang dags arbejde med et godt resultat (vi fik brændt så meget biomasse af at selv den skønne lyse forårssol ikke kunne holde med i produktionen!) bliver jeg helt selvfed og overstadig, og beskriver resultatet nogenlunde således:
Jeg tror det for vist, at der ej er en plet
på jorden, hvor alt er så blødt og så net
som haven, hvor øen i søen er lagt,
kom, så skal jeg vise dig hele dens pragt!
Om aftenen får vi besøg af gamle venner fra nær (Besser) og fjern (Michigan), og Villa Hækkenfeld nyder i fulde drag at der "er gået kvinder i det" - også i køkkenet. Inge har lavet skøn mad, med sauce, i ovnfast fad. Ulla fra Besser har bagt et vidunderligt brød, og jeg bakker op med dessert. Niels kan med andre ord koncentrere sig helt om skænkningen (som alligevel havde svært ved at nå ned til bordenden!)
Jeg har en teori om at folk gik i dørken i den reciprokke rækkefølge af det arbejde man have bestilt i haven -det er derfor David holdt fest den halve nat....
Næste morgen gensér jeg en gammel skat:
Fars vidunderlige havregrød!
Ja, men en endnu større (og ældre) skat er en sømandstrøje som far (Niels) har broderet Dagmar Aaens logo på, til min fire års fødselsdag!! Og nu bliver den videregivet til lille David. Den er i fineste stand, for ren uld, rullekrave og børnehud er ingen heldig kombination. Nu kan David råde bod på min dårlige samvittighed gennem 25 år over aldrig at have gået med den. Men først skal jeg have sat blødt og børnevenligt foer i trøjen :)
Og midt i den friske og gyngende sø
der dukker af dybet den dejligste ø,
og søen af prægtige skibe er fuld -
og øen af frugt og af blomster og guld.
Der risler en kilde, der rinder en å,
og højene ere så runde og små,
og engen er blød, så det ret er en lyst
at tumle sig der og få lettet sit bryst.
Vi tog derover for at hjælpe far i haven. Men hvor skal man dog begynde? Tre haver har fars hus Villa Hækkenfeld: én er besat af en stor åben garage, hvor motorer, tovværk, store bongossi-planker og adskillige maritime antikviteter tumler sig græsset. Én have bebos af en ung egeskov jeg selv var med til at plante for adskillige år siden. Alle træerne trives - det vil sige de producerer alle de blade jorden under dem kan bære. Den sidste have er en stor hjælp i dag, den rummer nemlig frem for alt en kompostbunke og en bålplads. Men som briterne siger: first things first! Først skal vi lige hente et ovnfast fad i Besser. Og vi må også lige hilse på katten, og fasanen i haven. Så skal vi lige have en bid mad. En lille time senere rejser far sig fra computeren - NU må vi have den bid frokost! (Men vi kender ham jo godt - og ventede ikke på ham) Mens far får frokost går Inge, Torben, David og jeg i gang med at rive og ruske i haven.
Bålet brænder videre og vil fodres med krat, tjørn, kvas og blade. Nogle planter bliver til det rene fyrværkeri i flammerne, og mirabellekernerne skyder til højre og venstre. Niels maner til ro, han har brygget te og har en haveøl med ud til os. Fryd og gammen!
Efter en lang dags arbejde med et godt resultat (vi fik brændt så meget biomasse af at selv den skønne lyse forårssol ikke kunne holde med i produktionen!) bliver jeg helt selvfed og overstadig, og beskriver resultatet nogenlunde således:
Jeg tror det for vist, at der ej er en plet
på jorden, hvor alt er så blødt og så net
som haven, hvor øen i søen er lagt,
kom, så skal jeg vise dig hele dens pragt!
Om aftenen får vi besøg af gamle venner fra nær (Besser) og fjern (Michigan), og Villa Hækkenfeld nyder i fulde drag at der "er gået kvinder i det" - også i køkkenet. Inge har lavet skøn mad, med sauce, i ovnfast fad. Ulla fra Besser har bagt et vidunderligt brød, og jeg bakker op med dessert. Niels kan med andre ord koncentrere sig helt om skænkningen (som alligevel havde svært ved at nå ned til bordenden!)
Jeg har en teori om at folk gik i dørken i den reciprokke rækkefølge af det arbejde man have bestilt i haven -det er derfor David holdt fest den halve nat....
Næste morgen gensér jeg en gammel skat:
Ja, men en endnu større (og ældre) skat er en sømandstrøje som far (Niels) har broderet Dagmar Aaens logo på, til min fire års fødselsdag!! Og nu bliver den videregivet til lille David. Den er i fineste stand, for ren uld, rullekrave og børnehud er ingen heldig kombination. Nu kan David råde bod på min dårlige samvittighed gennem 25 år over aldrig at have gået med den. Men først skal jeg have sat blødt og børnevenligt foer i trøjen :)
20. marts 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)