27. marts 2011

store og små venner

Lea og Filuka var dine første venner, i mødte hinanden første gang da du var én måned gammel, og siden dengang har i fulgtes ad - sammen har i overlevet mavebøvl og bleudslæt, øjenkontakt og hovedkontrol, ammestop og grødgryderi, autostol-udvalg og voksipose-udsalg, pivefase og pludrefase, fodfase, rullefase og  kravlefase, nejfase og migfase...
de sidste to faser er topaktuelle endnu, fandt jeres mødre ud af igår.  Vi nød en sjælden formiddag hvor vi alle kunne se os fri fra andre aftaler og lod det handle helt om vores børn.  Det er jo stadig sådan at vi snildt kunne snakke om jer hele dagen, men prøver at holde os tilbage når folk begynder at vise tegn på hvidt ud af øjnene. 
Vi købte en "Rundum Sorglos Paket" frokostpakke til hver (sundt og sødt og varmt og koldt og grovt og blødt og rødt og gult og grønt og dyrt :) ), hegnede os ind i en (næsten) udbrudssikret legeplads........og så kunne vi ellers bare slappe af og opdatere hinanden om alt hvad der sker i alle vores liv, mens de første forårstegn sloges bravt mod de sidste snefnug.


Det ka vi li:
indhegnede legepladser, pakkeløsninger fra Rasmus Klump Restaurant, rottehaler i Leahår, kærligheds-"moar" fra Filukabarn,  dage hvor vores børn hygger sig med at sidde og lytte, næsten-klar-til-rigtigt-undertøj......

Det ka vi ikke li:
låger i børnehøjde (jeg måtte ud og fange David udbryderkonge!), minifrikadeller (godt at mødre ikke er så kræsne), manglende negl på lille Davidfinger, dage hvor vores børn hygger sig med alt hvad de ikke må, bodystockings..