Idag ved indgangen til Lidl stod en lille somalisk dreng og var dybt fascineret af de automatiske låger. Han var lidt ældre end David -eller også var i lige gamle; jeg synes altid du er så lille (det er en mor-ting).
Hans mor hev ham irriteret væk, han kumlede efter hende, ikke overrasket, men stadig med øjnene hæftet stædigt på lågerne. Jeg forestiller mig at moderen nok havde kaldt på ham en million gange, han havde sikkert været efter sin lillesøster hele dagen, og måske havde han også væltet moderens morgenkaffe i et forsøg på at være særlig morsom. Jeg kender godt de dage -alligevel synes jeg altid det er så synd når det er andre børn det handler om. Han var så betaget af lågerne, og hans lille smil i den mørke hud og sorte øjne var bare hypnotiserende sødt at se på. Jeg bakkede lidt, så lågerne åbnede en ekstra gang inden de forsvandt.
Et par minutter senere løb vi ind i dem igen -Lidl er et ret overskueligt sted at handle.
Den lille bedåre-dreng kom helt op til dig og stillede sig smilende ti centimeter fra dit mindst lige så bedårende ansigt. Forventningsfuldt og åbent klukkede han "heeej..."
Jeg glædede mig allerede til at se den charmerende scene udfolde sig, som fortryller mig hver gang du møder jævnaldrene: jeres møder er meget affektive, rituelle og afskeden er altid melodramatisk -som to elskende der skilles!
Jeg stivner pludseligt. Det er jo helt forkert, det jeg ser. Dit ansigt er et tordenvejr, dine øjenbryn er trukket så langt ned i panden at de er som en stor pil der peger ned mod din struttende mund: "NEJ!!!!!!" brøler du, så bedåre-dreng hopper en halv meter op i luften og blæser om bag sin mors store muslimske skørter.
"GULLEGULLEGULLEGULLE DOT!!!!!!!" Ingen skrevne ord kan bekrive hvor arrig du lyder; du skælder ud og du har ikke tænkt dig at lade dig formilde af noget som helst.
Det er mig et mysterie hvad der gjorde dig så arrig over at blive inviteret til leg af den lille dreng (og for ham der det nok et endnu større mysterie, men jeg betvivler at det sker igen), men jeg har på fornemmelsen at episoden er en lille forsmag på en stor, lang storm, som har haft mange navne op igennem tiden. Jeg vælger navnet "Kan-selv-vil-selv-tid", og jeg regner ikke med den som sådan kommer til at ende nogensinde. Men jeg har erfaring med storme :)
