Her kommer et lille eksternt link, værd at se for alle der ikke er helt hundrede procent sikre på om de virkelig vil have børn. Eller hvorfor det lige var de fik børn. Disse to videoer skulle kunne afgøre det én gang for alle. (Eller igen og igen)
15. april 2011
En tur
I går tog vi ned til naturcenteret ved brabrandsøen, og hjalp dig med at putte græsstrå ind gennem trådnettet til kaninerne og hønsene. Jeg ved ikke om det var græs-putte delen eller kaniner-og-høns delen du elskede, men du ville gerne have fortsat for evigt. Du havde heller ikke noget imod at hønsene i ren forårskådhed kom til at nippe dig i fingeren somme tider, det lod bare til at være en del af legen.
Torben og jeg var virkelig tålmodige, men på et eller andet tidspunkt begyndte vi at kede os, og da det blev for kedeligt at kede sig fandt vi på at gemme os bag en hæk for at se om du ville finde os. På det tidspunkt var du begyndt at kaste småsten i en vandpyt. Magisk.
Minutterne gik. Du havde ikke øjne for dine forsvundne forældre. Heller ikke for den larmende somalske storfamilie der tromlede lige forbi / hen over dig. Da vi ikke kunne holde os i ro traskede vi hen over gårdspladsen, til en ny hæk. Du løftede ikke engang hovedet!
Da det blev for kedeligt at kede sig over den kedelige leg vi havde fundet på i vores kedsomhed, blev vi nødt til at krybe til korset og give op. "barnet vinder", mumlede vi, og blev enige om at det var godt du ikke selv vidste noget om at du havde vundet. Du brølede da vi hankede op i dig og moslede hen mod påskelammene.
Torben og jeg var virkelig tålmodige, men på et eller andet tidspunkt begyndte vi at kede os, og da det blev for kedeligt at kede sig fandt vi på at gemme os bag en hæk for at se om du ville finde os. På det tidspunkt var du begyndt at kaste småsten i en vandpyt. Magisk.
Minutterne gik. Du havde ikke øjne for dine forsvundne forældre. Heller ikke for den larmende somalske storfamilie der tromlede lige forbi / hen over dig. Da vi ikke kunne holde os i ro traskede vi hen over gårdspladsen, til en ny hæk. Du løftede ikke engang hovedet!
Da det blev for kedeligt at kede sig over den kedelige leg vi havde fundet på i vores kedsomhed, blev vi nødt til at krybe til korset og give op. "barnet vinder", mumlede vi, og blev enige om at det var godt du ikke selv vidste noget om at du havde vundet. Du brølede da vi hankede op i dig og moslede hen mod påskelammene.
 |
| "SE NU det søde lam, grrrr!" |
13. april 2011
onsdags ordbær
een, too, teei, ni, TI!
God nat = Hejnaat
God morgen = sovet dot!!
Mor: "Nej, far er ikke hjemme, far er på arbejde"
David: "Far tuur!" (Som i: far er ude at gå en hyggelig tur)
Når vi trækker gardinerne for om aftenen: "Tøj på!"
Chokolade = Sukulaaai!
God nat = Hejnaat
God morgen = sovet dot!!
Mor: "Nej, far er ikke hjemme, far er på arbejde"
David: "Far tuur!" (Som i: far er ude at gå en hyggelig tur)
Når vi trækker gardinerne for om aftenen: "Tøj på!"
Chokolade = Sukulaaai!
10. april 2011
by Ingersting
Det er første gang siden folkeskolen jeg har syet noget efter mønster (mønstret kan fås hos MiniKrea), og allerførste gang uden Fru Borups overvågning. Det gik virkelig bedre end frygtet!! Nok fordi der med mønsteret fulgte en meget idiotvenlig og ingersikker -illustreret- guide. Og fordi jeg aftalte med mig selv at holde mig til denne guide. Og fordi jeg næsten holdt denne aftale.
Det gik så godt at jeg endda vovede mig ud i en lukning med strækstof i anklerne -det var det sværeste!
Så har jeg også fået mine egne mærkater til det tøj jeg selv laver /re-designer. Det gør hvert enkelt stykke så meget mere mig, og så meget mere troværdigt!
7. april 2011
nye slag på udviklingsfronten
Kære David, nu har jeg lyst til at sende dig på ferie fra din egen bragende udvikling....hvad med at tage en pause fra alle de ord du lærer? Eller med motorikken? Det begynder at gå så stærkt at jeg ikke kan følge med mere. Den ene dag undres jeg over at du kan hoppe, men allerede inden det er blevet kedeligt så har du lært at gribe en bold -så kan jeg undres videre. Min undren og stolthed går som en rytmisk puls igennem dagene og ugerne: WOW.....WOW.....WOW.....WOW.....WOW.....WOW......WOW
Og lige for tiden er milestenshjertet helt oppe at køre.
Som sagt så er du begyndt at hoppe, højt og vildt og langt, og at det ikke altid er benene du lander på ser ud til at være en del af pakken for dig.
Så er der det med ordene..de sprudler ud af dig, tit virker det somom du har en uimodståelig trang til at remse alle de ord op du overhovedet kan. "Dikke,ogLola,ogAnes,ogLuk,ogVea,ogKankan,ogfaar,ogMuar,ogBessemuar,ogmoffar,ogIinge,ogmad,ogmusik,
ogMoma,ogPopa,ogbus,og.........(...)" -- lige for et øjeblik siden slog du op i din billedordbog og pegede rundt:
"bil, og bus, og lassebil, og.......tankbil!"
WOW.
Du er også begyndt på "make-believe play", noget som vi psykologer tripper totalt over. I morges spiste du imaginære rosiner som jeg skulle lade somom jeg havde i hånden, og du kunne skelne mellem virkeligheden og det vi lod som om, og det er virkelig ikke noget du skal kunne allerede nu!
Og så er der det med bolden....det er virkelig svært for dig, men du hamrer dine arme fremad når bolden kommer nærmest svævende hen imod dig, i en så forudsigelig og langsom bue som vi overhovedet kan aftvinge tyngdekraften. Og det lykkes for dig at gribe bolden så tit! Jeg bliver nødt til at bladre om på side "3-4 år" for at markere denne milesten i barnets bog, men dens kronologi har du nu kastet over ende fra begyndelsen af. Hvem siger da også at man skal have hovedkontrol før man begynder at rulle rundt? Du brugte dit store hoved som vægtpendul, til at svinge hele kroppen rundt på ryggen med!
Ja, og for at sætte en logisk, men på ingen måde betryggende, konklusion på dette kapitel om at du er meget længere i din udvikling end din mor kan rumme, så er du ved at pakke din taske til din første selvstændige weekendtur til udlandet -nærmere sagt bedstemor i Rendsborg. Det går utvivlsomt alt for hurtigt!!
Og lige for tiden er milestenshjertet helt oppe at køre.
Som sagt så er du begyndt at hoppe, højt og vildt og langt, og at det ikke altid er benene du lander på ser ud til at være en del af pakken for dig.
Så er der det med ordene..de sprudler ud af dig, tit virker det somom du har en uimodståelig trang til at remse alle de ord op du overhovedet kan. "Dikke,ogLola,ogAnes,ogLuk,ogVea,ogKankan,ogfaar,ogMuar,ogBessemuar,ogmoffar,ogIinge,ogmad,ogmusik,
ogMoma,ogPopa,ogbus,og.........(...)" -- lige for et øjeblik siden slog du op i din billedordbog og pegede rundt:
"bil, og bus, og lassebil, og.......tankbil!"
WOW.
Du er også begyndt på "make-believe play", noget som vi psykologer tripper totalt over. I morges spiste du imaginære rosiner som jeg skulle lade somom jeg havde i hånden, og du kunne skelne mellem virkeligheden og det vi lod som om, og det er virkelig ikke noget du skal kunne allerede nu!
Og så er der det med bolden....det er virkelig svært for dig, men du hamrer dine arme fremad når bolden kommer nærmest svævende hen imod dig, i en så forudsigelig og langsom bue som vi overhovedet kan aftvinge tyngdekraften. Og det lykkes for dig at gribe bolden så tit! Jeg bliver nødt til at bladre om på side "3-4 år" for at markere denne milesten i barnets bog, men dens kronologi har du nu kastet over ende fra begyndelsen af. Hvem siger da også at man skal have hovedkontrol før man begynder at rulle rundt? Du brugte dit store hoved som vægtpendul, til at svinge hele kroppen rundt på ryggen med!
Ja, og for at sætte en logisk, men på ingen måde betryggende, konklusion på dette kapitel om at du er meget længere i din udvikling end din mor kan rumme, så er du ved at pakke din taske til din første selvstændige weekendtur til udlandet -nærmere sagt bedstemor i Rendsborg. Det går utvivlsomt alt for hurtigt!!
 |
| Skat vi må have en større bil! Og snart vil drengen vel også have kørekort... |
5. april 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)