Sankte Hans

Kære Selma
Så blev det sommersolhverv, og dine dage kan ikke blive længere.  Du må undres, for lige siden du første gang så verdens lys for 6 måneder siden, er dette lys blevet kraftigere og længere hver eneste dag.
I Grønland, fortæller man mig, inviterer man på kaffemik for at fejre at barnet har levet i et halvt år Herhjemme inviterede vi på gluten. Vi har noget med havregrød i min familie, så vi fik allesammen havregrød til morgenmad, og da David har noget med pasta, og jeg har noget med "allesammen", fik vi allesammen pasta til aftensmad.  Bare fordi vi kunne. Bagefter havde jeg dårlig samvittighed overfor din lille mavse, og gav dig ekstra smatpureret begyndergrød i alle regnbuens farver i flere dage derefter.
I weekenden tog vi til Kalø og fejrede Sankt Hans med kong Menved.  Sankt Hans er for mig, ligesom mange af de andre danske højtider, en herlig blanding af noget hedensk, råt, og fandenivoldsk, der pyntes og ophøjes ved sit islæt af noget pænt og kristent.  Angsten for heksene, angsten for at miste lyset, blandes med fejringen af Johannes Døberens fødsel.  Ja, sankt Hans er så kammet lidt over hvad de hedenske traditioner angår.  Med hvad - Jesus fik julen.

Så vi tog altså til Kalø og fejrede Sankt Hans på hedensk manér.  Borgruinen lå tavs og grå og dannede bagland til et stort middelaldermarked med ridderdyst, gøgl, og rettergang.

Tidsrejse

Selveste kong Menved var kommet rejsende til anledningen, og fra sin trone af træ bivånede han majestætisk og meget autentisk pøblens fornøjelser.  Han skred kun ind en enkelt gang for at slå en mand til ridder.  Ridderne dystede i de gamle discipliner, og de gode vandt over de onde så det var en fryd for øjet.  Og det skete ikke uden meget ægte kamp til stregen med tunge sværd, afhuggede hoveder, skingre krigsskrig og meget dundrende hestehove gennem aldeles brændende ild.
Kære David, jeg kan godt forstå hvis du stadig er lidt forvirret, for hvorfor syntes mor og far pludselig at det var skideskægt at de voksne mænd slog på hinanden så trælanserne splintrede?  At den onde ridder piskede sin væbner indtil Kongens hund kom og bed ham i armen? At den tapre Erik Rosenkrantz styrtede af hesten i flyvende galop?  Du gjorde store øjne, og grinede lidt, men sagde så: "Mor, hvornår kommer politiet og henter dem?"

En stakkels ridder der dingler fra sin (stakkels) hest i fuld rustning. Og fuld galop.  Børnene jublede og de voksne gispede!

Vi fik snakket rigtig, rigtig, rigtig RIGTIG meget om forskellen mellem leg og virkelighed den dag.  Samtidig med at Selmasøster lå og vrælede helt virkeligt og i fulde alvor i sin barnevogn og påpegede forskellige uopfyldte behov.  Tante Kristian og onkel Eva valgte et tidligt tilbagetog for at fejre den hellige højmiddagslur derhjemme, og vi besluttede at gøre det eneste kloge:  at gøre ligesom de.  David var ved at skrue det helt store sult-ragnarok sammen, og jeg bakkede ham ivrigt op ved at styrte pladsen rundt på jagt efter valid valuta.  Ja de tog jo så ikke dankort i middelalderen vel, Inger?!  Flot klaret!

Et par middelaldrende der er gået kolde i deres telt.

Middelalder frem eller tilbage - Torbenfar og tante Kristian har fundet en helikopter!

Netop som indgangsteltet havde vekslet mine pinlige elektronikpenge til god, oldnordisk dansk krone, og David havde fået sin pandekage og opdaget, at pandekager i middelalderen ikke var fyldt med syltetøj men med hvidkål, og netop som regnen stilnede af, dukkede der af sulten og ragnarokken den mildeste David op, som gerne ville lytte til middelaldermenneskerne der spillede middelalderlige italienske danseviser, og snart så man os danse kædedans rundt om teltene med hinanden i hænderne og min søde studiekompagnon Sofie i den anden hånd.  Hvor hun kom flyvende fra må guderne vide, men vi fik i al huj og hast indhentet den nødvendige viden om hinandens liv og verdegang, udvekslet alskens gode ønsker og velsignelser, før dansekæden sprang og splittedes os ad igen.

Dansen går i enge

David og smedens søn tager bestik af hinanden, skulende.

Og det var lige dér vi besluttede at skynde os hjem mens legen var god.  Nej, i farten måtte jeg lige medtage et lillebitte middelalderklenodie af et bælte.  For at  lidt af den middelalderlige fandenivoldskhed kan smitte af på mig.  Da jeg havde handlet færdig, havde David lært at cykle.  Bare lige sådan i mellemtiden, på parkeringspladsen.  Ja, man siger jo det går så hurtigt med de små...
...hurtigt er ikke ordet.

Du og jeg David, vi kunne så ikke helt holde ud at stoppe mens legen var god.  Så da vi havde sat halvsovende Torbenfar og snorksovende Selmasøster af i den svalende have, drønede vi tilbage til middelalderen og proppede os med syn for sagn.  Vi snakkede med en ridder der havde vundet alles kamp mod alle, og som lod dig holde sit sværd. Og vi snakkede også med en heks som du syntes så ond ud, men som gudskelov viste sig at være en hvid heks. Hun havde en krystalkugle som lignede en sæbeboble, bare tungere.
En sød middelalderkone lærte dig at knytte snører på et ældgammelt snøreredskab, og jeg var fristet til at lade dig sidde i timevis og knytte, for du var fuldstændig opslugt.  Thomas Tog eller andre stupide Disneyfilm kunne ikke have bjergtaget dig mere.  In your face, Thomas.

David og Caroline knytter bånd, og sylten.  Det er magisk.

Men da Djursland begyndte at lugte af røg fra de mange våde bål og hylende hekse, væltede David og Selma og Ingermor og Torbenfar udmattede om i deres dyner og gik ud som fire gamle lys.

Ordbær

Selma: "Papa! Papapapapapa!"
Torbenfar: "Jaaaaaaaaaaaaaa!!!!"
Jeg: "!!"

David: "mor hvorfor flyver skyerne hurtigere når det blæser?"
Jeg: " Fordi vinden så at sige skubber skyerne, når den puster"
David: "men... træerne når da ikke helt op til skyerne!!?"
Jeg: "???!"

David: "Når jeg bliver voksen så går jeg ind til byen med alle mine venner for at finde et barn!"
(Torbenfar og mig: "???????")
Jeg: "hvis du gerne vil have et barn når du bliver voksen så må du have dig en kæreste! Det er en pige du godt kan lide og gerne vil leve sammen med."
Torbenfar: "Eller en dreng. Drenge kan , omend i sjældnere tilfælde, også godt være kærester med drenge. Dette nævner jeg fordi Ruslands præsident har forbudt folk i Rusland at nævne det."
David: "?!"

David: "Moar, kan du huske da Kadi ikke havde sovet hele natten, og om morgenen så hun sådan her ud?!"

Brag og bryllup

Kære David
Somme tider sker det, at folk får den idiotiske idé at fortælle Gud (og hvermand) at det altså er rigtig nok at de elsker hinanden.  Og ikke bare det, de synes det er smart at love højt (og helligt) at de vil blive sammen for aaaaltid.  Ligesom du lover højt og helligt at der kan være masser af aftensmad nede i din mave, hvis bare du får en lillebitte kage nu.  Dig og mig, vi HAR fundet ud af at man ikke kan mærke sin fremtids følelser og mavefornemmelser.
Men hvis vi lige ser bort fra løfter om noget man ikke kan love, så er en bryllupsfest for kærligheden bare noget af det smukkeste, og festligste, og bragende, og romantiske i hele verden.  Tante Maya og onkel Rimmys kærlighed blev understreget med en eksplosion af et gilde, som gik over tre dage og syv-otte forskellige lokaliteter.  Det gav mig røde pletter i dagene forinden, men Torbenfar og veninderne lovede både bil og hjælpende hænder.  Og da jeg så fik den geniale idé at droppe planen om at være skideung og
sidelæns på rulleskøjter MED jer to unger på armen, blev det en fantastisk afslappet og kærlig miniferie.

Du elskede den del med at vi boede hos tante Bine, for tante Bine bor i en børnehave.  Vupti, dér steg tante Bine lige i graderne fra en meget fjern tante til tantEN!
Selma kunne bedst lide den del af festen der foregik i barnevognen, så da vielsen foregik på Silds endeløse sandstrande, hvor barnevognen erstattedes af slyngen, var dette ikke hendes yndlingsafsnit.  Du, og de andre 50-60 gæster, prøvede ihærdigt at opmuntre hende ved at blæse sæbebobler ud over hele Silds himmel og hav.  Og det smukke brudepar, der smilede og græd af rørelse og sæbevand.
Mors bedste del var til gala-middagen i Silds fornemmeste restaurant, hvor baby og mor skålede i hhv. et glas Hipp-grød og et glas Moët.  Det var også fars yndlingsdel, for den fornemme restaurant var nemlig en fiskerestaurant!  Skønt nok.
Og da baby gik kold i sin barnevognsfest lige ved siden af maveorkestret, festede mor og far og dig videre i bedste manér.  Du opbød hele din jernvilje på at holde dig vågen til bryllupskagen, der smart nok først blev serveret ved ti-tiden!

Hos Mayas mor: "Hvornår skal vi ha kaaage?" ("Om ca 8 timer min skat!")

"Hva'?  Kage?!"

Smukke tidligere yndlingstante (Photo: Cathrina)

Smukke nye yndlingstante, dig, og veteranbus. (Photo: Kadi)

Ingen fest uden onkel Kristian.  Da han tilfældigvis sad på færgen fra Rømø spurgte du ikke engang.  I din verden er onkel Kristian  overalt.

Det var ikke bruden men præsten, vi måtte vente på i Silds skumsprøjtende og sandstormende vadehav!

Så skal der krafte'me kastes nogle sævebobler! (Photo: Kadi)

sæbeboblekærlighedssilhuet!  (Photo: Kadi)

Den smukke brud med sine smukke søstre og sin smukke brudebuket!

Det smukke brudepar med sine smuuukke veninder!! (Photo: enelleranden!)

Hipp og Moët på restaurant Gosch.  Tjenerne fik noget at se til!

Og: Kageeeeee!! (Photo: Kadi)

Rømø

Kære David
Du hopper rundt på havneby havn og finder små eventyr.

Rømø

Kære Selma. Her er et billede af dig og far der guffer hhv. citron og Rømø-rejer på Rømø, mens i venter på færgen til Sild.

Der er løbet meget vand i åen

Det er ikke alt, man starter der bliver gjort færdigt når man har småbørn.  Halvfærdig fest, oprydning, lugning, ridning, læsning, det er okay.  Det ufærdige, uafsluttede har sin helt egen charme.  

Nu er endnu en uge løbet i åen der sluger alt, og vi står her endnu.  

I skovens dybe stille ro.  Davids legehus med hjemmelavet dør, terrasse, hegn af semi-levende pileflet, blomsterkasser med udødelige blomster, og en "fars dreng"-palme i en potte.

Stik imod forventning er huset endnu ikke væltet af skidt og skrammel, jeg er ikke imploderet i et kæmpe søvnvakuum, David har ikke fået nogen behandlingsdom, og baby Selma er ikke blevet glemt på gulvet og senere snublet over. I stedet har vi stort set gjort det vi plejede: jeg har kastet mig ud i nye projekter (hestene, hjemmelavet fond, polterabend for tante M, børnehavevenner der nærmset er flyttet ind i vores have, arbejdsdag i børnehaven, barnedåb, avl af vinbjergsnegle, reparation af tørretumbler).  Torbenfar har forsøgt at stå på bremsen ("Vi har ikke råd! Jeg har ikke tid! Jeg er for træt!  DU er for træt!"), David har kastet sig lidt rundt på gulvet (tandbørstning, opmærksomhed, slik, opmærksomhed, med ud, t-shirt...)

og Selma har kastet sig over -og kastet med- forskellige nye kulinariske oplevelser (peberfrugtpuré, ærter, mos af bagt kartoffel, vandmelon, badr-vokado).  Nåja og vi har også sovet, i pauserne.  Når man ammer er det vildt at feste til klokken halv to om natten.

Desuden er der jo

Hvorfor jeg burde bruge natten på at sove

Jeg syntes ligesom Maren,  at natten var skidegodt brugt på at ligge vågen. Men udover min egen uduelighed funderede jeg også over at jeg er den eneste der duer lige nu. Hvilket gør mig komplet ubrugelig, fordi utilstrækkelig og brugt op før aftensmaden er spist.  Måske skulle vi bare spise aftensmad lidt tidligere?  Funderer jeg.
Hvilket minder mig om at jeg stadig ikke har læst den historie højt for David som jeg har lovet ham OG dens forfatter i flere dage. Eller flere uger?
I går gik jeg til foredrag om kommunens børnepolitik, og syntes at jeg gjorde noget godt for mine børn på dén måde, men Tib sprællede i Torbenfars arme derhjemme, og ville ha sin moar.  Og Selma sad i sin Bumbostol og ødelagde sin ryg, mens hun funderede over om der mon snart var nogen der gad lave noget majsgrød til hende.

Nå, men nu har jeg besluttet at tage slottets to heste i træning!  Det synes jeg er en fomidabel idé, som jeg er sikker på vil løse problemet!