De første meldinger gik i medierne fredag formiddag: "Japan bekymret for atomkraftværk efter jordskælvet" Men der var nok at se til ellers hvad bekymring angik, og det virkede det helt surrealistisk at tænke nukleartrussel. Nej, det er bare for langt ude.
Om aftenen var stemmen ikke forstummet. Der er problemer med kølesystemet. Jeg blev urolig, for jeg har altid anet at radioaktive henfaldskæder ikke følger nogen logik (tak til den succesfri fysik- og kemi undervisning i gymnasiet). Torben skar igennem og sagde: "det er bare "Bild" der godt kan lide ordet radioaktivitet. De kan jo bare slukke for hele værket hvis de er så bekymrede". (Inde i mit hoved: "Hvorfor var det nu lige man ikke kan slukke for henfaldskæder?").
Nu tager katastrofemeldingerne ingen ende. Reaktorerne eksploderer én efter én. Luftrummet spærres. Området affolkes. Nye jordskælv og tsunamivarsler. Det er for langt ude. Befolkningen står tappert i kø, og venter. Mange generationers folkeopdragelse viser sin virkning.
Vi sidder herhjemme i vores lille Europa og råber vagt i gevær, "Ausstieg aus dem Ausstieg aus dem Ausstieg": Anti atomkraftbevægelsen finder de gamle bannere frem, og TV-avisen retter endda sine linser på dem igen. Pludselig er de tyske atomkraftværker blevet usikre igen. Det var de måske ikke i månederne, årene før? Pludselig kommer det frem at et gammelt mørnet affaldslager indeholder ti gange mere affald end tilladt og angivet. Hvor var al den information før??
Jeg lever i den naive tro, at politikken og videnskaben er befolket af fornuftige mennesker, som beslutter og handler nogenlunde ansvarligt og klogt. Men i dage som disse kan jeg mærke i hele kroppen hvor personligt jeg tager det når det bliver for åbenlyst at politik ikke primært handler om mennesker men om penge. (I denne ånd har Japans regering igen i dag givet tocifredere millionbeløb i nødhjælp til den japanske børs. Til børsen af alle!!)
I mellemtiden ligger du og sover, du er også mærkelig i dag og virker ikke rask. Det er ligesom det tilfælde af skade på Corpus Calossum vi gennemgik i går: Manden kunne kun gengive hvad han så i venstre synsfelt hvis han først tegnede det med venstre hånd og så så på tegningen med højre synsfelt og tolkede tegningen som var det en fremmed der havde tegnet den.
Din sløjhed er din helt utroligt indlevende og sensitive genspejling af den bekymring jeg mærker som følge af de forvredne og forstyrrende billeder af den skælvende jord i Japan.
Vi venter, og håber, jeg vil allerhelst tage det næste fly til Japan og hjælpe med at rydde op.

