21. januar 2013

Søndags idyl!

Der findes ikke noget mere afslappende end sygdom i småbørnsfamilier.  Gad vide om man kunne sælge det på dåse?!  "Slip for regøring, program, mad, og leg: ny influenza med sofagaranti!"

Billedet viser Torben, der prøver at pylre om den syge patient David, hvis slappe hånd titter ynkeligt op bag den trætte far.  Torbenfars hånd derimod flagrer med lysets hastighed hen i retning af lille Selma, der skriger fordi hendes sut er faldet ned.  Den er landet nede i brækspanden.
Yderligere ser man en pude med ægte andedun uden betræk, for betrækket ligger og lugter af bræk ude i vaskekurven.

På sofabordet ser man forskellig opmuntring:
1. iPhone til kontakt med omverden
Papir og klud til snotnæser, hede pander og kaffepletter.
2. fjernbetjening til små doser Peter Pedal.  SMÅ doser, fordi overkill af Peter Pedal fører til yderligere opkast!!
3. Bamses fødselsdag.  Kan løfte en ti-tons stemning hos David.
4. Kaffe!


Den desperate mors lindring forlanges på så mange planer at hun slet ikke ved hvor hun skal starte.  (hun vælger at starte med at tage et billede!)

20. januar 2013

Dobbelbobbel

Bobler elsker at finde sammen og danne dobbelbobbel!

Det løsner op for overfladespændinger, og skaber mere plads.  Det løser det isoperimetriske problem, med andre ord.
Babybobler er ingen undtagelse, og sikken fryd det var at bumpe sammen med Tanja og Benjamin og deres lille datter i går eftermiddags!

David keder sig og vil hellere lave sæbebobler end babybobler!
Vores situationer er vitterligt så ens, og så forskellige, som to sæbebobler: Tanja og jeg har siddet sammen (og boblet) i læsestalden over vores specialer det sidste halve år.  Vi har aet vores og hinandens maver, vi har vraltet og svedt, og nydt og drømt.  Og imens aftalte vores babyer at de ville komme med 8 dages mellemrum, og at de ville prøve at ramme den samme fødselsvægt.  Det lykkedes på grammet!

Yamuna og Selma Johanne, 3 og 4 uger gamle.

Nu svæver vi to familier rundt i den kolde januarluft og funkler og stråler i alle regnbuens og søvnløshedens farver.  Regnbuefarvede søvnmangel, vi omfavner dig!
Og smukke små vidundere, vi synkronnusser jer! Hvor er i dog en dobbelt glæde!

Fire kvinder og deres ro og hjertevarme.


2 sekunder efter: "Skynd dig, fotograf, ellers eksploderer sceneriet i babyers gråd og mødres hektiske armbevægelser!!"




En lille anemone

På en spadseretur i botanisk have:

"Væææænt lige på mig!"
"Øjj, se lige den dér busk, den har gule knopper!"
"SE hvad jeg har gravet op!!  Det er en sten-eg!"

Sådan er han, Torben!  Hjemme igen planter han nænsomt den lille sten-eg stikling i hans nye lille drivhus, i håb om at den inden for kort tid vil vokse sig mægtig, majestætisk, eviggrøn, og ældgammel. Og først virker det til at hans ønske opfyldes, der vælter plante op af den lille rod!
Få dage senere beundrer vi årets første anemone, den er lidt uventet, men dog en smuk lille trøst, når nu drømmen om det ældgamle eviggrønne egetræ måtte briste:


















Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter, 
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone 
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.

Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus, 
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her 
har givet den et større værd, 
en lille amazone
og dog min anemone

18. januar 2013

Ommm...

For nylig læste jeg denne sjove artikel om at nybagte fædre opdager WC'et som det sidste børnesikre sted i huset:


Et sted de trækker sig tilbage når cirkusset bliver for meget.  Når baby danser line på fars nerver, og mor driver ham rundt i manegen som en bjørn på cykel.  Når alt hvad han prøver at foretage sig ender som ufærdigt klovnenummer på gulvet, fordi en tre-årig spænder ben for ham. Så trækker han den eneste joker der altid gælder, uden modsigelse og uden yderligere forklaring:  "Jeg skal lige på WC".
WUUUUUPTI er alt omsorg og ansvar fralagt ved et trylleslag og et nøgledrej.   Det, som han ellers har underskrevet at han vil påtage sig (uvidende at der ikke er pauser inkluderet).  Når jeg havde 14-timers lørdage ved Fleggaard og hele Danmark stod i butikken brugte jeg samme strategi!  Et WC kan på den måde blive et meditationsrum. Den rumlige manifestation af et "Ommmm", stod der i artiklen.

Hvor havde jeg ondt af de kvinder, der må trækkes med sådan en baby-kryster til mand.  Én der foretrækker at glo på fliser fremfor at lege med sine børn.  Og hvor havde jeg ondt af de mænd, der åbenbart ikke havde lov til at sige fra på anden måde end ved at spærre sig selv inde, eller ude, fra familielivet.  "Sådan er det da gudskelov ikke her hos os!" Torben stikker ikke af når der skal skiftes en ble, og til gengæld smider han sig også på sofaen midt i cirkusset og tager sig en selvglad lur, hvis han trænger!

.......tænkte jeg, indtil jeg opdagede....
....dette her:

I badeværelsesskabet, mellem ammeindlæg og uldbody'er:
et skjult rum proppet med aviser!  ....







16. januar 2013

Det lysner


Den nyfødtes aura af bleer, bøvse og babser har ikke druknet os lige så eftertrykkeligt som første gang.  Vi ånder stadig luft, og kigger stadigvæk ud på verden fra vores baby-tusmørke en gang imellem.  David driver os!

Fredag: På Rasmus Klump restaurant med mor, David og Leefke.  Davids blik sløres, han gisper, han er henrevet!  Af pandekager, soft-ice, syltetøj, heliumballoner, Rasmus Klump life-size figurer, legehjørne og kakaomælk.  Samtidig.  Han prøver at rulle det hele sammen i én pandekage og sluge det, mens mødrene hørmer babybabybaby!


















Geflenst!
Lørdag: Til Tyskland med hele familien og fars bil, hvor vi finder tante Bine på havnen, som til gengæld finder en rigtig Flensborgsk havnemorgenmad til os (inklusive fjordrejer og ægte nordtysk overstrømmende "venlighed") I Maasbüll finder vi kusine Liva og fætter Emil, og kaffe!










Søndag: Med mor og David på pandekager hos Anna,  ("vi kunne stene og lave pandekager hos mig!"), en eftermiddag der beskrives bedst med Davids egne ord:
Anna: "Hvor mange pandekager kan du spise?"
David: "Hmmmm..................................Jeg tror jeg kan spise..............TO pandekager!"

Efter to pandekager:
"Mor, hvornår skal vi hjem?"

Efter at have gennempløjet Lucias legetøj sammen med hende mens mor, Anna og Selma stenede:
"Mor, jeg vil gerne blive her LIDT mere! Vi skal aldrig hjem!"



Farverne!
Tirsdag: Med far og mor op og hente mors psykologtitel!  Her er den:

Cand. Psych. Inger Marie Bach

Og en pløjetur igennem sneen med barnevognen:




10. januar 2013

En lykke -ufattelig, ordløs og rig!









"En lykke, jeg aldrig har vidst kunne findes,
en lykke ufattelig, ordløs og rig,
sprang ud af mit hjerte den nat, da jeg hørte,
så fjerne de første små, klynkende skrig.

Da glemte jeg smerte og veer og tårer,
forsvundet var måneders mødige fjed.
Al uro og længsel og angst i mit hjerte,
forvandles til en usigelig fred.

Et under er hændt mig, en kostelig gave,
er sendt mig fra Gud og lagt i min favn.
et spædt lille væsen med bundløse øjne,
har slukket dybt i mig et ubevidst savn.

Ja, dette er underet, ingen kan fatte,
en levende gave, et barn, der er mit.
jeg bøjer mig ned over puden og smiler,
og mærker selv smilet, bevæget og blidt.

Jeg bøjer mig ned over puden og smiler.
Åh, barnløse kvinder det under jeg Jer.
Kun den der har kysset sit barn når det sover,
kan sige: nu ved jeg hvad kærlighed er."










9. januar 2013

Tog i farver

Her er et tog, David og jeg har lavet. Torbenfar udviklede og konstruerede hængslerne, da David skånselssløst afviste resultatet fordi togvognene ikke hang sammen.