børne-elefanter i veninde-glashuse

Kære veninder uden børn!  Her er nogle af grundene til at venner som bliver forældre samtidig også kan blive ret svære at få med på venindedates, selvom i gør jer så meget umage med at være børnevenlige:

Tadaaa!  David is in da house! (P.s: Nej David er ikke blevet til en hobbit, han hiver sig bare i det øre!)

I har ting! stående overalt i jeres hjem, hvor små frække øjne spotter dem på en kilometers afstand, og små buttede ben tramper hen på et splitsekund, og små pilfingre så splitter dem ad på et splitte-splitsekund.  Telefoner.  Fjernbetjeninger.  Blomster.  Små glasfigurer som leger fint med hinanden i vindueskarmen, men som absolut ikke ønsker at hoppe rundt på hinanden, eller lære at flyve, eller drikke te fra tæppet.

Hov, hvad er det?!  Det må undersøges!

I har duge på jeres borde.  Èt vakkelvornt øjeblik som kræver noget at holde fast i, én gemmeleg under bordet, eller ét sparkende minut på mors skød, og følgen er, at kaffestel og urtete og tulipanvaser og hjemmebag ligger i et sejlende helvede på gulvet. Med en sprællende elefant nedenunder!

Ups....

Jeres sofaborde er så elegante!  De svæver nærmest over gulvet.  Fordi de kun bæres af tynde, finurlige benguirlander...indtil en lille vakkelvorn elefant vil rejse sig op af dem.

Det var ik' med vilje...

I har tæpper, og læder, og puder, og trapper, og lamper, og skuffer.  Og jeg vil virkelig ikke vide hvad i gemmer i jeres skuffer, men hvis ikke jeg er efter ham i tankerne, med flakkende øjne, med et par hurtige skridt, så ligner jeres fantastiske stuer en kravlegård når vi er gået....
Lad os mødes i parken i stedet for, eller ved stranden, eller i en billig restaurant hvor alt er af plastik, eller hjemme hos mig hvor tingene bare kan gå i stykker, for jeres fantastiske lejlighed ligner nok alligevel en kravlegård når vi er gået, og vi har nok ikke fået ført så mange sammenhængende samtaler, og teen blev nok kold undervejs.  Men for det meste har vi da hygget os alligevel, og glasfigurerne kan jo godt flyttes på plads igen næste dag, med en indre overvejelse:  opgive glasfigurer og borddug eller vente et par år endnu?