20. december 2012

Helte: Temple Grandin


Temple Grandin er en amerikansk professor i animal sciences ved  Colorado State University. Hun forsker altså i industrikyllinger, kødkvæg og svineproduktion.
Hun har også autisme.  Og autismen har givet hende en usædvanlig evne til at gennemskue, hvilken logik f.eks. kødkvæg følger når de går i panik over at skulle igennem en sluse.  Vi går og synes det er klart at køer bare generelt er bange, og at man derfor bliver nødt til at genne dem igennem sluser.  Temple Grandin siger det er klart de er bange for den skygge, lågen kaster på jorden, og hun beviser at hvis man ændrer lysets indfaldsvinkel så forsvinder køernes panik.

Opfattelse af lyd, billeder og berøring er ofte forstærket hos mennesker med autisme, ligesom hos dyr.  Temple Grandins kommentar: "Dyr tænker på en ret autistisk måde.  Jeg er også bange for alle mulige ting i mine omgivelser, og min omverden har svært ved at se hvad det er for nogle detaljer der gør mig skrækslagen."

Det løser ikke problemet med hvordan vi behandler dyr, men ved at designe stalde og håndtering af dyr på en måde der sænker deres stress og angst uden at det koster bonden en rød reje mere, har Grandin muligvis gjort mere for at forbedre dyrevelfærd end nogen anden enkeltperson.  Hvis du spiser på en fastfood restaurant i Amerika -McDonald’s, Wendy’s, Kentucky Fried Chicken- så spiser du kød der er blevet slagtet på slagterier der er designet efter de standarder, Grandin har udviklet gennem sin forskning.  Det er blandt andet retningslinjer for hvordan man håndterer dyrene og hvordan indhegninger er formet. 


En kostald der antages at være kovenlig pga. dens rummelighed, stabile bund, ventilation,  bløde belysning (og fanden og hans pumpestok!).  Grandin: "I normale ser kun verden i helheder, i opfatter slet ikke al den rådata køerne får ind på nethinden.  Enhver ko vil fryse til en saltstøtte i panik over flasken på gulvet!!! I kan virkelig ikke se det, kan i?" Øh....flasken?!  (Til venstre i forgrunden)



Grandins hjemmeside med alle hendes forskningsartikler

Læseprøve: her


Grandins historie blev kendt gennem Sacks' bog fra 1995. Læs mere om den: her

18. december 2012

Bare børn og boble billeder

Én gemmer sig stadig i sin boble.
De to andre piller næse og venter....






14. december 2012

Aftensordbær

David græder da det mod forventning ikke er onkel Kristian, men os der henter ham fra børnehaven. Og jeg stadig ligner snemanden hjemme i haven.
"hvorfor græder du Tib?"
"Jeg er bange for at lillesøster ikke kommer!"

På vej hjem i bilen: "Min lillesøster hedder Nuggels. Og jeg vil gerne til McDonalds."

Ved aftensmaden: "Nu kommer der brusebad i min mave når jeg drikker noget vand."

David slår en prut. ""JA!" sagde prutten! Prutten sagde "JA!""

Et morgenordbær: "FaAR! Nu skal vi stor op!!"

12. december 2012

Tusind traner...


Venter på lillesøster, uge 1:
Jeg skynder mig at nyde livet i fulde, men hurtige drag.  Men når maven hopper holder jeg vejret, for jeg vil så gerne nå at sove længe..








Venter på lillesøster, uge 2: 
Julepyntet hænger, teaterbilletten er indløst, chai'en er drukket og cafeen lukket..... David har holdt så mange spontane fridage at hans stemme runger for mit indre øre.  Vi har bagt, pakket, pyntet, festet, sunget, strikket, og svunget (julefro)kosten.
Der er julegaver alle steder!
Jeg ligger vågen om natten, og fortvivler om morgenen....



Venter på lillesøster, uge 3:
Jeg kan da også lære julesangene på klaver...
...jeg har fundet lidt flere julegaver....
..og jeg kunne også give alt mit julebag et chokoladeovertræk (så matcher de min konto!)
..jeg har læst TO romaner!


Venter på lillesøster, uge 4:

..folk tager telefonen lidt for hurtigt når jeg ringer.
...Den tredje roman (Alan Sillitoe) er deprimerende.
Og hvad fik mig egentlig til at tro at man kan sove længe når man ikke har prøvet det i hundrede (tre) år? Jeg prøver skiftevis strategierne med at holde mig vågen til efter klokken 22 og ligge vågen den halve nat.





Venter på lillesøster.   Foldningen af papirstraner har på zenagtig måde lært mig at hvis bare man gør alt rigtigt i starten, så bliver resultatet perfekt.  Bare!
Terminsdagen kom og gik.
Snestormen kom, og gik.
Torbens bil gik bare, i stykker.  Humøret gik dermed også i kælderen, og fløjten.
Sillitoe har nu alligevel fat i noget, og forsøder de små timer.




(Overskriften refererer til denne fantastiske børnebog om...ja, atomvåben, kræft og krig.  Eller...jeg syntes den var fantastisk da jeg var ti (dengang jeg også have lyserøde vægge tapetseret med hesteplakater). Dansk oversættelse: Her

  

11. december 2012

Det nisser

David har fået den bedste julegave man kan få.  En lille skovnisse og dens træstub flyttede ind på legeværelset den 1. december....


Vi ved ikke så meget om den, for den viser sig kun ved de spor den efterlader: hver morgen lægger den en lille juleglæde ud til David, og et brev til ham.  Det er store spor for en lille nisse!
Vi ved at Nis elsker duften af julebag i skoven.  Og at han er meget gammel. For lang tid siden boede han som bynisse hos Davids bedstemor, og hilste hende med sin lille røde lampe når hun kom hjem fra børnehave (tanken om bedstemor der går i børnehave gjorde David meget stille af evighedsfornemmelse!).




Hvem mon Nis er?  Hvorfor har han kastet sin kærlighed på David? "Hvornår må jeg snakke med ham?"  David finder gerne brugbare forklaringer på det uforklarlige for at kunne lege videre med fred i sindet (se f.eks. HER). Nissespørgsmålet blev spontant lagt på hylden under et afsnit af "Jul på Slottet" (den gamle TV-julekalender der spiller på Rosenholm):  "Jeg tror det er far Magnum der er min nisse!"


En lillelillelillebitte mejse er flyttet med nissen ind.  


10. december 2012

Ordbær til lillesøster

Tib lægger øret til maven: "Lillesøsteer, hvornår kommer du ud?"
Han banker med hovedet på maven. "Jeg er dit hjerte lillesøster!"
Han lægger munden til maven og hvæser: "Her er dine lunger!"

9. december 2012

Snestorm før vestorm eller "Hoffentlich kriege ich keine Schneewehen!"

Det er jo i sig selv ingen sag at bo på landet.  Heller ikke i skovbrynet, for enden af markvejen.  Spændingsbarometret stiger først når særlige omstændigheder indtræffer lidt for samlet.
Først bliver man gravid.  Så bliver det vinter.  Og når de to ting tilspidses til snestorm to dage før termin, så er det faktisk sin sag at bo dér i skovbrynet, for enden af grusvejen.
48 timer fra lillesøsters omtrentlige ankomst frarådes enhver unødvendig kørsel, og vejrudsigten er gået i sort.  Efter at have varslet og fremmanet 15-30cm sne søndag samt frisk vind til kuling, en lille glasur af tøvejr til eftermiddag og streng frost fra i nat og de næste dage frem,  har DMI opgivet at udsende prognoser om tiden efter disse næste 48 timer.  


Torben meldte allerede i går, at han ikke agtede at tage ind til Søren og drengene til julemarked.  Jeg var uforstående med den dér arrigskab der følger den almene vantro, vi har overfor vejrudsigter der melder andet end skyet og mildt.  Torben var mere sikker i sin sag, men han er også den nye og stolte indehaver af en vejrstation der giver DMI buksevand, og han tror på tal.  Idag da vi så stod og glanede (jeg vantro) ud ad vinduet, ud på det hvide, kunne jeg godt give ham ret.  

Det næste vi gjorde var at ringe ned til godset, og bede lensherren om at skovle sne på markvejen.  Han sad i Frankrig og solede sig i sit fravær.  Men da han hørte om de særlige omstændigheders topmøde her på Slotsvej 5 sendte han straks -fluks!- en karl forbi med traktoren og sneploven!

Siden gik vi ud i haven og udfordrede skæbnen med sneboldkamp og snemandsbygning. 

Sneboldkampen gik sådan for sig at jeg rottede mig sammen med Tib og angreb Torbenfar, og efter et par minutter manede jeg hans overlegne modangreb i jorden ved at minde ham om at jeg ikke kan bukke mig!

Snemandsbygningen skete ved at Torben trillede, men opgav fordi snebolden faldt fra hinanden.  Herefter blev han guidet af min snemandsekspertise ovenfra (jeg kan altså dårligt bukke mig!), mens han trillede den fedeste snemand!  Tib hjalp begejstret til med at lappe små buler og mangler i de nedre organer.

Sneflokke kommer vrimlende
henover diger trimlende
det fyger ud af himlene
det sluger hegn og gård

David får sne på brillerne
Her er lige en klump mave til snemanden!  Så han ikke buler indad hvor mor buler udad.

Et portræt af de to byggeri-overvågere, en kost, en gulerod og en nissehue.  Resten er bare sne.
Da vi sidenhen ville gå en tur med slæden kom vi ikke ud af indkørslen før jeg næsten skvattede.  Vi blev enige om at det nok var glat, og man skulle være forsigtig.  To skridt efter skvattede jeg. 

Nu er vi altså færdige med at udfordre skæbnen, jeg ved ikke hvilke røvbalde jeg skal sidde på, og måtte lidt skyldbetynget ringe til fødegangen i Randers og lade mig berolige af en stoisk jordemor der forsikrede mig om at babyen altså ikke sidder bagpå, men foran :)

Torbenfar er bekymret....
...og dette! er grunden til hans bekymring!